“Hvis nogen anerkender, at Jesus er Guds søn, så lever Gud i dem, og de lever i Gud. Og således kender vi og stoler på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed. Den, der lever i kærlighed, lever i Gud, og Gud i dem … Vi elsker, fordi han først elskede os.” 1 Johannes 4:15-16,19 (NIV)
Ved du og tror du på, at Gud elsker dig? Jeg ved, at det kan være et svært spørgsmål. Det er et, der er værd at stille, fordi det er der, hvor vores identitet i Kristus begynder – med at vi tror på og stoler på hans kærlighed til os.
I lang tid forstod jeg ikke rigtig, hvor meget Gud elsker mig. Jeg vidste det i mit hoved, men på en eller anden måde forestillede jeg mig, at der skulle være en del af mig, der var værdig til det, for virkelig at opleve det. Jeg følte mig velsignet bare ved at være i rummet med ham, og jeg følte mig sjældent værdig til at få en plads ved siden af ham ved bordet. Hvem er jeg trods alt, at han skulle tage notits af mig, endsige værdsætte mig som en elsket ven?
Men efterhånden som jeg voksede i mit forhold til Gud, gav han mig en følelse af at høre til hos ham. Han viste mig gennem sin trofasthed, at han elsker mig virkelig og voldsomt. Det er dengang, at jeg begyndte at se beviser på hans kærlighed i hverdagens store og små ting. På grund af Kristus begyndte jeg at se mig selv gennem hans øjne og fik tillid som hans elskede datter, forløst og helgjort.
Jeg bliver fortsat inspireret og opmuntret af historien om apostlen Johannes i Bibelen. Han var en person, der virkelig omfavnede sin identitet som en, som Gud elskede. Faktisk beskriver Johannes sig selv mere end én gang i løbet af evangelierne som “den discipel, som Jesus elskede”.
Denne dristige udtalelse kan virke lidt mærkelig og måske endda lidt selvhøjtidelig. Men i virkeligheden var det sådan, at når Johannes talte om sig selv som den discipel, som Gud elskede, valgte han omhyggeligt ord for at beskrive det, der var det vigtigste ved ham.
Johns centrale identitet, den måde, han så sig selv på og interagerede med verden på, var fuldstændig baseret på hans forhold til Jesus. Vi vil altid overgive vores liv til det, der er den definerende kærlighed eller indflydelse i vores liv, og for Johannes var Jesus den definerende indflydelse i hans liv.
Et eksempel på dette er i Johannes 13:23, hvor Jesus taler med disciplene. Vi læser, at Johannes sad lige ved siden af Jesus, hvilket ved første øjekast måske kunne virke en smule dristigt. Men Johannes sad selvsikkert ved Jesu fødder, fordi han ved, at han hører til der. Han tror og stoler på den kærlighed, som Jesus har til ham. Johannes er sikker på, hvor hans identitet er. Han vælger den plads, der er tættest på Jesus, fordi det er der, han hører hjemme som en, der er elsket af Jesus.
Jeg lærte for nylig noget rigtig fedt om sætningen “Den discipel, som Jesus elskede”. Det græske ord for elskede her kan bogstaveligt talt oversættes med den discipel, som Jesus bliver ved med at elske. Hans kærlighed til os er ikke betinget. Den er ikke fortid, den er ny hver morgen. Den er stedsegrøn og urokkelig.
Hvorvidt vi overforpligter os og underleverer, om vi siger ja eller nej, om vi får det hele rigtigt eller om vi får det hele forkert, er vi dem, som Jesus bliver ved med at elske. Vi behøver ikke hver dag at spørge os selv: “Elsker han mig stadig?” Svaret vil altid være: “Ja! Gå nu derover og sæt dig ved siden af Jesus, for du er en af dem, som Jesus bliver ved med at elske. Der er intet vi kan gøre for at ændre hans kærlighed, og intet vi kan gøre for at miste den. Gud er kærlighed, og vi er hans elskede.
Når vi begynder at se os selv på denne måde, som en, som Jesus bliver ved med at elske, forandrer alting sig. Når vores forhold til Jesus er den definerende indflydelse i vores liv, passerer alle andre beslutninger, store som små, alle gennem dette filter.
Johannesevangeliet 4:19 siger: “Vi elsker, fordi han først elskede os.” Vores kærlighed til Gud begynder med at lade ham elske os. Når vi tillader Guds kærlighed at synke ind i vores væsen, forvandler den os. Når vi tror på og stoler på hans kærlighed, finder vi en fred og glæde, der overskrider vores omstændigheder. Det definerer og former vores identitet og den måde, vi bevæger os i verden på. Den giver os tryghed og tillid. Det er et solidt fundament, som vi kan bygge vores liv på. Når vi oplever Guds radikale kærlighed, forandrer det alt.
Du er Guds elskede. Det er den, du er. Han har skabt dig, han ser dig, og han elsker dig så højt. Tro på det, tilbring tid med Gud og lær at stole på hans kærlighed og stole på den. Han vil aldrig svigte dig eller forlade dig. Han har planlagt hver eneste detalje i dit liv på forhånd og vil sørge for dig. Indtag din plads ved bordet ved siden af ham, som en, der er elsket af Gud. Han er glad for at have dig tæt på ham, lige der hvor du altid vil høre til.