Det er den tid på året – nedtællingen er officielt begyndt!
Den første skoledag er lige kommet, og for de elever, der begynder deres første år i gymnasiet, er dette ikke nogen almindelig første skoledag. Den første dag i gymnasiet markerer en vigtig overgang i livet på mange måder. Hvordan kan det være, at så meget kan ændre sig på blot få måneder mellem afslutningen af ottende klasse og begyndelsen af gymnasiet? Elever, der engang følte, at de kunne huske alle frister og eksamensdatoer, opdager ofte, at de glemmer at løse små opgaver, glemmer at læse til en kommende prøve eller støder på uforudsete konflikter mellem skolearbejde og ekstracurriculære forpligtelser. Disse oplevelser er et udtryk for det accelererede tempo, den betydeligt større arbejdsbyrde og vægt på undersøgelsesbaseret læring, som eleverne møder i gymnasiet.
I denne måneds artikel vil jeg give nogle vigtige forslag og råd til eleverne og deres familier, når de skal navigere i denne spændende og udfordrende overgang.
Når eleverne går i gymnasiet, håber jeg, at de nærmer sig de udfordringer, de står over for, med det, jeg ynder at kalde et “væksttankegang”. Denne tilgang til læring er baseret på forskningsresultater fra Dr. Carol Dweck fra Stanford. Dr. Dwecks forskning har vist, at elever, der tilskriver deres akademiske succeser til hårdt arbejde og vedholdenhed, klarer sig bedre i det lange løb end elever, der tilskriver deres succes til at være “kloge” eller “talentfulde”. Moderne neurovidenskab fortæller os faktisk, at hjernen er mere som en muskel, der bliver stærkere, når vi træner den. Elever, der har et væksttankegods, er ikke bange for at prøve svære problemer og fejle, fordi de forstår, at ligesom ved at løfte vægte er det at træne sin hjerne, der opbygger intelligens.
Væksttankegodstilgangen underbygger en anden vigtig overgang, som eleverne vil stå over for i gymnasiet. Mine kolleger og jeg har observeret, at mange af vores elever på gymnasieniveau kæmper med kritisk læsning, både ved standardiserede eksamener og i klasseværelset. Når eleverne lærer om litterære virkemidler, syntaks og essaystruktur, oplever jeg, at mange elever forveksler elementerne i god skriftlig fremstilling med selve tekstens betydning. På gymnasieniveau forventes det, at eleverne bruger det, de ved om effektiv skrivning, til at understøtte deres egen mening om tekstens betydning. Det betyder, at eleverne skal have en mening om det, de læser. En god måde at støtte denne udvikling på derhjemme er at vælge en artikel eller en aktuel begivenhed, som man kan diskutere ved middagsbordet hver uge. Eleverne skal opmuntres til at tage intellektuelle risici og udtrykke meninger, der måske er upopulære; dette vil støtte deres succes i klasseværelset og fremme deres evne til at læse kritisk.
Sidst, men ikke mindst, ville en artikel om overgangen til gymnasiet være ufuldstændig uden en bemærkning om tidsstyring og organisatoriske færdigheder. Hvert år modtager de fleste elever en planlægger direkte fra skolen. Og de fleste elever vil bruge denne til at skrive hjemmeopgaver ned – hvis de altså bruger den overhovedet. Jeg kan ikke understrege nok, at proaktiv planlægning ofte er det, der adskiller de dygtigste elever fra resten af flokken. Skriv ikke bare dine opgaver ned; skriv også, HVORNÅR du vil løse dem.
Ud over tidsstyringsevner og hårdt arbejde håber jeg, at Insight-eleverne lærer at møde de uundgåelige udfordringer på deres akademiske rejse med større tålmodighed og selvtillid i stedet for med en “bid tænderne sammen og hold ud”-attitude. Det, som de bedste universiteter i dette land leder efter, er, som det udtrykkeligt fremgår af deres ansøgningsspørgsmål, intellektuel vitalitet og nysgerrighed. Det betyder: Arbejd hårdt, men glem ikke at have det sjovt, mens du lærer. Gymnasiet er måske kun lige begyndt for førsteårsstuderende, men det vil være overstået på et øjeblik – nyd det!