Hvad er økonometri?

Econometrics er den kvantitative anvendelse af statistiske og matematiske modeller ved hjælp af data til at udvikle teorier eller teste eksisterende hypoteser inden for økonomi og til at forudsige fremtidige tendenser ud fra historiske data. Den underkaster data fra den virkelige verden statistiske forsøg og sammenligner og kontrasterer derefter resultaterne i forhold til den eller de teorier, der testes.

Afhængigt af, om man er interesseret i at teste en eksisterende teori eller i at bruge eksisterende data til at udvikle en ny hypotese baseret på disse observationer, kan økonometri opdeles i to hovedkategorier: teoretisk og anvendt. De, der rutinemæssigt beskæftiger sig med denne praksis, er almindeligvis kendt som økonometriker.

Forståelse af økonometri

Økonometri analyserer data ved hjælp af statistiske metoder med henblik på at teste eller udvikle økonomisk teori. Disse metoder er baseret på statistiske slutninger til at kvantificere og analysere økonomiske teorier ved at udnytte værktøjer som frekvensfordelinger, sandsynlighedsfordelinger og sandsynlighedsfordelinger, statistisk slutning, korrelationsanalyse, simpel og multipel regressionsanalyse, simultane ligningsmodeller og tidsseriemetoder.

Econometrics blev banebrydende af Lawrence Klein, Ragnar Frisch og Simon Kuznets. Alle tre modtog Nobelprisen i økonomi i 1971 for deres bidrag. I dag anvendes den regelmæssigt blandt akademikere såvel som blandt praktikere som f.eks. handlende og analytikere på Wall Street.

Et eksempel på anvendelse af økonometri er at undersøge indkomsteffekten ved hjælp af observerbare data. En økonom kan opstille en hypotese om, at når en person øger sin indkomst, vil hans forbrug også stige. Hvis dataene viser, at en sådan sammenhæng er til stede, kan der derefter foretages en regressionsanalyse for at forstå styrken af forholdet mellem indkomst og forbrug, og om forholdet er statistisk signifikant eller ej – det vil sige, at det forekommer usandsynligt, at det alene skyldes tilfældigheder.

Økonometriens metodologi

Det første skridt i økonometrisk metodologi er at indhente og analysere et datasæt og definere en specifik hypotese, der forklarer arten og formen af sættet. Disse data kan f.eks. være de historiske priser for et aktieindeks, observationer indsamlet fra en undersøgelse af forbrugernes økonomi eller arbejdsløsheds- og inflationsrater i forskellige lande.

Hvis du er interesseret i forholdet mellem den årlige prisændring på S&P 500 og arbejdsløshedsraten, ville du indsamle begge datasæt. Her ønsker du at teste ideen om, at højere arbejdsløshed fører til lavere aktiemarkedspriser. Aktiemarkedsprisen er således din afhængige variabel, og arbejdsløshedsprocenten er den uafhængige eller forklarende variabel.

Den mest almindelige sammenhæng er lineær, hvilket betyder, at enhver ændring i den forklarende variabel vil have en positiv korrelation med den afhængige variabel, og i så fald anvendes der ofte en simpel regressionsmodel til at undersøge denne sammenhæng, hvilket går ud på at generere en linje med den bedste tilpasning mellem de to datasæt og derefter teste, hvor langt hvert datapunkt i gennemsnit ligger fra denne linje.

Bemærk, at du kan have flere forklarende variabler i din analyse – f.eks. ændringer i BNP og inflation ud over arbejdsløsheden til at forklare aktiemarkedspriserne. Når der anvendes mere end én forklarende variabel, taler man om multipel lineær regression, som er den model, der er det mest almindeligt anvendte værktøj inden for økonometri.

Forskellige regressionsmodeller

Der findes flere forskellige regressionsmodeller, som optimeres afhængigt af arten af de data, der analyseres, og den type spørgsmål, der stilles. Det mest almindelige eksempel er OLS-regressionen (ordinary least-squares), som kan udføres på flere typer tværsnits- eller tidsseriedata. Hvis du er interesseret i et binært (ja-nej) resultat – f.eks. hvor sandsynligt det er, at du bliver fyret fra et job på baggrund af din produktivitet – kan du bruge en logistisk regression eller en probit-model. I dag er der hundredvis af modeller, som en økonometriker har til sin rådighed.

Økonometri udføres nu ved hjælp af softwarepakker til statistisk analyse, der er udviklet til disse formål, f.eks. STATA, SPSS eller R. Disse softwarepakker kan også let teste for statistisk signifikans for at give støtte til, at de empiriske resultater, som disse modeller frembringer, ikke blot er et resultat af tilfældigheder. R-kvadrat, t-test, p-værdier og nulhypotesetest er alle metoder, som økonometrikerne bruger til at vurdere gyldigheden af deres modelresultater.

Begrænsninger ved økonometri

Økonometri kritiseres nogle gange for at være for afhængig af fortolkningen af rådata i for høj grad uden at knytte dem til etableret økonomisk teori eller søge efter kausale mekanismer. Det er afgørende, at de resultater, der afsløres i dataene, kan forklares tilstrækkeligt med en teori, selv om det betyder, at man skal udvikle sin egen teori om de underliggende processer.

Regressionsanalyse beviser heller ikke årsagssammenhæng, og bare fordi to datasæt viser en sammenhæng, kan den være uægte. For eksempel stiger antallet af druknedødsfald i svømmebassiner med BNP. Er en voksende økonomi årsag til, at folk drukner? Selvfølgelig ikke, men måske køber flere mennesker swimmingpools, når økonomien er i fremgang. Økonometri beskæftiger sig i høj grad med korrelationsanalyse, og husk, at korrelation ikke er lig med årsagssammenhæng.