En ny undersøgelse fra Western University viste, at uanset kost, regulerer et protein kaldet Pannexin 1 (Panx1) i betydelig grad fedtophobningen hos mus. Panx1 er et glykoprotein, der er involveret i cellesignalering, og som spiller en vigtig rolle i den tidlige udvikling.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Scientific Reports, tyder på, at en sletning af Panx1-genet i de tidlige stadier af udviklingen af musens fedtceller øger mængden af fedt, der akkumuleres, hvilket fører til en højere risiko for fedme senere i livet. Undersøgelsen viste også, at fraværet af glykoproteinet førte til stigninger i insulin- og blodglukoseniveauer, hvilket øger tilbøjeligheden til at få type 2-diabetes.

“Det fortæller os, at hvis man har denne sletning hos mus eller en loss-of-function-mutation hos mennesker, der får Panx1 til at fungere forkert, så kan man være tilbøjelig til at ophobe mere fedt”, sagde Silvia Penuela, ph.d., assisterende professor ved Western’s Schulich School of Medicine & Dentistry og hovedforfatter på undersøgelsen. “Dette er den første undersøgelse, der viser en forbindelse mellem Panx1 og fedtophobning.”

Undersøgelsen anvendte musemodeller, som manglede genet for Panx1. Mus, der blev fodret med både normal og fedtholdig kost, havde signifikant større samlet fedtmasse sammenlignet med mus med genet for Panx1. Forskergruppen, som omfatter Lauren Flynn, ph.d., og Rob Gros, ph.d., også fra Schulich Medicine & Dentistry, forklarede, at fedtophobning kan skyldes hyperplasi, som henviser til en stigning i antallet af fedtceller, samt hypertrofi, som henviser til overdreven vækst af de enkelte fedtceller.

“Når musene ikke har Panx1, er der mere hypertrofi – så deres fedtceller er meget større og akkumulerer mere fedt,” sagde Penuela. “Det næste skridt i vores forskning er at se på ekspressionsniveauet for Panx1 i menneskelige fedtceller og undersøge tilstedeværelsen af potentielle mutationer i Panx1-genet i prøver fra patienter, der lider af fedme, i forhold til donorer med en sund kropsvægt. I de meget tidlige dage af denne forskning er vi allerede begyndt at påvise en sammenhæng.”