Socialisering

Socialisering er et begreb, som sociologer bruger til at betegne den livslange proces, hvor normer, skikke og ideologier nedarves og udbredes, og som giver et individ de færdigheder og vaner, der er nødvendige for at kunne deltage i sit eget samfund. Den primære socialisering finder sted, når et barn lærer de holdninger, værdier og handlinger, der er passende for individer som medlemmer af en bestemt kultur. Sekundær socialisering finder sted uden for hjemmet, hvor børn og voksne lærer at handle på en måde, der er passende for de situationer, de befinder sig i. Endelig henviser re-socialisering til den proces, hvor man kasserer tidligere adfærdsmønstre og reflekser og accepterer nye som led i en overgang i ens liv.

Familien er ofte den vigtigste socialiseringsagent, fordi den er centrum for barnets liv. Socialiseringsagenter kan have forskellige virkninger. En peer-gruppe er en social gruppe, hvis medlemmer har interesser, sociale positioner og alder til fælles. Det kan også være en vigtig indflydelse på et barn, da det er her, børn kan undslippe tilsynet og lære at danne relationer på egen hånd. Peergruppens indflydelse kulminerer typisk i ungdomsårene. Men peer groups påvirker generelt kun interesser på kort sigt, i modsætning til den langsigtede indflydelse, som familien udøver.