De følgende punkter fremhæver de seks hovedtyper af blomsterstande. Efter at have læst denne artikel vil du lære om: 1. Racemose blomsterstand 2. Cymose blomsterstand 3. Sammensat 4. Cyathium 5. Verticillaster 6. Hypanthodium.

Blomsterstand: Type # 1. Racemose Blomsterstand:

I denne type blomsterstand ender hovedaksen ikke i en blomst, men den vokser kontinuerligt og udvikler blomster på sine sider i acropetal succession (dvs. at de nederste eller ydre blomster er ældre end de øverste eller indre). De forskellige former for racemoseblomsterstand kan beskrives under tre hovedgrupper.

De er som følger:

(i) Med hovedaksen forlænget, dvs. (a) raceme; (b) aks; (b) aks; (c) aks; (d) aks; (e) aksel; (d) katete og (e) spadix.

(ii) Med forkortet hovedakse, dvs. (i) blomsterkrans og (ii) blomsterskærm.

(iii) Med hovedaksen fladtrykt, dvs. capitulum eller hoved.

(i) Hovedaksen er aflangt:

(a) Raceme:

I sådanne tilfælde forbliver hovedaksen langstrakt, og den bærer sideløbende et antal stilkede blomster. De nederste eller ældre blomster har længere stilke end de øverste eller yngre, f.eks. hos radise (Raphanus sativus), sennep (Brassica campestris) osv.

Når racemens hovedakse er forgrenet, og de sidegrene bærer blomsterne, kaldes blomsterstanden sammensat raceme eller panik, f.eks. neem (Azadirachta indica), gul-mohar (Delonix regia) osv.

Blomsterstandens hovedakse sammen med de seneste akser, hvis de er til stede, betegnes som stilk. Stilken af den enkelte blomst i blomsterstanden kaldes stilken.

(b) aks:

I denne type af racemoseblomsterstand er hovedaksen fortsat langstrakt, og de nederste blomster er ældre, dvs. åbner sig tidligere end de øverste, som man finder i raceme, men her er blomsterne siddende, dvs. uden stilk eller stilk, f.eks. amarant (Amaranthus spp.), latjira (Achyranthes aspera) osv.

(c) Ædelblade:

Hvert aks kan bære en til flere blomster (floretter), der er fastgjort til en central stilk, der kaldes rachilla. Ædelblomster er anbragt i en aksblomsterstand, der består af flere til mange aks, som er kombineret på forskellige måder på en hovedakse kaldet rachis. Nogle er i sammensatte aks (f.eks. hos hvede-Triticum aestivum), andre er i klaser (f.eks. hos Festuca), mens nogle er i panik (f.eks. hos Avena).

Den sædvanlige opbygning af akset er som- Der er et par sterile hylster ved aksets basis, det nederste, ydre hylster kaldes det første, og det øverste, indre kaldes det andet. Lige over blosterblomsterne er der en række blomsterblomster, som er delvis omsluttet af dem.

Hvert bloster har ved sin basis en lemma og en palea. Lemmaet er det nederste, ydre støtteblad på blomsten. Normalt bærer lemmaen, der også er kendt som den nederste palea, en lang awn som en forlængelse af midtribben i spidsen eller bagtil.

De blomsterdele, der bæres i akslen af lemma. Palea (også kendt som superior palea), der ofte har to langsgående ribber (køl eller nerver), står mellem lemma og rachilla. Blomster og blosterblade er anbragt på akset i to modsatte rækker. Spikeleter er karakteristiske for Poaceae (Gramineae) eller græsfamilien, f.eks. græsser, hvede, byg, havre, sorghum, sukkerrør, bambus osv.

(d) Catkin:

Det er en modificeret aks med en lang og hængende aksel, der bærer ukønnede blomster, f.eks. morbær (Moras alba), birk (Betula spp.), eg (Quercus spp.) osv.

(e) Spadix:

Dette er også en modifikation af spideblomsterstanden, der har en kødfuld akse, som forbliver omsluttet af et eller flere store, ofte farvestrålende støtteblade, spathes, f.eks. hos medlemmer af Araceae, Musaceae og Palmaceae. Denne blomsterstand findes kun hos monokotyledone planter.

(ii) Hovedaksen er forkortet:

(a) Corymb:

I denne blomsterstand forbliver hovedaksen forholdsvis kort, og de nederste blomster har meget længere stilke eller stilke end de øverste, således at alle blomsterne er bragt mere eller mindre på samme niveau, f.eks. hos slikkepinde (Iberis amara).

(b) Umbel:

I denne blomsterstand forbliver den primære akse forholdsvis kort, og den bærer i sin spids en gruppe af blomster, der har stilke eller stilke af mere eller mindre lige lang længde, så man ser, at blomsterne breder sig ud fra et fælles punkt. I denne blomsterstand er der altid en hvirvel af støtteblade, som danner en kurvblomst, og hver enkelt blomst udvikler sig fra et støtteblads aksel.

Generelt er skærmblomsten forgrenet og kaldes skærmblomst af skærmblomster (sammensat skærmblomst), og grenene bærer blomster, f.eks. hos koriander (Coriandrum sativum), fennikel, gulerod osv. Nogle gange er paraplyen ikke forgrenet og kaldes en simpel paraply, f.eks. i Brahmi (Centella asiatica). Denne blomsterstand (umbel) er karakteristisk for Apiaceae (Umbelliferae)-familien.

(iii) Hovedaksen er fladtrykt:

Capitulum eller hoved:

I denne type blomsterstand bliver hovedaksen eller receptaklet undertrykt og næsten fladt, og blomsterne (også kaldet blomsterblomster) er siddende (uden stilk), således at de bliver sammenpresset på receptaklets flade overflade. Blomsten er centripetalt anbragt på receptaklet, dvs. at de ydre blomster er ældre og åbner sig tidligere end de indre.

De enkelte blomster (floretter) er brakteatformede. Desuden forbliver hele blomsterstanden omgivet af en række højblade, der er anbragt i to eller tre hvirvler.

Blomsterne (floretterne) er normalt af to slags:

(i) stråleblomster (randbåndformede blomster) og

(ii) skiveblomster (rørformede blomster i midten).

Kapitulum (hoved) kan også bestå af kun én slags blomsterblomster, f.eks. kun rørformede blomster hos Ageratum eller kun stråle- eller båndformede blomster hos Sonchus. Et capitulum eller hoved er karakteristisk for Asteraceae (Compositae)-familien, f.eks. solsikke (Helianthus annuus), morgenfrue (Tagetes indica), saflor (Carthamus tinctorius). Zinnia, Cosmos, Tridax, Vernonia osv. Desuden findes det også i Acacia og i en følsom plante (Mimosa pudica) fra Mimosaceae-familien.

Den kapitulære blomsterstand er blevet anset for at være den mest fuldkomne. Årsagerne er som følger:

De enkelte blomster er ganske små og er samlet i hoveder, og derfor bidrager de til større iøjnefaldende til at tiltrække insekter og fluer til bestøvning.

Samtidig er der en betydelig materialebesparelse i opbygningen af blomsterkronen og de andre blomsterdele.

Et enkelt insekt kan bestøve blomster i løbet af kort tid uden at flyve fra den ene blomst til den anden.

Inflorescens: Type nr. 2. Cymose blomsterstand:

I denne type blomsterstand ophører væksten af hovedaksen med udviklingen af en blomst i dens spids, og den sideakse, der udvikler den terminale blomst, kulminerer også i en blomst, og dens vækst ophører også med at vokse. Blomsterne kan være stilkede (stilkede) eller siddende (uden stilk).

Her udvikler blomsterne sig i basipetal succession, dvs. at den terminale blomst er den ældste og de laterale er yngre. Denne type åbning af blomster er kendt som centrifugal.

Den cymose blomsterstand kan være af fire hovedtyper:

(i) ensidig eller monokasial cyme;

(ii) tosidig eller dikasial cyme;

(iii) flersidig eller polykasial cyme og

(iv) cymosekapitulum.

(i) Uniparøs eller monokasial cyme:

Her ender hovedaksen i en blomst, og den producerer kun én sidegren ad gangen, der ender i en blomst. Sidegrenene og de efterfølgende grene producerer igen kun én gren ad gangen ligesom den primære.

Der findes tre former for ensidig cyme:

(a) Helicoid,

(b) Scorpioid, og

(c) Sympodial

(a) Helicoid cyme:

Når de laterale akser udvikler sig efter hinanden på samme side og danner en slags spiral, kaldes den cymose blomsterstand for helicoid eller ensidig cyme, f.eks. hos Begonia, Juncus, Hemerocallis og nogle medlemmer af Solanaceae.

(b) Skorpioid cyme:

Når sidegrene udvikler sig på skiftende sider og danner en zigzag, kaldes den cymose blomsterstand for scorpioid eller skiftevis sidet cyme, f.eks. hos Gossypium (bomuld), Drosera (soldug), Heliotropium, Freesia m.fl.

(c) Symopodial cyme:

I nogle tilfælde kan de på hinanden følgende akser i monokasiale eller ensidige cyme i begyndelsen være buede eller zig-zaggeformede (som i scorpioide cyme), men senere bliver de lige på grund af den hurtige vækst og danner således en central eller pseudoakse. Denne type blomsterstand er kendt som sympodial cyme, som findes hos nogle medlemmer af Solanaceae (f.eks. Solanum nigrum).

(ii) Biparøs eller dichasial cyme:

I denne type blomsterstand bærer blomsterstilken en endeblomst og holder op med at vokse. Samtidig producerer stilken to yngre sideblomster eller to sidegrene, der hver især ender med en blomst.

Der er tre blomster; den ældste er i midten. De laterale og efterfølgende grene opfører sig på deres tur på samme måde, f.eks. jasmin, teak, Ixora, Saponaria osv. Dette er også kendt som ægte cyme eller sammensat dichasium.

(iii) Multiparøs eller polychasial cyme:

I denne type cymoseblomsterstand kulminerer hovedaksen i en blomst, og samtidig producerer den igen et antal sideblomster rundt omkring. Den ældste blomst står i midten og afslutter hovedblomstaksen (stilken). Der er tale om en simpel polychasium.

Hele blomsterstanden ligner en blomsterskærm, men adskilles let fra denne ved at den midterste blomst åbner sig først, f.eks. Ak (Calotropis procera), Hamelia patens osv.

(iv) Cymosekapitæl:

Denne type blomsterstand findes hos Acacia, Mimosa og Albizzia. I disse tilfælde er stilken reduceret eller kondenseret til en cirkulær skive. Den bærer siddende eller undersiddende blomster på den. De ældste blomster udvikler sig i midten og de yngste i periferien af skiven, hvilket kaldes centrifugalt arrangement. Blomsterne danner et kugleformet hoved, som også kaldes glomerula.

Blomsterstand: Type nr. 3. Sammensat blomsterstand:

I denne type blomsterstand forgrener hovedaksen (stilken) sig gentagne gange en eller to gange på en racemose- eller cymoseformet måde. I førstnævnte tilfælde bliver den til en sammensat trapez, og i sidstnævnte tilfælde bliver den til en sammensat cymoseblomsterstand.

De vigtigste typer af sammensatte blomsterstande er som følger:

1. Sammensat raceme eller panik:

I dette tilfælde er racemeet forgrenet, og grenene bærer blomster på en racemoseform, f.eks. Delonix regia, Azadirachta indica, Clematis buchaniana, Cassia fistula osv.

2. Sammensat Umbel:

Også kendt som umbel af umbler. Her er stilken (hovedaksen) kort og bærer mange grene, der udspringer i en umbelformet klynge. Hver af disse grene bærer en gruppe af blomster i en skærmblomstform. Normalt findes der en hvirvel af bladende højblade ved basis af grenene og også ved basen af blomsterne, der er arrangeret som en skærmblomst.

Den førstnævnte hvirvel af højblade kaldes involucre og den sidstnævnte involucel. Typiske eksempler på sammensatte skærmblomster er-Daucus carota (gulerod), Foeniculum vulgare (fennikel), Coriandrum sativum (koriander) osv.

3. Sammensat Corymb:

Også kendt som corymb of corymbs. Her forgrener hovedaksen (stilken) sig corymboseformet, og hver gren bærer blomster, der er anbragt i corymber. Typisk eksempel – kålblomst.

4. sammensat aks:

Også kendt som aks af aks. De typiske eksempler findes i Poaceae (Gramineae)-familien, f.eks. hvede, byg, sorghum, havre osv. Denne type er allerede blevet beskrevet under underpunktet aks.

5. Sammensat spadix:

Også kendt som spadix af spadices. Her forbliver hovedaksen (stilken) forgrenet på en racemoseagtig måde, og hver gren bærer siddende og ukønnede blomster. Hele den forgrenede struktur er fortsat dækket af en enkelt spat. Eksemplerne er almindelige i Palmaceae (Palmae)-familien.

6. Sammensat hoved:

Også kendt som hoved af hoveder eller capitulum af capitula. I dette tilfælde danner mange små hoveder et stort hoved. Det typiske eksempel er kugletidsel (Echinops). Hos denne plante er hovederne små og enblomstrede og er arrangeret sammen og danner et stort sammensat hoved.

Blomsterstand: Type nr. 4. Cyathium:

Denne type blomsterstand findes i slægten Euphorbia i familien Euphorbiaceae; findes også i slægten Pedilanthus i samme familie. I denne blomsterstand er der en bægerformet blosterblomst, der ofte er forsynet med nektarudskillende kirtler. Blomsten omslutter en enkelt hunblomst, repræsenteret ved en pistil, i midten, som sidder på en lang stilk.

Denne hunblomst forbliver omgivet af et antal hanblomster, der er centrifugalt anbragt. Hver hanblomst er reduceret til en enlig stængelformet støvdrager. Det er tydeligt, at hvert støvfang er en enkelt hanblomst, da det er leddelt til en stilk, og da det har et skællet støtteblad ved basis. Eksemplerne kan ses hos julestjerne (Euphorbia), Pedilanthus osv.

Blomsterstand: Type # 5. Verticillaster:

Denne type blomsterstand er en kondenseret form af dichasial (biparous) cyme med en klynge af siddende eller undersiddende blomster i akslen af et blad, der danner en falsk hvirvel af blomster ved knuden. Den første af hovedblomstakserne giver anledning til to sidegrene, og disse grene og de efterfølgende grene bærer kun én gren hver på skiftende sider.

Denne type blomsterstand er karakteristisk for Lamiaceae (Labiatae)-familien. Typiske eksempler, er-Ocimum, Coleus, Mentha, Leucas, osv.

Blomsterstand: Type nr. 6. Hypanthodium:

I denne type blomsterstand danner receptaklet et hult hulrum med en apikal åbning, der er beskyttet af skæl. Her sidder blomsterne på hulrummets indervæg. Blomsterne er ukønnede; hunblomsterne udvikles ved bunden af hulrummet og hanblomsterne mod den apikale pore. Eksempler herpå findes i Ficus-slægten i Moraceae-familien, f.eks. Ficus carica, F. glomerata, F. benghal- ensis, F. religiosa osv.