Der gives en gennemgang af (hovedsagelig nyere) arbejde om biodiversitet, økologi, biogeografi og praktisk betydning af marine parasitter. Problemer med at anslå antallet af arter er blevet grundigt diskuteret for fritlevende arter, og hovedpunkterne i disse diskussioner gennemgås her. Selv grove skøn over rigdommen af de fleste parasitgrupper i havene er for tidligt foretaget af følgende grunde: antallet af arter af værtsgrupper, især i dybhavet og meiofaunaen, er ukendt; de fleste værtsgrupper er kun blevet undersøgt utilstrækkeligt eller slet ikke for parasitter; selv i nogle af de bedst kendte grupper er bredde-, længde- og dybtgradienter i artsrigdommen kun dårligt forstået eller slet ikke kendt; værternes indvirkning på parasittens morfologi og geografiske variation er kun blevet undersøgt i få tilfælde; der er kun få undersøgelser, der anvender molekylærbiologiske teknikker til at skelne søskendearter. Der gives skøn over artsrigdommen i de bedst kendte grupper, trematoder, monogeneaner og copepoder i havfisk. Parasitter findes i næsten alle taxa af eukaryoter, men de fleste parasitære arter er koncentreret i nogle få taxa. Vigtige aspekter af marine parasitters økologi drøftes. Det understreges, at der bør skelnes mellem værtsspecificitet og værtsområder, og der diskuteres et indeks, som gør det muligt at beregne værtsspecificitet. Det samme indeks kan anvendes til at måle lokalitetsspecificitet. Centrale problemer i økologien er betydningen af interspecifik konkurrence, og hvorvidt der hersker ligevægts- eller ikke-ligevægtsforhold. Marine parasitter er blandt de få grupper af organismer, der er blevet undersøgt indgående i denne henseende. En holistisk tilgang, dvs. anvendelse af mange metoder, har utvetydigt vist, at metazoiske ekto- (og sandsynligvis endo-) parasitter af havfisk lever i stort set umættede nicher under ikke-ligevægtsforhold, dvs. at de lever i sammensætninger snarere end i samfund, der er struktureret af konkurrence. I sådanne sammensætninger forekommer der nestedness, men det kan forklares ved karakteristika ved arterne selv. Der er kun ringe enighed om, hvilke andre faktorer der er involveret i “struktureringen” af parasitsammensætninger. Der er kun foretaget få undersøgelser af metapopulationer af marine parasitter. En ny metode, nemlig fuzzy chaos-modellering, drøftes. Det er sandsynligt, at marine parasitter ofte findes i metapopulationer, der består af mange delpopulationer, og de er ideelt egnede til at afprøve forudsigelserne fra fuzzy chaos. Nogle nyere undersøgelser af funktionel økologi og morfologi – især med hensyn til værts-, lokalitets- og parringssøgning – drøftes, og opmærksomheden henledes på den forbløffende mangfoldighed af sensoriske receptorer hos nogle marine parasitter. Parasitternes virkninger på værterne og nogle undersøgelser af marine parasitters evolution og artsdannelse drøftes også. Der gives en detaljeret oversigt over biogeografiske undersøgelser med hensyn til breddegradienter i artsdiversitet, reproduktionsstrategier og værtsområder/værtsspecificitet. Undersøgelser af marine parasitter har i høj grad bidraget til at give en ikke-ligevægtsforklaring på breddegradienterne i diversiteten. Nylige undersøgelser af langsgående gradienter og dybdegradienter diskuteres, ligesom parasitter i brakvand, parasitter som indikatorer for zoogeografiske regioner og barrierer og parasitter som biologiske mærker. Den praktiske betydning af marine parasitter i maricultur, som overvågere af forurening, agenter for sygdomme hos mennesker, brugen af parasitter til bekæmpelse af indførte marine skadedyr og nogle beslægtede aspekter drøftes også.