En simpel forklaring på nærsynethed, langsynethed og astigmatisme

Det er mærkeligt, men i det 21. århundrede, når vi optometrister opdager en af disse øjenrefraktive lidelser, spørger nogle af vores patienter os stadig, hvad nærsynethed, langsynethed eller astigmatisme er, og hvad de består af? Lad os prøve at forklare det på en grundlæggende og enkel måde:

For at have et godt syn er det blandt mange andre faktorer vigtigt, at det billede, vi ser på, når det passerer hornhinden og den krystallinske linse (der fungerer som et kraftigt forstørrelsesglas, der koncentrerer billedet), fokuseres nøjagtigt på nethinden for at få en passende definition af detaljerne (synskarphed).

Ved nærsynethed, enten fordi øjets længde er længere end normalt, eller fordi det har mere end tilstrækkelig brændvidde, fokuseres det fjerne billede foran nethinden, så nethinden modtager et sløret billede (fig. 1).).

Disse patienter klager over, at de “ikke kan se”, men det er ikke sandt. Deres høje øjenstyrke gør det muligt for dem at se udmærket uden briller, men kun på korte afstande (normalt mindre end 1 meter), da fokus på deres nethinde i disse situationer er optimalt (fig.2).).

For at kompensere for denne defokusering på mellemlange og lange afstande ordinerer vi divergerende eller negative øjenlinser eller kontaktlinser (-0,25/-0,50/-0,75/-1,00/-1,25 osv.), der modvirker den overskydende okulære styrke for at opnå tilstrækkelig fokusering (fig.3).

Myopi er en af de mest almindelige brydningsfejl blandt verdens befolkning. Og det anslås, at hvis vi ikke tager hånd om dens opståen og udvikling fra barndommen, kan halvdelen af verdens befolkning i 2050 være nærsynet, en pandemi, der allerede er begyndt.

Det modsatte gælder for langsynethed. Enten fordi øjets længde er kortere end normalt, eller fordi det har en utilstrækkelig brændvidde, fokuseres det fjerne billede bag nethinden, så nethinden også får et sløret billede (fig.1).

I denne refraktive dysfunktion, som også er det modsatte af nærsynethed, gælder det, at jo tættere på det billede, vi ønsker at se, jo længere væk fra nethinden er vores fokuspunkt, så billedet er endnu mere sløret (fig.2).).

I mange tilfælde er vores eget øje imidlertid i stand til at kompensere for denne manglende styrke med sit eget akkommodationssystem, hvilket øger den krystallinske linses styrke og konvergensen, hvilket fører til en korrekt nethindes fokusering (fig.3). Denne konstante akkommodation uden optisk korrektion fører til en falsk følelse af at “se godt” og resulterer ofte i synsgener og træthed samt andre asthenopiske tilstande som f.eks. frontal hovedpine, kløe eller tårer i øjnene. Hos børn er den tæt forbundet med skolefejl.

For at kompensere for denne refraktive lidelse ordinerer vi konvergente eller positive øjenlinser eller kontaktlinser (+0,25/+0,50/+0,75/+1,00/+1,25 osv.), der kompenserer for den manglende styrke i øjet for at opnå korrekt fokusering (fig.4).

Endelig er astigmatisme også et meget almindeligt refraktivt problem, og det kan forekomme enkeltvis eller i kombination med nærsynethed eller langsynethed.

Grundlæggende er overfladerne af øjets strukturer (hornhinde eller linse) ved astigmatisme ikke helt kugleformede, men er fladtrykte eller uregelmæssige, og i stedet for at ligne en halv basketball ligner de mere en halv rugbybold eller amerikansk fodbold (fig. 1).).

Denne ændring medfører en forskellig brydning mellem de okulære meridianer, og der dannes forskellige brændpunkter af det samme billede, som ikke er sammenfaldende med hinanden, hvilket medfører nedsat synsstyrke, let dobbeltsyn eller syn med skygger og forvrængning af objekter i fokus (fig.2).

Det påvirker synet på alle afstande og forårsager normalt hyppig hovedpine. For at kompensere for denne refraktive dysfunktion ordinerer vi oftalmiske linser eller kontaktlinser kaldet “toriske” linser med blandede værdier (±0,25/±0,50/±0,75/±1,00/±1,25 osv.), der kompenserer for forskellen mellem meridianerne for at opnå korrekt fokusering (fig.3).

Vor symptomer på synsgener er det meget vigtigt at gå til kontrol hos en optiker-optometrist for at vurdere patienten og anbefale de bedst egnede personlige kompensationsmetoder for deres refraktive dysfunktioner.

Vil du have flere oplysninger og nyttige råd om, hvordan du passer på din synssundhed? Besøg din optiker-optometrist og besøg vores Facebook, Twitter og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.