Fredag aften lader jeg børnene blive hjemme og tager min bedste veninde med for at se, høre og opleve den uforlignelige Bruce Springsteen og E Street Band.

Hvis du ikke har hørt det, spiller den 67-årige Boss i øjeblikket 4 timers musikalsk maraton. Elektriske sæt med mere end 30 sange, der spænder over mere end 40 års musikalsk udholdenhed.

For at ære Bruce’s nuværende amerikanske turné, hans kommende biografi og min kone og jeg’s første date i rigtig lang tid, vil jeg gerne udforske en af hans mest vedvarende sange – Thunder Road.

Thunder Road er min yndlingssang. Punktum. I en alder af 24 år skrev Springsteen en næsten fem minutter lang sang, der er så gennemsyret af modenhed og menneskelig kompleksitet, at den kan konkurrere med store litterære værker skrevet af langt ældre mennesker.

TR’s hovedperson er låst fast i en følelsesmæssig last, han er fastlåst ved en personlig skillevej, han skal træffe en beslutning, og han skal træffe den nu! (Kan noget være mere voksent end det?)

TR’s tidløshed ligger i dens temaer. Temaer, der aldrig ophører. Faktisk får de kun mere masse og vægt, efterhånden som tiden går.

Med sin eksplosive, trodsige afslutning bliver TR ofte betragtet som en ungdomssang. Jeg er ikke enig. Det er hverken en unges eller en gammel persons sang. Det er en tidløs sang. En, der i sin tematiske kerne er den mest menneskelige sang, jeg kender.

Behovet for kammeratskab

Don’t turn me home again
I just can’t face myself alone again
Don’t run back inside
Darling you know just what I’m here for

Det er en af de store menneskelige modsætninger – vi længes efter kammeratskab, men vi nyder alligevel at være isolerede. Og i livet har vi brug for andre for at overleve, men kun indeni os selv kan vi finde frøene til lykke og mening.

Flygt fra fortiden

Der var spøgelser i øjnene
på alle de drenge, du sendte væk

Flyt til en ny by. Få nye venner. Invester i et guldtoilet.Vind din bowlingliga. Uanset hvad du gør, hvad du opnår, vil du aldrig lægge nok kilometer mellem nutiden og fortiden.

Find dit sande jeg

Ja, jeg fik denne guitar
Og jeg lærte at få den til at tale

Voksne er berygtede for at opløse drømme og leve et uopfyldt, uinspireret liv. Hvad enten man kan lide ham eller ej, har Springsteen brugt hele sit liv på at jagte en drøm, stille spørgsmål, trykke på knapper, forfølge lidenskab, alt sammen i den personlige udviklings navn. Og det må man respektere.

The Drama of Choice

And my car’s out back
If you’re ready to take that long walk
From your front porch to my front seat
The door’s open but the ride it ain’t free

Du læser dette, og du står ved en figurativ korsvej (…forhåbentlig ikke en bogstavelig). Som TR’s hovedperson forstår – vi har alle nogle valg at træffe, og vi skal træffe dem nu. En af de store tragedier i den menneskelige tilstand er, at vi aldrig kommer til at mangle valg.

The Promise of Better Days