Mila Kunis’ nylige indrømmelse af, at hun er blevet skambidt for at amme offentligt, er kun den seneste tilføjelse til et kompendium af lignende historier. Mødre, der ammer, uanset om de er kendte eller ej, bliver ved med at blive kritiseret for at amme deres babyer i det fri. Faktisk er offentlig amning stadig tabu i vores sexbesatte samfund – og de, der skammer sig, er ikke altid dem, man kunne forvente.
En hurtig Google-søgning om amning i det offentlige rum giver talrige rapporter om kvinder, der bliver mobbet, mens de ammer, bliver bedt om at trække sig tilbage på toilettet for at give deres børn mad, eller endnu værre, bliver bedt om at forlade stedet helt og holdent. Denne chikane er på ingen måde et nyt fænomen. Mødre, der ammer, har været udsat for skam længe før de sociale medier og borgerjournalistik hjalp med at bringe det frem i lyset.
“For elleve år siden bad en stewardesse mig for et fly om at gå på toilettet. Jeg sad på vinduespladsen og troede ikke engang, at nogen kunne se mig,” sagde Gabrielle Zucker Acevedo, der er mor til to børn. “Hun sagde, at jeg ville føle mig bedre tilpas på toilettet. Jeg sagde nej.”
En anden mor til to, Jennifer Leiman, husker en lignende oplevelse i en Target: “Min lille søn havde brug for at spise. Jeg begyndte at amme ham og fik flere blikke fra ældre kvinder.”
Læs omhyggeligt, og du vil bemærke mere end ét fællestræk mellem disse kvinders historier (og mange andre som dem): De blev gjort til skamme af andre kvinder.
Så meget som det gør mig ondt at indrømme det, synes kvinder at være nogle af de værste gerningsmænd i spillet om skam i forbindelse med offentlig fremvisning af amning (PDB). Som både forbruger af sociale medier og online community manager for en non-profit organisation, der arbejder for amning, kan jeg bevidne, at det ikke kun er mænd, der mener, at amning i offentligheden er ubeskeden eller ulækkert eller på en eller anden måde uhøfligt. Det gælder dobbelt så meget for kvinder, der ligesom jeg nægter at bruge et låg. Udråb som “Hvor er din beskedenhed?!” og “Dæk dig til!” er udbredt. Jeg har endda set kvinder blive kaldt ludere for at lægge billeder af amning ud på nettet eller forsvare andre, der har gjort det.
Logikken her er forbløffende. Bryster er beregnet til at fodre babyer. Med alle vores fremskridt i feministiske spørgsmål, hvordan kan et så simpelt biologisk imperativ så forblive så stigmatiseret?
I et ord: sex. I sin bog Inventing Baby Food: Taste, Health, and the Industrialization of the American Diet argumenterer Amy Bentley for, at modviljen mod offentlig amning i USA begyndte med seksualiseringen af kvindebryster i det 19. århundrede og blev fremskyndet af stigningen i forarbejdet babymad, der fandt sted omkring samme tid. Kvindernes kroppe begyndte at virke mindre og mindre funktionelle og mere som objekter for begær; i mellemtiden var babymad sofistikeret og hygiejnisk.
I dag er bryster blevet synonymt med sex i den amerikanske kultur. Det betyder, at mens reklamer og plakater kan udstille kvinders bryster, kan nybagte mødre ikke det. Straight mænds seksuelle begær styrer, hvordan vi forbruger og accepterer billeder af kvinders kroppe. Og de er ofte den målestok, som mange (men ikke alle) kvinder måler og bekræfter deres værdi i forhold til.
Det ser derfor ud til, at den afsky, som kvinder – af kvinder – der vælger at amme offentligt, udspringer af to sider af samme sag: vantro over, at disse mødre vover at bruge deres bryster til andet end sex (og dermed trodser de kønsbestemte normer og forventninger), og bekymring over, at ammende mødre gør alt for at tiltrække mændenes blikke – deres mænds blikke.
Jeg mener, at kontroversen om offentlig amning fremhæver udbredelsen af patriarkalske forventninger og den måde, hvorpå de sætter os op imod hinanden. Feminister må huske på, at bare fordi vi har gjort fremskridt på nogle områder, betyder det ikke, at vi gør det lige så hurtigt på andre områder.
Ikke at der ikke har været modtræk. I årevis har ammende mødre, der er blevet aktivister – eller lactivister – afholdt protester og ammeflash mobs rundt om i verden, fra indkøbscentre i Australien og Hong Kong til gaderne i Storbritannien og Argentina. Mødre har også taget fat på de sociale medier, hvor konti og sider, der er dedikeret til at normalisere amning, blomstrer, selv om nogle billeder anses for at være stødende og fjernes.
Disse typer af protester er med til at undergrave den seksuelle objektivering af bryster og samtidig opbygge en følelse af solidaritet, som vi desperat har brug for. Så nok med hykleriske opfordringer til beskedenhed. Det er hverken uhygiejnisk eller uhøfligt at amme i fuld offentlighed. Vi lever i en kultur, der har det fint med at udnytte bryster til at sælge burgere, for guds skyld. Hvordan vil du helst have, at din krop bliver portrætteret?