Fonetik er en gren af lingvistik, der fokuserer på produktion og klassificering af verdens talelyde. Ved produktionen af tale ses der på samspillet mellem forskellige stemmeorganer, f.eks. læber, tunge og tænder, for at frembringe bestemte lyde. Ved klassificering af tale fokuserer vi på sortering af talelyde i kategorier, som kan ses i det, der kaldes det internationale fonetiske alfabet (IPA). IPA er en ramme, der bruger et enkelt symbol til at beskrive hver enkelt lyd i sproget og kan findes i ordbøger og i lærebøger over hele verden. F.eks. har navneordet “fisk” fire bogstaver, men IPA præsenterer dette som tre lyde: f i ʃ, hvor “ʃ” står for “sh”-lyden.
Fonetik som en tværfaglig videnskab har mange anvendelsesmuligheder. Det gælder bl.a. dens anvendelse i retsmedicinske undersøgelser, når man forsøger at finde ud af, hvis stemme der ligger bag en optagelse. En anden anvendelse er dens rolle i sprogundervisning og -indlæring, enten når man lærer et modersmål eller forsøger at lære et fremmedsprog. Denne del af hjemmesiden vil se på nogle af fonetikkens grene samt transskription af tale og noget af historien bag fonetik.
Fonetik vs. fonologi – de vigtigste forskelle
Fonetik ser på den fysiske produktion af lyde og fokuserer på, hvilke stemmeorganer der interagerer med hinanden, og hvor tæt disse stemmeorganer er i forhold til hinanden. Fonetik ser også på begrebet stemmeføring, der forekommer ved det muskelpar, der findes i din strube, også kendt som Adams æble. Hvis stemmelæberne vibrerer, skaber dette voicing, og enhver lyd, der frembringes på denne måde, kaldes voiced sounds, f.eks. “z”. Hvis stemmelæberne ikke vibrerer, fører det ikke til voicing og skaber en stemmeløs lyd, f.eks. et “s”. Du kan selv observere dette ved at lægge to fingre på din stemmeblok og sige “z” og “s” gentagne gange. Du bør mærke vibrationer mod fingeren, når du siger “z”, men ingen vibrationer, når du siger “s”.
Phonologi er imidlertid mere forbundet med lydenes abstrakte egenskaber, da den handler om, hvordan disse kategorier lagres i hjernen. Fonetik beskriver også visse egenskaber som værende gradienter som f.eks. voicing, hvor vi kan sammenligne længden af voicing mellem to lyde. F.eks. i fransk, er voiced længere end engelsk . I fonologien defineres disse segmenter simpelthen kategorisk som værende stemmeløse eller stemmeløse, uanset disse subtile forskelle.