3D-bioprinting er en banebrydende teknologi, der gør det muligt at fremstille biomimetiske, multiskala, multi-cellulære væv med et meget komplekst vævsmikromiljø, indviklet cytoarkitektur, struktur-funktion-hierarki og vævsspecifik kompositionel og mekanisk heterogenitet. I betragtning af den enorme efterspørgsel efter organtransplantation kombineret med begrænsede organdonorer er bioprinting en potentiel teknologi, der kan løse denne krise med organmangel ved at fremstille fuldt funktionsdygtige hele organer. Selv om bioprinting af organer er et langt ude i fremtiden, er der sket betydelige og prisværdige fremskridt inden for bioprinting, som kan anvendes som transplantationsvæv i regenerativ medicin. I denne artikel præsenteres for første gang en gennemgang af 3D-bioprinting inden for regenerativ medicin, hvor den aktuelle status og de aktuelle spørgsmål vedrørende 3D-bioprinting i forbindelse med de elleve organsystemer i menneskekroppen, herunder skelet-, muskel-, nerve-, lymfeknude-, endokrine, reproduktive, integumentale, respiratoriske, fordøjelses-, urin- og kredsløbssystemer, blev kritisk gennemgået. Implikationerne af 3D-bioprinting i forbindelse med opdagelse af lægemidler, udvikling og leveringssystemer diskuteres også kort med hensyn til in vitro-modeller til lægemiddelafprøvning og personlig medicin. Selv om der er sket betydelige fremskridt inden for bioprinting i den seneste tid, er der stadig lang vej igen for fuldt ud at realisere denne teknologis translationelle potentiale. Beregningsundersøgelser til undersøgelse af vævsvækst eller vævsfusion efter udskrivning, forbedring af denne teknologis skalerbarhed med henblik på fremstilling af væv i menneskelig skala, udvikling af hybridsystemer med integration af forskellige bioprintingmodaliteter, formulering af nye bioinks med indstillelige mekaniske og reologiske egenskaber, mekanobiologiske undersøgelser af interaktion mellem celler og bioink, 4D-bioprinting med intelligente (stimuli-responsive) hydrogeler og behandling af de etiske, sociale og lovgivningsmæssige spørgsmål vedrørende bioprinting er potentielle fremtidige fokusområder, der vil kunne bidrage til en vellykket klinisk anvendelse af denne teknologi.