Et overraskende antal og mange forskellige fysiske problemer og sygdomme kan skyldes problemet med fødevarer, der er syreproducerende efter fordøjelsen. I dag lider langt størstedelen af befolkningen i de industrialiserede lande af problemer forårsaget af surhedsstress, fordi både moderne livsstil og kost fremmer forsuring af kroppens indre miljø.
Den nuværende typiske vestlige kost består i høj grad af syredannende fødevarer (proteiner, kornprodukter, sukker). Alkalifremkaldende fødevarer som f.eks. grøntsager spises i meget mindre mængder. Stimulerende stoffer som tobak, kaffe, te og alkohol er også ekstremt syredannende. Stress og fysisk aktivitet (både i utilstrækkelige og for store mængder) forårsager også forsuring.
Mange fødevarer er alkalifremkaldende eller neutrale af natur, men forarbejdede forarbejdede fødevarer er for det meste syrefremkaldende, og det er dem, der reklameres mest for i medierne og fylder hylderne i supermarkederne. Hele emnet bliver af mange inden for det medicinske etablissement betragtet som pseudovidenskab – for mere information, download og læs dette uddrag fra Naturally Good Magazine, The Relationship between Body PH and Disease – eller download denne mere formelle videnskabelige artikel om den basiske/syreholdige balances rolle i forbindelse med kroniske sygdomme og afgiftning. Uanset hvad, viser erfaringerne fra min egen familie og venner klart, at spise en kost, der korrekt balancerer syre- og basiskproducerende fødevarer, gør, at en kost som hajtank keto fungerer endnu bedre, og at den er mere gavnlig for helbredet.
Det er vigtigt at indtage mindst 60 % basiskproducerende fødevarer i vores kost, for at bevare sundheden. Vi har brug for masser af frisk frugt og især grøntsager (alkaliproducerende) for at afbalancere vores nødvendige proteinindtag (syreproducerende). Og vi skal undgå forarbejdede, sukkerholdige eller simple kulhydratfødevarer, ikke kun fordi de er syreproducerende, men også fordi de øger blodsukkeret for hurtigt – med et højt glykæmisk indeks, hvilket gør os fede og stresser vores insulinrespons – plus at de har tendens til at mangle næringsstoffer og kan også være giftige.
Kroppen opretholder for enhver pris den korrekte pH-værdi i blodet ved hjælp af homeostase, men det er stressende for kroppens systemer og ressourcer, når kosten er ubalanceret med hensyn til syredannende fødevarer (dvs. resterne efter fordøjelsen). Inden for cellerne er det en anden historie. Spyt- og urinprøver viser tydeligt nok de ændringer i alkalinitet eller surhedsgrad, der skyldes kost og livsstil.
Hvad er kroppens pH-værdi?
Vand er den hyppigst forekommende forbindelse i menneskekroppen og udgør 70 % af kroppen. Kroppen indeholder derfor en lang række opløsninger, som kan være mere eller mindre sure. pH (hydrogenpotentialet) er et mål for en opløsnings surhedsgrad eller alkalinitet – forholdet mellem positivt ladede ioner (syredannende) og negativt ladede ioner (alkalidannende). pH i en hvilken som helst opløsning er et mål for dens koncentration af hydrogenioner. Jo højere pH-værdien er, jo mere alkalisk og iltrig er væsken. Jo lavere pH-værdien er, jo mere sur og iltfattig er væsken. pH-værdien går fra 0 til 14, idet 7,0 er neutral. Alt over 7,0 er alkalisk, og alt under 7,0 betragtes som surt.
Humant blods pH-værdi bør være let alkalisk (7,35 – 7,45). Under eller over dette interval betyder symptomer og sygdom. Hvis blodets pH-værdi bevæger sig under 6,8 eller over 7,8, holder cellerne op med at fungere, og kroppen dør. Kroppen stræber derfor hele tiden efter at afbalancere pH-værdien. Når denne balance er kompromitteret, kan der opstå mange problemer.
En ubalanceret kost med et højt indhold af syreproducerende fødevarer såsom animalsk protein, sukker, koffein og forarbejdede fødevarer lægger pres på kroppens reguleringssystemer for at opretholde pH-neutralitet. Den ekstra buffering, der kræves, kan udtømme kroppen for basiske mineraler som natrium, kalium, magnesium og calcium, hvilket gør personen tilbøjelig til at få kroniske og degenerative sygdomme. Mineralerne lånes fra vitale organer og knogler for at puste (neutralisere) syren og fjerne den sikkert fra kroppen. På grund af denne belastning kan kroppen lide alvorlig og langvarig skade – en tilstand, der kan gå uopdaget hen i årevis. Så vigtigheden af at tjekke et pH-fødevarediagram er meget stor.
Sundhedsproblemer forårsaget af acidose
Forskning viser, at medmindre kroppens pH-niveau er let alkalisk, kan kroppen ikke helbrede sig selv. Så uanset hvilke midler du vælger for at passe på dit helbred, vil det ikke være effektivt, før pH-niveauet er afbalanceret. Hvis kroppens pH-værdi ikke er i balance, kan du f.eks. ikke effektivt optage vitaminer, mineraler og kosttilskud. Din krops pH-værdi påvirker alt.
Acidose vil nedsætte kroppens evne til at optage mineraler og andre næringsstoffer, nedsætte energiproduktionen i cellerne, nedsætte dens evne til at reparere beskadigede celler, nedsætte dens evne til at afgifte tungmetaller, få tumorceller til at trives og gøre den mere modtagelig for træthed og sygdom.
En sur pH-værdi kan opstå som følge af en syredannende kost, følelsesmæssig stress, overbelastning med giftstoffer og/eller immunreaktioner eller enhver proces, der fratager cellerne ilt og andre næringsstoffer. Kroppen vil forsøge at kompensere for en sur pH-værdi ved at bruge basiske mineraler. Hvis kosten ikke indeholder nok mineraler til at kompensere, vil der ske en ophobning af syrer i cellerne. Acidose kan forårsage problemer som:
|
Hjerte- og kredsløbsskader. |
Langsom fordøjelse og udskillelse. |
Test din krops surhedsgrad eller alkalinitet med pH-strips
Det anbefales, at du tester din pH-værdi for at afgøre, om din krops pH-værdi har brug for øjeblikkelig opmærksomhed. Ved at bruge pH-teststrimler (lakmuspapir) kan du hurtigt og nemt bestemme din pH-faktor i dit eget hjem. Det bedste tidspunkt at teste din pH-værdi er ca. en time før et måltid og to timer efter et måltid. Der findes flere typer pH-teststrimler på markedet, og du kan følge med på https://bestreviews.tips/ph-test-strips_107576/ for at få flere oplysninger.
Saliva pH-test: Du skal blot fugte et stykke lakmuspapir med dit spyt. Selv om spytets pH-værdi generelt er mere sur end blodets, afspejler spytets pH-værdi blodet og fortæller os, hvad kroppen tilbageholder. Det er en rimelig indikator for sundheden af de ekstracellulære væsker og deres basiske mineralreserver. Den optimale pH-værdi for spyt er 6,4 til 6,8. En måling under 6,4 er tegn på utilstrækkelige basiske reserver. Efter at have spist bør spytets pH-værdi stige til 7,5 eller mere. At afvige fra en ideel spyt-pH-værdi i længere tid indbyder til sygdom. Hvis dit spyt holder sig mellem 6,5 og 7,5 hele dagen, fungerer din krop inden for et sundt område.
Acidose, en længerevarende tid i sur pH-tilstand, kan resultere i leddegigt, diabetes, lupus, tuberkulose, osteoporose, forhøjet blodtryk, de fleste kræftformer og mange flere. Hvis spyt-pH-værdien forbliver for lav, bør kosten fokusere på frugt, grøntsager og mineralvand samt fjerne stærkt forsurende stoffer som sodavand, fuldkorn og rødt kød.
Urin-pH-test: Urinens pH-værdi viser, hvordan kroppen arbejder på at opretholde den rette pH-værdi i blodet. Urinen afslører de basiske (opbyggende – anabole) og sure (nedbrydende – kataboliske) metaboliske cyklusser. Urinens pH-værdi viser kroppens indsats via nyrerne, binyrerne, lungerne og kønskirtlerne for at regulere pH-værdien gennem buffersalte og hormoner. Urinen kan give et ret præcist billede af kroppens kemi, fordi nyrerne filtrerer buffersaltene til pH-regulering fra og giver værdier baseret på det, som kroppen udskiller. Urinens pH-værdi kan variere fra omkring 4,5 til 9,0 i ekstremerne, men det ideelle interval er 6,0 til 7,0. Hvis din urin-pH-værdi svinger mellem 6,0 og 6,5 først på morgenen og mellem 6,5 og 7,0 om aftenen før middagen, fungerer din krop inden for et sundt område.
Urinprøver kan indikere, hvor godt din krop udskiller syrer og assimilerer mineraler, især calcium, magnesium, natrium og kalium. Disse mineraler fungerer som “buffere”. Buffere er stoffer, der hjælper med at opretholde og balancere kroppen mod indførelsen af for meget syre eller for meget alkalinitet. Selv med de rette mængder af buffere kan syre- eller alkaliniveauer blive stressende for kroppens reguleringssystemer. Når kroppen producerer for mange af disse syrer eller baser, må den udskille det overskydende. Urinen er den metode, som kroppen bruger til at fjerne overskydende syrer eller basiske stoffer, som ikke kan puffres. Hvis kroppens buffersystem er overvældet, er der tale om en tilstand af “autointoksicitet”, og man bør være opmærksom på at reducere denne stress.
Forståelse af, hvordan en alkalisk diæt virker
Alkalisk diæt er et populært valg for mennesker, der ønsker at opnå et optimalt godt helbred. Men mange mennesker forstår faktisk ikke denne diæt eller hvordan den virker. Konceptet er faktisk ret simpelt – diæten fokuserer blot på at genvinde den balance, der gik tabt, da mennesket begyndte at spise en mere domesticeret kost. I stedet for at fokusere på fødevarer, der er rige på sukker, simple kulhydrater (som hvidt brød og chips) og fedt kød og mejeriprodukter … en alkalisk diæt flytter primært balancen mod friske frugter og grøntsager, fuldkorn, sunde proteinkilder som bønner og bælgfrugter og sunde olier som oliven- og hørfrø.
Disse fødevarer kan være enten basiske eller sure i deres naturlige tilstand, men efter fordøjelsesprocessen producerer de alle det, der betegnes som en “basisk aske”, når de er fordøjet og metaboliseret af kroppen. Når kroppens pH-værdi holdes på et let alkalisk niveau, kan alle systemer arbejde mere effektivt.
Dertil kommer, at det ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt altid er mere fordelagtigt at dyrke sine egne produkter. Grøntsagerne vil være så friske som de kan være, i sæsonen og ikke forurenet af pesticider.
Forstå virkningerne af kroppens pH-niveau
Kroppens pH-niveau har evnen til at påvirke hver eneste celle i kroppen. Når blodet har en basisk pH-værdi i stedet for en sur pH-værdi, vil det have en positiv effekt på, hvordan alle kroppens systemer fungerer. Hjernen, kredsløbssystemet, nerverne, musklerne, åndedrætssystemet, fordøjelsessystemet og det reproduktive system kan alle drage fordel af et korrekt pH-niveau. På den anden side, når kroppens pH-værdi er for sur, er den modtagelig for mange sygdomme og problemer. Vægtforøgelse, hjertesygdomme, for tidlig aldring, træthed, nerveproblemer, allergier, muskelsygdomme og kræft er alle mere udbredte, når kroppens pH-værdi ikke er optimal. Da disse problemer alle er mere tilbøjelige til at opstå, når kroppens pH-værdi er for sur, giver det god mening at spise en kost, der er rig på alkaliserende fødevarer. Det primære mål er normalt at spise ca. 75-80 % basiske fødevarer sammen med kun ca. 20-25 % surgørende fødevarer. Hvis dette niveau opretholdes i kosten, er slutresultatet en let basisk pH-værdi i kroppen, hvilket er perfekt for et optimalt godt helbred.
Valg af fødevarer til en basisk kost
Det er faktisk ret nemt at spise en kost, der er rig på basiskproducerende fødevarer. De fleste friske frugter og grøntsager er glimrende valg. Rødt kød er ikke et godt valg, men du kan tilføje masser af protein til dine måltider ved at bruge sojaprodukter, lækre bønner, bælgfrugter og nødder som f.eks. mandler. Du bør fjerne usunde fedtstoffer fra din kost, men du kan bruge gode fedtstoffer som f.eks. oliven-, raps- og hørfrøolie. Mælkeprodukter med højt fedtindhold bør undgås, men du kan drikke sojamælk og gedemælk. Oste lavet af sojamælk og gedemælk er også et godt valg. Erstat pasta med sunde fuldkornsprodukter som f.eks. vilde ris, hirse og quinoa. Når du søder dine fødevarer, skal du fokusere på naturlige produkter som råsukker, Stevia og ahornsukker. Udskift de tomme kalorier i sodavand med lækker iste med urtete, grøn te og citronvand. Kaffe bør undgås, men du kan drikke varm urte- eller grøn te. Og der er endnu et alternativ: Du kan drikke syrefattig kaffe, der har en pH-værdi på 6, 100 gange mindre syreholdig end almindelig kaffe og næsten helt neutral pH-værdi. Det er et godt alternativ for folk, der elsker kaffe, men som ønsker at følge en basisk diæt. Som du kan se, har du mange næringsrige valgmuligheder, der både er lækre og har et højt indhold af basiske egenskaber.
Nyt fødevaretabellerne nedenfor til at gøre din livsstil mere basisk og høste fordelene ved et strålende helbred og rigelig energi…
Bønner, grøntsager, bælgfrugter
Høj alkalisk: Grøntsagssaft, persille, rå spinat, broccoli, selleri, hvidløg, byggræs
Alkalisk: Højt alkalisk: Grøntsagsjuice, persille, rå spinat, broccoli, selleri, hvidløg, byggræs: Gulerødder, grønne bønner, limabønner, rødbeder, salat, zucchini, johannesbrød
Lavt alkalisk: Gulerødder, grønne bønner, limabønner, rødbeder, salat, zucchini, johannesbrød: Squash, asparges, rabarber, frisk majs, svampe, løg, kål, ærter, blomkål, roer, rødbeder, kartofler, oliven, sojabønner, Tofu
Lavt syreindhold: Sød kartoffel, kogt spinat, kidneybønner
Syrefattig: Pintobønner, flådebønner
Højt syreindhold: Syltede grøntsager
Frugt
Højt basisk: Tørrede figner, vandmelon, citroner
Basisk: Tørrede figner, vandmelon, citroner
Basisk: Dadler, solbær, druer, papaya, kiwi, bær, æbler, pærer
Lavt alkalisk: Dadler, solbær, druer, papaya, kiwi, bær, æbler, pærer
Lavt alkalisk: Kokosnød, sure kirsebær, tomater, appelsiner, kirsebær, ananas, ferskner, avocadoer, grapefrugter, mango, jordbær, papaya, rosiner, limefrugter
Lavt syreindhold: Blåbær, tranebær, bananer, blommer, forarbejdede frugtsafter
Syrefattig: Frugt på dåse
Højt syreindhold: ingen
Korn, kornprodukter
Højt alkalisk indhold: ingen
Alkalisk indhold: ingen
Lavt alkalisk indhold: ingen
Lavt alkalisk indhold: Amaranth, linser, sukkermajs, vilde ris, quinoa, hirse, boghvede
Lavt syreindhold: Amaranth, linser, majs, vilde ris, quinoa, hirse, boghvede
Lavt syreindhold: Rugbrød, fuldkornsbrød, havre, brune ris
Syre: Hvidt ris, hvidt brød, kager, kiks, pasta
Højt syreindhold: ingen
KØD
Højt basisk indhold: ingen
Basisk indhold: ingen
Lavt basisk indhold: ingen
Lavt syreindhold: ingen
Lavt syreindhold: ingen
Lavt syreindhold: Hvidt ris, hvidt brød, kager, kiks, pasta: Lever, østers, organkød
Lavt syre: Lever, østers, organkød
Surt: Fisk, kalkun, kylling, lam
Højt syreindhold: Oksekød, svinekød, kalvekød, skaldyr, tun på dåse & Sardiner
ÆG & MOLKE
Højt basisk: ingen
Basisk: Ingen
Basisk: Brystmælk
Lavt alkalisk: Sojaost, sojamælk, gedemælk, gedemælk, gedeost, kærnemælk, valle
Lavt syreindhold: Sødmælk, smør, yoghurt, hytteost, fløde, is
Surt: Æg, camembert, hård ost
Højt syreindhold: Æg, camembert, hård ost: Parmasan, smelteost
Nødder & Frø
Højt basisk: ingen
Basisk: Ingen
Alkalisk: Hasselnødder, mandler
Lavt alkalisk: Kastanjer, Brazils, kokosnødder
Lavt syreindhold: Græskar, sesam, solsikkefrø
Surt: Pekannødder, cashewnødder, pistacienødder
Højt syreindhold: Jordnødder, valnødder
OLIER
Højt alkalisk: ingen
Alkalisk: ingen
Lavt alkalisk: ingen
Lavt alkalisk: Hørfrøolie, Olivenolie
Lavt syreindhold: Hørfrøolie, Olivenolie
Lavt syreindhold: Majsolie, solsikkeolie, margarine, svinefedt
Surt: ingen
Højt syreindhold: ingen
DRIKKE
Højt alkalisk: Urteteer, Citronvand
Alkalisk: Grøn te
Lavt alkalisk: Grøn te
Lavt alkalisk: Ingefær te
Lavt syreindhold: Ingefær te
Lavt syreindhold: Kakao
Surt: Vin, sodavand/pop
Højt syreindhold: Vin, sodavand/pop
Højt syreindhold: Te (sort), kaffe, øl, spiritus
SVETTERE, KONDIMENTER
Højt basisk: Stevia
Alkaline: Ahornsirup, ris sirup
Lavt alkalisk: Rå honning, råsukker
Lavt syreindhold: Rå honning, råsukker
Lavt syreindhold: Hvidt sukker, forarbejdet honning
Surt: Mælkechokolade, brunt sukker, melasse, syltetøj, ketchup, mayonnaise, sennep, eddike
Højt syreindhold: Mælkechokolade, brunt sukker, melasse, syltetøj, ketchup, mayonnaise, sennep, eddike: Kunstige sødestoffer
Grafisk eller PDF-dokument