Nu har forskere for første gang bygget et atlas over hunmyggenes hjerne. Ressourcen, der er frit tilgængelig på mosquitobrains.org, udstikker et hjernekort, der i sidste ende kan hjælpe med at afsløre det kredsløb, der motiverer hunmyggen til at bide.

“Vi forsøger at opbygge feltet for myggeneurobiologi”, siger Leslie Vosshall, Howard Hughes Medical Institute (HHMI) Investigator Leslie Vosshall, der har ledet arbejdet. Hun håber, at det nye atlas vil gøre det muligt for myggeforskere fra hele verden at dele data og bedre forstå, hvilke dele af myggehjernen der styrer forskellige adfærdsmønstre.

“Et eller andet sted i den kvindelige hjerne er drivkraften til at fornemme mennesker, flyve mod mennesker, lande på mennesker og bide og drikke menneskers blod,” siger Vosshall, der er neurobiolog ved The Rockefeller University. “Et eller andet sted i den hjerne sidder beslutningstagning, motivation og sult.”

Mens hanmyggene er strengt vegetariske, bider og spiser hunnerne mennesker og andre dyr for at skaffe næringsstoffer til at udvikle æggene. Men ingen ved, hvilke dele af hjernen der styrer denne bidende adfærd – eller nogen anden adfærd, siger Vosshall. For at hjælpe med at besvare dette spørgsmål har forskerne først brug for et kort, der viser, hvordan myggenes ca. 100.000 neuroner er forbundet med hinanden. Så for omkring et år siden satte Vosshall og kolleger sig for at lave et sådant: De begyndte omhyggeligt at farve og fotografere hjerner fra snesevis af kvindelige Aedes aegypti-myg.

Meg Younger, en postdoc i Vosshalls laboratorium, der stod i spidsen for projektet, syede hvert billede sammen og udregnede gennemsnittet af de subtile idiosynkrasier i individuelle hjerner for at generere et repræsentativt atlas. Atlasset beskriver placeringen af grupper af neuroner i hjernen – som at give dem en hjemmeadresse. Tidligere havde forskerne en vag idé om, hvor bestemte neuroner befandt sig, siger Vosshall, “men nu kan de kortlægge det ret præcist ved hjælp af dette websted.”

Med denne ressource, der er tilgængelig online, kan forskerne lægge deres data over på referencehjernen og se, hvordan de neuroner, de studerer, hænger sammen med dem, der studeres af andre grupper. “Folk kan straks se med et enkelt blik, hvordan disse forskellige sæt neuroner hænger sammen”, siger Vosshall.

Forskere kan også lægge de enkelte neuroners funktioner på referencehjernen, hvilket hjælper med at kortlægge kredsløbene i forskellige adfærdsmønstre, f.eks. hvordan myg opfatter lugte. En forståelse af, hvorfor myg vælger at bide bestemte mennesker, kan i sidste ende hjælpe forskerne med at udvikle nye værktøjer til at reducere spredningen af myggebårne sygdomme.

Næste gang, siger Younger, ønsker holdet at udvikle en referencehjerne for hanmyggen. Da hunner bider og hanner ikke gør det, kan en forståelse af, hvordan de to køns hjerner adskiller sig fra hinanden, give endnu mere indsigt i adfærd.

Udviklingen af et hjerneatlas hos andre insektarter har vist sig at være uvurderlig for at forstå, hvilke neuroner der er involveret i forskellige adfærdsmønstre. I frugtfluer har forskere på HHMI’s Janelia Research Campus for eksempel identificeret neuroner i frugtfluehjernen, der er forbundet med gang, vingepleje og endda aggression.