Annapurna II er en del af Annapurna-bjergkæden i Nepal og er bjergkædens østlige anker. Det blev bestiget første gang i 1960 af et britisk/indisk/nepalesisk hold under ledelse af J. O. M. Roberts via West Ridge, som man nærmede sig fra nord. Topgruppen bestod af Richard Grant, Chris Bonington og sherpa Ang Nyima. Med hensyn til højde, isolation (afstand til et højere topmøde, nemlig Annapurna I East Peak, 29,02 km eller 18,03 mi) og fremtrædende højde (2.437 m eller 7.995 ft), er Annapurna II ikke langt fra Annapurna I Main, der tjener som det vestlige anker. Det er en helt selvstændig top til trods for den tætte forbindelse med Annapurna I Main, som navnet antyder. Annapurna II er det 16. højeste bjerg i verden og den næsthøjeste top i Annapurna-bjergkæden.
7.937 m (26,040 ft)
Rangeret 16.
2.437 m (7.995 ft)
Annapurna I
29.02 km (18.03 mi)
Syvtusinder
Ultra
28°32′9″N 84°7′17″E / 28.53583°N 84.12139°Koordinater: 28°32′9″N 84°7′17″E / 28.53583°N 84.12139°E
Annapurna, Himalaya
17. maj 1960
Sne/is-bestigning
Jugoslaver fra Slovenien gentog denne bestigning i 1969 og bestigede også Annapurna IV. Kazimir Drašlar og Matija Maležič nåede toppen. I 1973 genvejede japanerne ruten ved at klatre direkte op ad nordvæggen mellem IV og V, før de fortsatte langs vestryggen. Katsuyuki Kondo nåede toppen i en bemærkelsesværdig solo-præstation.
I 1983 planlagde og deltog Tim Macartney-Snape i en ekspedition til Annapurna II (7.937 m eller 26.040 ft) og nåede med succes toppen via første bestigning af den sydlige udløber. Nedturen blev forsinket af en snestorm, og ekspeditionen løb tør for mad i de sidste fem dage. De blev meldt savnet, og da ekspeditionen endelig vendte tilbage, fik de stor omtale.
Den 2. februar 2007 foretog Philipp Kunz, Lhakpa Wangel, Temba Nuru og Lhakpa Thinduk den første bestigning om vinteren. Holdet fulgte ruten fra den første bestigning fra nord.