Det sted, hvor du sætter din hest i pension, kan være afgørende for din rideoplevelse. Når du har tillid til den pleje, din hest får, kan du sove bedre om natten og rejse uden bekymringer. Når dine medpensionister er venlige og deler din ridefilosofi, ser du frem til hver tur til stalden. Når faciliteterne er veldrevne og velholdte, kan du bruge alle dine kræfter på at forfølge dine ridemål. Intet anlæg er naturligvis perfekt, men et anlæg, der ikke lever op til dine forventninger, kan gøre turen til stalden til en stressende pligt i stedet for et afslappende pusterum.
Det er derfor, at det er så vigtigt at fastlægge dine krav på forhånd, når du søger efter en internatstald, og at tilrettelægge dine bestræbelser på en måde, der øger dine chancer for at finde en situation, der opfylder disse behov. Dette går ud over spørgsmålet om stald- kontra markpension. Detaljer som f.eks. staldens afstand til dit kontor, om der er folk til rådighed til at hjælpe med beslaglægning og dyrlægebesøg eller politikker for brug af eksterne trænere og kuske kan i første omgang virke ubetydelige, men kan i sidste ende gøre hele forskellen for din tilfredshed med din opstaldningsordning.
Når du leder efter en ny internatstald, skal du sætte dig selv i stand til at få succes ved først at samle dine tanker. For at hjælpe dig har vi udarbejdet en liste med syv trin, som du kan bruge, når du starter en søgning. Hvis din flytning er nært forestående, vil disse trin hjælpe dig med at organisere din indsats og mindske risikoen for, at du glemmer at spørge om noget vigtigt. Men selv hvis du er glad for dit nuværende internat, er det klogt med jævne mellemrum at tage dine krav og præferencer for at holde din hest op til revision: Der kan komme en dag, hvor du bliver nødt til at flytte, muligvis med kort varsel, og det vil være nyttigt at have gjort sig nogle overvejelser om sagen på forhånd.
TREDJE 1:
LISTE OVER HVAD DER ER VIGTIGT FOR DIG (OG DIN HEST)
Hvor du besøger en enkelt gård, skal du lave en liste over alt det, du ønsker i en internatstald. Det siger sig selv, at du ønsker et sikkert miljø for din hest – du ville ikke overveje en gård, der ikke tilbyder det – men denne liste går ud over disse krav og omhandler de bekvemmeligheder og tjenester, der vil øge din komfort og glæde. Start med de ikke-negotiable: faciliteter, som du ikke vil overveje at give afkald på, hvilket kan omfatte adgang til stier, en indendørs arena eller muligheden for at medbringe dit eget foder. Arbejd dig derefter ned til de ting, der er “rare at have”, f.eks. en service til at skifte tæpper. Overvej også din hests behov. Hvis den er omgængelig, har den det måske bedre i en åben, luftig stald med masser af kontakt med naboerne. Hvis han på den anden side er en følsom type, vil han måske have et stille og afsides sted, hvor han kan spise uforstyrret. Den resulterende liste vil være unik for dig og din hest og vil give dig et klart billede af den stald, hvor I begge vil være mest lykkelige.
TREDJE 2:
DETERMINER DIT BUDGET
Det er her, at din vision om den perfekte internatstald møder den hårde virkelighed i din pengepung. Hvis du i øjeblikket har din hest på pension, skal du overveje, om du har råd til at betale mere, eller om du har brug for at bruge mindre. Hvis du ikke har en hest på pension i øjeblikket, skal du gennemgå din månedlige økonomi og bestemme, hvor mange penge du vil have til rådighed hver måned uden at fejle. Forsinket eller ubetalt pension giver ikke kun anledning til ubehageligheder, når du besøger gården: I mange stater kan den person, der skylder pengene, sætte en pant i din hest og sælge den for at betale gælden. Derefter skal du fokusere din søgning på faciliteter, der kan tilbyde så mange af dine ønskede faciliteter som muligt for det beløb, du kan betale. Husk dog, at den annoncerede månedlige pensionspris måske ikke omfatter “ekstraudstyr”, som du anser for vigtigt, f.eks. en privat udfoldelsesplads eller ubegrænset frit valg af hø. Du kender ikke de reelle omkostninger, før du mødes med staldejeren og interviewer ham.
TRIN 3:
OVERVEJER REJSETIDEN
Når du overvejer et internat, skal du være opmærksom på, hvilke veje du skal tage for at komme dertil. En tur, der tager 20 minutter uden for myldretiden, kan tage dobbelt så lang tid i myldretiden, hvis du skal rejse over større trafikårer. Hvornår skal du højst sandsynligt køre til stalden? Vil du køre direkte fra kontoret eller køre hjem først? Undersøg, hvilken trafik du sandsynligvis vil møde på de steder og på de tidspunkter. Tænk også på, hvor langt der er til stalden fra dine ridekammerater, de steder, hvor du regelmæssigt rider, og dine foretrukne udstillings- eller stævnepladser. Du ønsker ikke at føle dig isoleret fra resten af dit ridefællesskab.
Med dette i baghovedet kan du sandsynligvis udelukke nogle muligheder. Når du så har valgt et bestemt sted, kan du lave et par prøvekørsler – kørsel fra dit sædvanlige udgangspunkt (hjem eller kontor) til stalden på forskellige tidspunkter af dagen – for at se på første hånd, hvordan stedet vil fungere for dig.
TREDEGANG 4:
SØG RUNDT rundt
Mange internater er nemme at finde, fordi de annoncerer i lokale hestepublikationer, men mange andre gør det ikke. For virkelig at lære alle dine muligheder i et bestemt område og prisklasse at kende, skal du spørge hesteejere og professionelle i området.
Start med at tale med dine egne ridekammerater, men gå ud over din sædvanlige besætning for at kaste et bredere net. Du kan også bede om input fra online diskussionsgrupper og på sociale medier, men husk på, at den feedback, du får, kan være drevet af individuelle idio-synkrasier og personlige klager.
Veterinærer og beslagsmede er ofte gode ressourcer i jagten på en ny internatstald, fordi de sandsynligvis har besøgt de fleste af dem i dit målområde. De er måske ikke villige til at komme med anbefalinger om specifikke faciliteter, men de kan gøre dig opmærksom på deres eksistens, så du selv kan finde ud af, om en af dem passer godt til dig. Tag også til så mange shows, arrangementer og klinikker i dit område, som du kan, uden din hest. Sådanne besøg giver dig tid til at se dig omkring og få en fornemmelse af stedet, og du får måske mulighed for at snakke med de nuværende pensionister.
TREDJE 5:
BESØG OG SPØRGSMÅL
Når du har fundet frem til gårde, der opfylder dine behov, på et praktisk sted og til et månedligt beløb, du har råd til, er det tid til at tage på rundvisning. Der er ingen erstatning for at se de potentielle faciliteter personligt. Du kan kun virkelig vurdere et sted, hvis du selv ser det. Det kan være en hjælp at tage en kyndig ven med for at få et andet perspektiv. Sammen er der mindre sandsynlighed for, at I går glip af noget af betydning.
Gå ind med et åbent sind, men med en klar idé om, hvad du gerne vil se. Tal med den person, der har ansvaret for selve hesteplejen, f.eks. staldbestyreren, og – hvis det er muligt – tal også med nuværende pensionister. Det kan være nyttigt at medbringe en liste over spørgsmål, som du kan stille, og vær ikke genert med at notere noter og svar, især hvis du skal besøge flere faciliteter.
-Dine spørgsmål vil være specifikke for dine egne behov, men her er et par stykker, der kan være med på din liste:
– Er der nogen på stedet døgnet rundt?
– Hvem tager sig af den daglige pleje af hestene? Hvordan kan denne person kontaktes? Hvad er backup-planen, hvis han eller hun bliver syg eller kommer til skade?
– Hvilke tjenester er inkluderet i kostprisen? Kan du betale for ekstraydelser, f.eks. tæppeskift eller holde hesten for beslagsmeden?
– Hvor meget opbevaringsplads er der afsat til hver enkelt pensionist? Er der plads til at parkere en trailer?
– Hvad er udfoldelsesplanen og -politikken? Kan din hest om nødvendigt få en skræddersyet tidsplan?
– Kan du medbringe din egen træner, beslagsmed og dyrlæge?
– Hvordan håndteres aformning? Kan du selv træffe dine egne foranstaltninger, eller skal du følge staldprogrammet?
– Er der et program til bekæmpelse af skadedyr på plads, f.eks. fjernelse af gødning, rov hvepse, vegetationskontrol eller et gennemfodringsmiddel til bekæmpelse af fluer?
– Kan du levere dit eget foder eller hø?
– Er anlægget lukket for pensionister på bestemte tidspunkter? Spørg, om stalden er vært for private lektioner, programmer eller arrangementer, der kan medføre begrænset adgang til ridebaner og andre faciliteter.
TREDJE 6:
BETRAG OM EN RUNDVISNING
Når du er på stedet, skal du bede om at se hele gården, herunder alle stalde og udhuse. Spørg også, om du kan gå rundt på de marker, hvor din hest skal holdes. Når du ser dig omkring, skal du huske, at en passende og sikker ejendom måske ikke ser smart ud – ligesom en ejendom, der ser smart ud, måske ikke er sikker eller passende – men her er nogle grundlæggende standarder, som du skal være opmærksom på:
– Stald: Er den tør, ren og godt ventileret? Enhver ammoniaklugt er bekymrende, fordi det tyder på manglende renlighed eller ventilationsproblemer. Er der krydsbånd eller andre sikre, veloplyste, overdækkede områder, hvor du kan strigle eller håndtere din hest? Er der brandslukkere?
– Stalde: Er væggene glatte, sunde og fri for søm og splinter? Hvad er gulvbelægningen? Hvis der er gummimåtter, ligger de så fladt og jævnt i kanterne? Er eventuelle jordgulve fri for lave pletter eller huller? Er der tilstrækkeligt med strøelse? Hvor ofte rengøres staldene? Hvordan vandes der? Er der en backup for automatiske systemer?
– Paddocks og græsgange: Er der adgang til skygge eller læ for alle heste til enhver tid? Er indhegningen forsvarlig og sikker? Hvad er der på den anden side af hegnet—det er vigtigt, hvis en hest skulle undslippe. Bliver der regelmæssigt hentet gødning fra markerne? Kan du se ukrudt og/eller giftige planter eller træer? Hvis du besøger stalden om efteråret, foråret eller sommeren, skal du sørge for at spørge om vinterforholdene, herunder om der er tilstrækkelig dræning til at forhindre mudder og stående vand.
– Opbevaring af foder og hø: Opbevares foder i gnaversikre beholdere? Er der opsat en foderplan, hvor vigtige oplysninger om den enkelte hests kost eller medicinering kan opdateres? Bliver høet opbevaret uden for vejr og vind? Ser det frisk ud og lugter det frisk?
– Arenaer: Hvordan ser underlaget ud? Hvordan er den vedligeholdt? Er der en tidsplan for pensionisters brug af indhegningerne?
– Sadelrum: Kan man sikre sit udstyr med en lås? Er der nok plads til alle dine ting?
Som du tager din rundvisning, skal du lægge mærke til, hvordan hestene ser ud. En tilfreds, glad flok heste i god stand med strålende øjne taler godt om deres omgivelser og pleje. Der kan være mindre sunde eller veltilpassede heste på en given facilitet, men mere end et par stykker af disse kan indikere et underliggende problem.
TREDJE 7:
SIGNÉR EN KONTRAKT
Du har fundet frem til en god stald, stillet de rigtige spørgsmål og set dig omkring. Alt virker perfekt. Nu skal du bede om at få pensionsaftalen udspecificeret på skrift. Kontrakter kan virke overdrevent formelle og kræsne, men de beskytter alle, der er berørt af aftalen, herunder din hest. En pensionskontrakt kan være så detaljeret, som parterne ønsker det, og for det meste er det bedre, jo flere detaljer der fremgår af dokumentet. Det skal som minimum fremgå af en kontrakt, hvor meget der skal betales hver måned, for hvilke ydelser, og hvordan kontrakten kan opsiges af en af parterne. Du kan finde mange eksempler på pensionskontrakter på nettet, så du selv kan udarbejde en eller sammenligne den kontrakt, som anlægget allerede bruger. Hvis facilitetens ejere nægter at underskrive en kontrakt, er det klogt af dig at spørge dig selv hvorfor og være tøvende med hensyn til at indgå i det, der i bund og grund er et forretningsmæssigt forhold med dem.
Pensionatfaciliteter varierer med god grund i størrelse og serviceydelser: Der findes ikke ét perfekt sted til alle kombinationer af heste og ejere. Men der er gode chancer for, at du kan finde en ideel situation med blot en smule forudseenhed og omhyggelig overvejelse. Når det sker, bliver din hests hjem til dit hjem væk fra hjemmet, og alle trives.
Om forfatteren: Ellen Mosier er freelance skribent/redaktør, autoriseret massageterapeut for både dyr og mennesker og katalogiserer på et bibliotek. Som barn red hun ved enhver lejlighed, hun havde. For ca. 20 år siden fik Ellen endelig sin egen dejlige araber-Appaloosa-hest ved navn Tsina. De bor i øjeblikket i det nordøstlige Oregon
Denne artikel blev første gang bragt i EQUUS nummer 467, august 2016.