Jeg har altid været en ængstelig pige. Jeg havde venner i min opvækst, men jeg havde en tendens til at holde mig tæt på mine forældre og tilbragte mere tid sammen med voksne end at møde børn på min alder. I løbet af årene blev min angst værre, og jeg udviklede også depression. Men på trods af mine udfordringer fik jeg gode karakterer i skolen og deltog i aktiviteter uden for skolen: Jeg var medlem af svømmeholdet og tog klaver- og karateundervisning. Alt ændrede sig i løbet af mine sidste to år på universitetet, da det liv, jeg kendte, begyndte at falde fra hinanden.
Mit navn er Katherine, jeg går under navnet “Kat”, og jeg havde Cushings syndrom. Jeg siger “havde”, fordi jeg teknisk set er kureret. Mit kortisolniveau er normalt, og jeg har ingen fysiske begrænsninger. Jeg har døbt min klumme “Perpetually Cushie”, fordi min erfaring med denne sygdom for altid har ændret mit liv.
Jeg var 10 år, da jeg observerede mit første tegn på Cushings sygdom. På en campingtur med mine forældre og min bedste ven, mens jeg havde min badedragt på, bemærkede jeg lange, lilla linjer på mine inderlår. Jeg gjorde opmærksom på dem, men vi tænkte ikke over det. Når jeg tænker over det nu, er jeg klar over, at det var usædvanligt for en 10-årig med gennemsnitlig kropsvægt at have strækmærker.
I løbet af mit andet år på college udviklede jeg andre fysiske tegn. Jeg begyndte at tage på i vægt. Jeg var aktiv og havde været i stand til at spise, hvad jeg ville. Men det år blev jeg tungere, men jeg skrev det op til “freshman 15.”
Langsomt i løbet af mit juniorår begyndte jeg at føle mig ulig mig selv. Jeg tog mere på i vægt og fik svær akne efter at have haft en klar hudfarve i årevis. Jeg var konstant svimmel, når jeg sad, stod, gik, bevægede mit hoved eller holdt mig stille. Min svimmelhedsfornemmelse ændrede sig ikke i forhold til mit niveau af sult, tørst eller træthed. Jeg var træt og oplevede “hjernetåge”, hvilket gjorde det stadig sværere at fokusere i skolen. Jeg havde problemer med at sove og måtte stå op adskillige gange i løbet af natten for at gå på toilettet.
Mine symptomer forværredes, hvilket tvang mig til at flytte hjem i mit sidste år. Jeg tog mere på i vægt, sov mindre, og så begyndte jeg at få daglig migræne. Jeg havde smerter, og alle led i min krop gjorde ondt. Jeg begyndte at træne for at forsøge at tabe mig og spiste lidt, men jeg kunne ikke smide de ekstra kilo. Til sidst blev jeg så svag, at jeg ikke var i stand til at gå på løbebåndet. Snart måtte min mor hjælpe mig ud af sengen om morgenen.
I takt med at min fysiske aktivitet blev mindre, gik jeg fra at begrænse mit fødeindtag til at være ude af stand til at kontrollere min ubarmhjertige sult. Jeg var glubende, spiste ofte og indtog større portioner end min far ved middagstid. Jeg gik fra 110 pund til 180 – jeg tog de sidste 20 pund på i løbet af en måned. Et mærkeligt symptom, som fortsat er uforklarligt, var ekstrem tandfølsomhed. Jeg kunne ikke trække vejret gennem munden i et rum med gennemsnitlig temperatur uden at græde af smerte.
Mine hænder rystede ukontrollabelt – et symptom, der endelig ville kaste lys over min sygdom. Alle de læger, jeg havde konsulteret om mine symptomer i løbet af det år, sagde, at jeg led af angst og depression. Min historie med angst hjalp ikke på min sag, men jeg vidste, at der var noget mere på færde. Under et lægebesøg, da jeg gjorde ham opmærksom på rystelserne i mine hænder – som skyldtes for meget kortisol – foretog han en fysisk undersøgelse.
For første gang så en læge mig uden trøje og uden langt hår, der skjulte min nakke. Han observerede min kropsform, som havde den typiske “bøffelbule” og “månenæse”, fedtophobning i min krop og supraklavikulære fedtpuder. Han foreslog, at jeg skulle gå til en endokrinolog.
Hans henvisning markerede det første skridt på min helbredelsesrejse, da jeg begyndte at føle mig som mig selv igen.
***
Note: Cushing’s Disease News er udelukkende et nyheds- og informationswebsted om sygdommen. Det giver ikke medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Dette indhold er ikke beregnet til at erstatte professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Søg altid råd hos din læge eller en anden kvalificeret sundhedsperson med alle spørgsmål, du måtte have vedrørende en medicinsk tilstand. Bortse aldrig fra professionel lægelig rådgivning eller forsinke at søge den på grund af noget, du har læst på dette websted. De udtalelser, der kommer til udtryk i denne klumme, er ikke Cushing’s Disease News’ eller dets moderselskab, BioNews Services, og har til formål at skabe debat om spørgsmål vedrørende Cushings sygdom.
- Author Details
