Anorexia nervosa, almindeligvis kaldet anoreksi, er en spiseforstyrrelse, der er karakteriseret ved lav kropsvægt, en forvrængning af opfattelsen af kropsbilledet og en tvangsmæssig frygt for at tage på i vægt. Forstyrrelsen rammer primært unge kvinder (16-26 år) og er langt mindre udbredt hos mænd – kun ca. 10 % af dem, der diagnosticeres med anoreksi, er mænd. Personer med anoreksi har en tendens til at kontrollere kropsvægten ved hjælp af metoder som frivillig sult, overdreven motion eller andre vægtkontrolforanstaltninger, herunder brug af slankepiller eller vanddrivende midler.

Der findes ingen enkelt test, der kan bruges til at diagnosticere anoreksi, og den er ofte til stede sammen med andre psykiske lidelser som depression, angst og tvangstanker. Fysiske undersøgelser, mentale sundhedsvurderinger, blodprøver samt standardiserede indekser som kropsmasseindekset (BMI) anvendes typisk til at diagnosticere anorexia nervosa.

Som tidligere nævnt kræver diagnosen anoreksi ofte flere tilgange, hvoraf en af dem leveres af BMI-beregneren. Når det er sagt, er et BMI under 17,5 hos voksne et af de almindelige fysiske kendetegn, der bruges til at diagnosticere anoreksi. Der findes også forskellige niveauer af anoreksi baseret på BMI, der spænder fra mild (<17,5), moderat (16-16,99), og svær (15-15,99) til ekstrem (<15). Et BMI under 13,5 kan føre til organsvigt, mens et BMI under 12 kan være livstruende. Bemærk dog, at BMI alene ikke er nok til at stille en diagnose af anoreksi og udelukkende er en mulig indikator.