Vilde baktriske kameler (Camelus ferus) findes i Gobiørkenen i det nordvestlige Kina og Mongoliet.

Den baktriske kamel er ekstremt veltilpasset til det barske ørkenklima. De har tætte øjenvipper, som hjælper med at reducere mængden af skader fra sandstorme, samt smalle næsebor, som kan lukkes tæt for at beskytte mod stormene. De har to tæer, der er forbundet med en ubrudt sål, som gør det muligt for dem at sprede deres vægt, hvilket giver kamelen større evne til at gå på sandjord.

Baktriske kameler har den karakteristiske kamelkropsform med en lang, buet hals, lange ben, to pukkler og en spaltet overlæbe. Disse pukkler indeholder fedt og ikke vand, hvilket er en almindelig misforståelse. De bruges som næring, når der er mangel på mad og vand, og de kan holde kamelen i live i op til fire dage. Pelsen på den vilde baktriske kamel er normalt lysere end dens tamme slægtning og er gråbrun. Pelsen gør det muligt for dem at modstå store ekstreme temperaturforskelle, fra -30 grader Celsius om vinteren til +50 grader Celsius om sommeren. Om vinteren vokser de lange, lodne hår, som de så taber om sommeren i store dele, når temperaturen stiger. Kameler kan også løbe meget hurtigt og nå hastigheder på op til 40 miles i timen.

Kameler søger føde i løbet af dagen og spiser græs, blade, korn og buske. De har en meget hård mund, som gør det muligt for dem at spise tornede ørkenplanter.

Baktriske kameler kan drikke op til 57 liter på én gang for at genopfylde de reserver, de har mistet. Men når der er vand til rådighed, drikker de kun for at erstatte det vand, de har mistet. For at spare på vandet producerer kameler tørre afføring og lidt urin og lader deres kropstemperatur svinge, hvilket mindsker behovet for at svede. Ud over det vand, der normalt lagres i kroppen, lagrer den baktriske kamel ca. 1,5 gallon vand i særlige sække omkring maven.

Baktriske kameler lever i flokke kaldet “karavaner”, som rejser store afstande på jagt efter føde- og vandkilder. Hver flok består af mellem seks og tyve dyr og ledes af en voksen han. Gruppen består af voksne hunner, deres spædbørn og unge dyr. Hunnerne føder en enkelt kalv ca. tretten måneder efter parringen. Efter kun få timer kan kamelungerne gå og bliver hos deres mor, indtil de er omkring fem år gamle. Når de nærmer sig den seksuelle modenhed, bliver hannerne drevet ud af gruppen for at danne ungkarlsflokke, mens hunnerne forbliver i gruppen.