Bonds payable er udstedt af en virksomhed for at skaffe finansiering. Når de udstedes til noget andet end deres nominelle værdi, oprettes der en konto for over- eller underkurs på gældsobligationer i virksomhedens bogholderi.

Den effektive rentemetode er en metode til at beregne, hvordan over- eller underkursen på gældsobligationer skal afskrives på renteudgiftskontoen over obligationens levetid.

Den effektive rentemetode indebærer, at der udarbejdes et obligationsafskrivningsskema til beregning af renteudgifterne baseret på markedskursen på det tidspunkt, hvor obligationen blev udstedt, og obligationens bogførte værdi. Denne renteudgift sammenlignes derefter med den faktiske rentebetaling baseret på obligationens nominelle værdi og obligationsrenten, og forskellen giver det beløb, der skal afskrives på renteudgiftskontoen.

Et eksempel vil hjælpe med at gøre tingene klarere.

Opnåelige obligationer udstedt med en overkurs

Sæt, at en virksomhed f.eks. har udstedt 10% 2-årige obligationer med en nominel værdi på 250.000 og halvårlige betalinger til gengæld for kontanter på 259.075 svarende til en markedsrente på 8%.

Præmien på gældsobligationer er 259.075 – 250.000 = 9.075, og den første post i obligationsregnskabet ville være som følger:

Kontoen overkurs på obligationsgæld har en kreditsaldo på 9.075, som skal afskrives på renteudgiftskontoen i løbet af obligationens løbetid.

De faktiske halvårlige kontante rentebetalinger på obligationen er naturligvis baseret på obligationens pålydende værdi (250.000) og obligationens diskonteringsrente (10 %). Hvert halve år vil beløbet 250.000 x 10% x 6/12 = 12.500 blive udbetalt kontant til obligationsejerne hvert halve år.

Afskrivningsskema for obligationer (overkurs)

Afskrivningsskemaet for obligationer fremkommer således

Tabellen starter med obligationens bogførte værdi, som er den pålydende værdi (250.000) plus overkursen på obligationer, der skal betales (9.075), hvilket er lig med det beløb, der er modtaget fra obligationsudstedelsen (259.075).

Hver periode beregnes der renter af obligationens bogførte åbningsværdi til markedsrenten (8 %), så f.eks. i periode 1 er renten 259.075 x 8 % x 6/12 = 10.363. Herfra fratrækkes den kontante betaling på 12.500, som repræsenterer de renter, der er betalt til obligationsejerne på grundlag af obligationens nominelle værdi og obligationsrenten (250.000 x 10 % x 6/12 = 12.500). Dette efterlader en slutsaldo, som er obligationens bogførte værdi, der overføres til den næste periode.

Den sidste kolonne med overkurs viser forskellen mellem den beregnede rente for perioden og betalingen for perioden og repræsenterer afskrivningen af overkursen, som skal krediteres renteudgiftskontoen. For eksempel i periode 1 er bogføringen af de faktisk betalte renter og den præmieafskrivning, der er vist i obligationsafskrivningsskemaet, som følger:

For salget af klarhed er bogføringen af den faktiske renteudgift (12.500) og præmieafskrivningen (2.137) vist særskilt i journalen ovenfor, i praksis er nettobeløbet på 12,500 – 2.137 = 10.363 kunne bogføres på renteudgiftskontoen

Bemærk, at effekten af denne journal er at bogføre den rente, der er beregnet i obligationsafskrivningsplanen (10.363), på renteudgiftskontoen. I realiteten er det sådan, at fordi obligationerne blev udstedt med en overkurs, og virksomheden modtog flere kontanter end obligationernes nominelle værdi, reduceres virksomhedens omkostninger (renter) i hver periode med det beløb, der er afskrevet på overkursen.

Fra obligationsafskrivningsskemaet kan vi se, at ved udgangen af periode 4 er obligationens bogførte slutværdi reduceret til 250.000, og overkursen på obligationer (9.075) er blevet afskrevet til renteudgifter. Den endelige obligationsregnskabsjournal ville være at tilbagebetale obligationens nominelle værdi med kontanter.

En identisk proces følges, hvis obligationerne udstedes med en rabat, som det fremgår af følgende eksempel.

Opnåelige obligationer udstedt med rabat

Sæt eksempelvis, at en virksomhed har udstedt 10% 2-årige obligationer med en nominel værdi på 250.000 og halvårlige betalinger, til gengæld for kontanter på 241.337 svarende til en markedsrente på 12%.

Diskonteringen på gældsobligationer er 250.000 – 241.337 = 8.663, og den første regnskabspost for obligationer ville være som følger:

Discountet på kontoen for skyldige obligationer har en debetsaldo på 8.663, som skal afskrives på renteudgiftskontoen i løbet af obligationens løbetid.

De faktiske halvårlige kontante rentebetalinger på obligationen er som tidligere baseret på obligationens pålydende værdi (250.000) og obligationens diskonteringssats (10 %). Hvert halve år udbetales 250.000 x 10 % x 6/12 = 12.500 kontant til obligationsejerne hvert halve år.

Afskrivningsskema for obligationer (diskontering)

Afskrivningsskemaet for obligationer fremkommer således

Tabellen starter med obligationens bogførte værdi, som er den pålydende værdi (250.000) minus diskontoen på obligationer, der skal betales (8.663), hvilket er lig med det beløb, der er modtaget fra obligationsudstedelsen (241.337).

Hver periode beregnes der renter af obligationens bogførte åbningsværdi til markedsrenten (12 %), så f.eks. i periode 1 er renterne 241.337 x 12 % x 6/12 = 14.480. Herfra fratrækkes den kontante betaling på 12.500, som repræsenterer den rente, der er betalt til obligationsejerne på grundlag af obligationens nominelle værdi og obligationsrenten (250.000 x 10 % x 6/12 = 12.500). Dette efterlader en slutsaldo, som er obligationens bogførte værdi, der overføres til den næste periode.

Den sidste kolonne med overskriften diskontoen viser forskellen mellem den beregnede rente for perioden og betalingen for perioden og repræsenterer afskrivningen af diskontoen, som skal debiteres renteudgiftskontoen. For eksempel i periode 1 er bogføringen af de faktisk betalte renter og afskrivningen af diskontoen, som fremgår af obligationsafskrivningsskemaet, som følger:

Fra salg af klarhed er bogføringen af den faktiske renteudgift (12.500) og diskonteringsafskrivningen (1.980) vist særskilt i journalen ovenfor, i praksis er nettobeløbet på 12,500 + 1.980 = 14.880 kunne bogføres på renteudgiftskontoen

Bemærk, at effekten af denne journal er at bogføre den rente, der er beregnet i obligationsafskrivningsplanen (14.880), på renteudgiftskontoen. I realiteten er det sådan, at fordi obligationerne blev udstedt med en rabat, og virksomheden modtog mindre kontanter end obligationernes nominelle værdi, øges virksomhedens omkostninger (renter) i hver periode med det beløb, der svarer til afskrivningen af obligationsrabatten.

Fra obligationsafskrivningsskemaet kan vi se, at ved udgangen af periode 4 er obligationens bogførte slutværdi øget til 250.000, og rabatten på obligationer (8.663) er blevet afskrevet til renteudgifter. Som tidligere ville den endelige obligationsregnskabsjournal være at tilbagebetale obligationens pålydende værdi med kontanter.

Den effektive rentemetode er en metode til at afskrive over- eller underkurs på obligationer, der skal betales over obligationens løbetid, den alternative, enklere metode er den lineære metode. Fordelen ved den effektive rente metode og obligationsafskrivningsskemaet, er at renteudgifterne for perioden afspejler obligationernes bogførte værdi, i tilfælde af en obligation udstedt til en overkurs, som obligationens bogførte værdi reduceres mod dens pålydende værdi, reduceres renteudgifterne, og i tilfælde af obligationer udstedt til en diskonto, som obligationens bogførte værdi stiger mod dens pålydende værdi, stiger renteudgifterne.