Jeg siger ikke, at du skal sigte mod at ramme bunden, men nogle gange har vi brug for en blid Trajectory Correction Maneuver (TCM), og at ramme et lavpunkt i livet kan være en fantastisk katalysator for sådanne manøvrer (og ja, jeg brugte skamløst en terminologi fra luft- og rumfart “TCM”).

For tre år siden havde jeg et af disse øjeblikke, hvor jeg var helt nede på bunden – både følelsesmæssigt, mentalt og fysisk. Jeg husker, at jeg befandt mig et sted, hvor jeg aldrig havde forestillet mig at være. Jeg havde intet andet valg end at sætte mig ned og se mig selv i øjnene med, hvad jeg havde gjort, og hvor jeg var havnet. Set i bakspejlet med tyve og tyve år tilbage virker det næsten som om, at alt dette var en stor “plan”. Havde det ikke været for de svære tider, ville mit liv være helt anderledes lige nu.

Jeg skrev dette memo næsten umiddelbart efter den oplevelse, men jeg følte aldrig, at det ville være nyttigt at dele det, og jeg syntes heller ikke, at det virkede som en god idé at tale åbent om at ramme bunden. Men det ændrede sig alt sammen, da jeg indså, at det ikke er lavpunkterne i livet, der definerer, hvem vi er, men snarere hvordan vi håndterer disse lavpunkter, der definerer, hvem vi bliver. Og hvis dette indlæg kan opmuntre andre, der går igennem hårde tider, til at benytte denne mulighed for at komme stærkere tilbage end før, så ville det gøre mig glad, og dette indlæg ville være det hele værd.

Her er de 5 grunde til, at det at ramme et lavpunkt i livet hjalp mig til at komme stærkere tilbage end før:

EN: Det er kun under dit lavpunkt, at du kan se den opbygning, der førte til det endelige sammenstød. Man begynder at forbinde prikkerne. De mønstre og den adfærd, der førte dig ind i kollisionen, bliver meget tydelige. Det er som om du før lod som om, at du var blind. Det er på dette tidspunkt, at du indser, hvor langt ude af kurs du var fra din vej og dit virkelige jeg. Hvis du aldrig rammer bunden, vil du fortsætte med at benægte problemerne, og gorillaen vokser sig større og større. Det er i denne tid, at du indser, at du var “fanget” i en løkke med subjektive og tilfældige regler, som du enten definerede for dig selv eller endnu værre, som andre definerede for dig, alt sammen for at du kan springe over at stille spørgsmålstegn ved de virkelige årsager. Du indser, at det ikke kun var uundgåeligt at ramme bunden, men også nødvendigt, fordi disse adfærdsmønstre i sidste ende ville have givet bagslag. Indtil du har ramt bunden, vil du lade som om alting bare er fantastisk, og du ender med at leve i et eventyr. Men når du ikke har andet at miste, er det nu, du kan projicere din frustration, din vrede og din skyld ind i en ny og bæredygtig vej, hvor barren kommer til at ligge så meget højere end før.

TWO: Det er kun under dit lavpunkt, at alle dine antagelser om livet går under overvejelse. Du sætter spørgsmålstegn ved alt og alle. Du sætter spørgsmålstegn ved dine vurderinger, dine motivationer, dine overbevisninger, dine relationer, dine handlinger, dine venskaber og din frygt. Du stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor du gør, som du gør (effekten af disse spørgsmål på din psykologi fortjener et selvstændigt indlæg). Hver eneste hændelse, der er sket i dit liv, blinker for øjnene af dig. Du stiller endda spørgsmålstegn ved dine succeser og fiaskoer. Dette er definitionen på bunden. Det er her, du smøger ærmerne op og bogstaveligt talt begynder at bygge op fra bunden. Med en klarhed, som du aldrig har haft før, og med en visdom som en meget mere erfaren person.

TREE: Det er kun under dit lavpunkt, at du virkelig indser dit potentiale. Før du ramte bunden troede du, at du var på det rigtige sted i livet, men i virkeligheden var du ikke engang tæt på det sted, hvor du skulle være. Før du ramte bunden, kørte dit ego dit liv med et fladt dæk. Du blev ved med at køre fremad og stolede mere på det nuværende øjeblik end at tænke på din bils fundament og helbred. Det er her, du indser, at det er bedre at køre langsomt i den rigtige retning end at køre hurtigt i den forkerte retning.

FJERDE: Det er kun under din klippebund, at du opnår ægte ydmyghed, medfølelse og ydmyghed. Det er her, du indser, at du ikke er perfekt, at der altid er 2 sider af mønten, at intet er sort & hvidt, og at livet har op- & nedture for alle, også for dig. Det er her, du bliver mindet om, at din tid som studerende aldrig vil slutte, og at du altid vil lære af livet. Måske vil dette være starten på en rejse til et dig uden fordomme.

FEM: Det er kun under din nedtur, at du forstår, hvad der virkelig gør dig glad, og hvad der virkelig gør dig trist, hvad du virkelig holder af, og hvad der ikke er så vigtigt for dig. Det er i denne tid, hvor du ikke har nogen, at du indser, at du ikke har brug for bekræftelse udefra for at føle dig lykkelig. Det er i disse svære tider, at du indser, at dit mål i livet er at gøre dig selv glad og leve et godt liv. Intet andet betyder noget, og alt andet end “jagten på lykke” er en distraktion. Denne friske indre filosofi vil drive dig fremad til et langt mere meningsfuldt og målrettet liv.

Hvordan du håndterer din bundlinje vil definere resten af din rejse. Det er nu, hvor den gamle borg er faldet ned over dig, og du er nødt til at genopbygge den fra bunden. Du kan enten lave en solid grund med et stærkt fundament eller gøre ingenting ved det. Det er forskellen mellem en fighter og en taber. Det er helt op til dig!