Videnskabsfolk har længe søgt efter en forklaring på variationer i tendensen til at udvikle overvægt, fedme og type 2-diabetes. Ud over livsstilsfaktorer som f.eks. kost og fysisk aktivitet mistænkes fysiologiske forskelle i stofskiftet — som i sidste ende ville føre til forskelle i vægtøgning mellem mennesker — for at spille en rolle.

“Vi har haft mistanke om, at der findes fysiologiske mekanismer i fedtvævet, som gør, at nogle mennesker bliver overvægtige og andre ikke, på trods af ligheder i livsstil, og nu har vi fundet en,” siger Mikael Rydén, professor i klinisk og eksperimentel fedtvævsforskning ved Karolinska Instituttets medicinske afdeling i Huddinge.

I den aktuelle undersøgelse analyserede forskerne vævsprøver fra subkutant fedt fra kvinders maver før og efter en opfølgningsperiode på ca. 10 år. Det, de opdagede, var, at fedtcellernes evne til at frigøre fedtsyrer, en proces kaldet lipolyse, i den første vævsprøve kunne bruges til at forudsige, hvilke kvinder der ville have udviklet type 2-diabetes ved undersøgelsens afslutning. De fandt også, at disse kvinder havde nedsat aktivitet i et lille antal specifikke gener, der var involveret i lipolyse.

Lipolyse er den proces, hvorved en fedtcelle frigør fedtsyrer, som derefter bruges som energikilde af musklerne. Forskere skelner mellem basal lipolyse, som er kontinuerlig, og hormonstimuleret lipolyse, som udløses som reaktion på en stigning i energibehovet. Fedtcellerne fra de kvinder, der senere udviklede overvægt, viste høj basal, men lav hormonstimuleret lipolyse, hvilket gav en 3 til 6 gange højere risiko for vægtøgning og type 2-diabetes.

“Det er lidt ligesom en bil, der kører med højt omdrejningstal, men som har mistet evnen til at komme i gear, når den har brug for det,” siger professor Rydén. “Slutresultatet er, at fedtcellerne i sidste ende optager mere fedt, end de kan komme af med.”

Teamene opdagede først sammenhængen i en gruppe på 54 kvinder, som afgav de første vævsprøver mellem 2001 og 2003, og som blev fulgt op 13 år senere. Derefter gentog de analysen på 28 andre kvinder, som afgav prøver i 1998 og blev fulgt op 10 år senere, med de samme resultater.

Et af forskernes mål er at finde metoder til at identificere personer, som løber en risiko for at udvikle overvægt og type 2-diabetes. Analyser af fedtvæv er imidlertid relativt ressourcekrævende og kan kun udføres af særligt udstyrede laboratorier. Derfor har forskerne udviklet en algoritme baseret på enkle kliniske og biokemiske parametre fra hundredvis af personer for at opnå et indirekte skøn over mængden af fedtsyrer, der frigøres af fedtcellerne, og dermed forudsige vægtøgning.

“Vores resultater skal nu bekræftes i større undersøgelser og også for mænd, men vi håber at kunne udvikle en klinisk hensigtsmæssig metode til at identificere personer, der er i risiko for at udvikle overvægt og type 2-diabetes, og som måske har brug for mere intensive livsstilsinterventioner end andre for at forblive sunde”, siger professor Rydén.