Taxonomisk klassifikation eller taxonomi bruges til at identificere alle levende væsener (dyr, planter og andre organismer på jorden) og til at gruppere dem med beslægtede arter.
De fleste af disse grupper, og de organismer, der er grupperet i dem, har videnskabelige navne på latin eller græsk. Navnene kan have betydninger, der relaterer til visse træk, som organismerne i den pågældende gruppe har til fælles, eller de afspejler undertiden navne på personer, f.eks. tidlige naturforskere og opdagelsesrejsende.
Organismerne i hver gruppe har alle nogle træk til fælles med de andre organismer i den pågældende gruppe. Hvis vi f.eks. ser, at et dyr er klassificeret i underklassen Marsupialia, vil vi vide, at det er et pungdyr og dermed et pattedyr, der føder meget små unger, som sætter sig fast på en af moderens patter og udvikler sig generelt i sikkerhed i en pose.
Alle levende væsener er inddelt i syv hovedgrupper, kaldet kongeriger. Hvert af de syv Riger er derefter opdelt i flere mindre grupper kaldet Phyla (flertalsformen af Phylum), hvorefter disse grupper igen er opdelt i endnu mindre grupper og så videre, hver med færre arter. Det betyder, at efterhånden som man kommer længere ned i kæden af grupper, er der flere grupper, men færre organismer i hver gruppe.
Alle dyrearter på jorden er klassificeret i Riget Animalia.
| TAXONOMISK KLASSIFIKATION, eller TAXONOMI, FOR KOALA. Videnskabeligt navn: Phascolarctos cinereus | ||||
|---|---|---|---|---|
| KONKURRENCE: | Animalia | Det er et dyr. Der findes mange tusinde arter af dyr | (SIGE: an-im-ay-lee-a) | |
| PHYLUM: | Chordata | Det har en rygmarv | (SIGE: cor-dar-ta) | |
| SUB-PHYLUM: | Vertebrata | Den har en rygsøjle | (SAY: ver-teb-rar-ta) | |
| KLASSE: | Mammalia | Den har mælkekirtler til at fodre sine unger med mælk og har pels. | (SIGE: mam-ay-lee-a) | |
| Subklasse: | (SIGE: mam-ay-lee-a) | |||
| Subklasse: | Marsupialia | Den føder umodne unger, som sætter sig fast på en sut og udvikler sig i sikkerhed i en pose | (SAY: mar-soop-ee-ar-lee-a) | |
| ORDRE: | (SAY: mar-soop-ee-ar-lee-a) | |||
| Ord: | Diprotodontia | De andet & tredje led, eller tæer, på dens bagfødder er smeltet sammen, bortset fra dens kløer, og den har et enkelt par fortænder, eller skarpe tænder, i underkæben | (SAY: die-pro-to-don-tee-a) | |
| Subordre: | (SAY: die-pro-to-don-tee-a) | |||
| Subordre: | Diprotodontia | Vombatiformes | Der findes kun 2 familier af disse – koalaer og wombats | (SAY: vom-bat-ee-for-mays) |
| FAMILIE: | Phascolarctidae | Koalaen er den eneste | (SAY: fas-co-lark-tid-ay) | |
| GENUS: Koalaen er den eneste | (SAY: fas-co-lark-tid-ay) | |||
| GENUS: | Phascolarctos | (SAY: fas-co-lark-tos) | ||
| SPEKIES: | Cinereus | (SAY: sin-ear-ree-us) | ||
| SAMMENFØRSEL: | Cinereus | (SAY: sin-ear-ree-us) | ||
| SAMMENFØRSEL: | Koala | |||
| Underarter: | Og selv om mange forskere beskriver 3 underarter af koalaer, siger andre, at der kun er 2. Der er nogle gradvise forskelle hos koalas i deres udbredelsesområde fra nord til syd, som sandsynligvis er tilpasninger til temperaturforskellene i disse områder. Her er de underarter, som nogle forskere har identificeret: | |||
| Underart 1: | Phascolarctos cinereus adustus – udbredelse i det nordlige Queensland eller i det nordlige Queensland | |||
| Underart 2: | Phascolarctos cinereus cinereus – Mellemliggende eller New South Wales-udbredelse | |||
| Underart 3: | Phascolarctoscinereus victor – Sydlig eller Victoriansk udbredelse – omfatter også koalaer i Sydaustralien. | |||
Underarter
Der er delte meninger blandt videnskabsfolk om, hvorvidt der er to eller tre underarter (eller “racer”) af koalaer, eller om der overhovedet er underarter. I øjeblikket benævnes der generelt to eller tre forskellige underarter: Phascolarctos cinereus adustus fra det nordlige Queensland, Phascolarctos cinereus cinereus cinereus fra New South Wales og Phascolarctos cinereus victor fra Victoria, hvor NSW-underarten er den mest omdiskuterede.
Den taksonomiske klassificering af disse tre underarter er baseret på forskellige fysiske kendetegn. De vigtigste forskelle er, at koalaer i syd er en del større end koalaer i nord, og de har også en tykkere, mere fluffy, ofte mørkere og undertiden brunlig pels. De har højst sandsynligt udviklet sig eller tilpasset sig på denne måde, fordi vinteren i syd er koldere end i nord. Koalaerne midt imellem ligger et sted mellem disse to forskellige sæt karakteristika. Fordelingen af de tre underarter er endnu ikke blevet defineret, men er blevet afgrænset af statsgrænserne.
Mere DNA-undersøgelser viser, at der ikke er nogen klare grænser for det, der indtil nu er blevet betragtet som forskellige underarter, men at der er et kontinuum fra nord til syd. Det vigtigste er, at koalaer i hele Australien skal forvaltes forskelligt, alt efter deres forskellige behov for placering.
Betydningen af det videnskabelige navn for koalaen: Phascolarctos cinereus.
“Phacolarctos” kommer af 2 græske ord: “phaskolos”, der betyder pose, og “arktos”, der betyder bjørn. Cinereus betyder askefarvet (grå).
Vi ved, at koalaer ikke er bjørne, men da koalaen fik sit videnskabelige navn (omkring tidspunktet for den europæiske bosættelse for over 200 år siden), havde kun få mennesker undtagen de oprindelige australiere nogensinde set et dyr med en pung – eller et pungdyr. De videnskabsmænd, der gav koalaen det videnskabelige navn, som vi kender den under i dag, var fra Europa, og de nærmeste pattedyr, de kunne relatere koalaen til på det tidspunkt, var bjørne.
Marsupials
Marsupials er også kendt som metatherian pattedyr, og er en af tre klassifikationer af pattedyr. De andre er monotreme (det indfødte australske næbdyr og echidna er de eneste medlemmer af denne gruppe) og de eutheriske eller placentale pattedyr, som alle andre pattedyr tilhører.
Det mest kendte kendetegn ved pungdyr, som adskiller dem fra andre pattedyr, er, at de efter en meget kort drægtighedsperiode føder umodne unger, som derefter udvikler sig yderligere i beskyttelsen af moderens lomme. Nogle arter har beskyttende hudfolder, som kan være permanente, eller som i stedet kun udvikles ved reproduktionens begyndelse.
Der findes lidt over 270 arter af pungdyr. Omkring 72 af disse findes i Mellem- og Sydamerika, én – opossummet – i Nordamerika og nogle få i Papua Ny Guinea. Omkring 200 pungdyrarter findes i Australien, hvilket er langt det største antal. De australske pungdyr omfatter wallabies, kænguruer (herunder træ-kænguruer), pungrotter, tasmanske djævle, bilbies, quolls, numbats, phascogales, quokkas og mange andre, herunder den uddøde tasmanske tiger (thylacine). Den nærmeste slægtning til koalaen er wombat.