Hvad er pant?

En pant er en kreditor, der er i besiddelse af varer, værdipapirer eller andre aktiver, der tilhører debitor, og som har ret til at beholde dem, indtil gælden er tilbagebetalt, forudsat at der ikke foreligger en udtrykkelig eller stiltiende aftale om det modsatte. Det er en ret til at beholde besiddelse af bestemte varer eller værdipapirer eller andre løsøregenstande, hvis ejendomsret tilfalder en anden person, og besiddelsen kan bevares, indtil ejeren indfrier gælden eller forpligtelsen over for besidderen.
Det er et retskrav fra en person på en anden persons ejendom som sikkerhed for betaling af en gæld.
Et retskrav eller udlæg mod ejendom som sikkerhed (ret) for betaling af en forpligtelse.
I Halsbury’s Laws of England , hedder det: “Panteret er ,i sin primære betydning ,en ret for en mand til at beholde det, der er i hans besiddelse, og som tilhører en anden, indtil visse krav fra den person, der er i besiddelse, er opfyldt. I sin primære betydning er den givet ved lov og ikke ved kontrakt.”

I Chalmers on Bills of Exchange , er betydningen af Banker’s Lien angivet:

“A bankers’ lien on negotiable securities has been judicially defined as ‘an implied pledge’. En bankmand har, medmindre andet er aftalt, pant i alle veksler, der modtages fra en kunde i forbindelse med den almindelige bankvirksomhed, for så vidt angår enhver saldo, der måtte være skyldig hos kunden.” Det skal bemærkes, at pantet kun omfatter omsættelige værdipapirer, som kunden indleverer til bankmanden med henblik på inddrivelse.Når der er foretaget inddrivelse, kan banken anvende processen til at reducere kundens debetsaldo, medmindre andet er angivet.
Vi kan også henvise til Peget’s Laws of Banking, 8th Edn. på side 498, hvor den lærde forfatter om bankens panterettigheder har anført, at bortset fra enhver specifik sikkerhed kan bankmanden henvise til sin generelle panterettighed som en beskyttelse mod tab på lån eller overtræk eller anden kreditfacilitet. Bankers generelle pant er en del af loven om købmænd og er retligt anerkendt som sådan.
I Chitty on Contracts forklares det. “Panteretten gælder for omsættelige instrumenter, som kunden indleverer til bankmanden med henblik på inddrivelse. Når inddrivelsen er sket, kan provenuet bruges af bankmanden til at reducere kundens debetsaldo ,medmindre andet er øremærket.”
I Byles on Bills of Exchange 26th Edn, af Frank Ryder og Antonio Bueno Sweet & Maxwell
27.- (3) Når indehaveren af en veksel har et pant i den, der opstår enten i henhold til en aftale eller ved lov, anses han for at være indehaver for værdien i det omfang af det beløb, for hvilket han har et pant. En bankmand har pant i alle sine kunders værdipapirer og værdigenstande, som kommer i hans hænder i hans egenskab af bankmand i forbindelse med den almindelige forretningsgang. Currie v. Misa (1867) App. Cas.554(H.L.)

Hvis kunden derfor står i gæld til bankmanden, opstår pantet straks, når en check indbetales til inkasso – formodentlig ved en implicit lov. Hvis bankmanden derimod enten stiltiende, som følge af en handling, eller udtrykkeligt accepterer, at en kunde kan hæve på uindfriede effekter, har bankmanden pant i disse effekter – som følge af en kontrakt – i disse effekter.
Så vidt angår de juridiske krav er der ikke behov for nogen særlig aftale, skriftlig eller mundtlig, for at skabe pantret, men den opstår kun ved lov, for i henhold til indisk lov er en sådan aftale implicit i henhold til afsnit 171 i den indiske kontraktlov fra 1872, så længe den ikke udtrykkeligt er udelukket.For at pantet kan opstå, skal følgende krav være opfyldt:
(1) ejendommen skal komme i bankmandens hænder i hans egenskab af bankmand i den almindelige forretningsgang;
(2) der må ikke være tale om overdragelse til et særligt formål, der er uforeneligt med pantet
(3) besiddelsen af ejendommen skal være opnået lovligt i hans egenskab af bankmand; og
(4)der må ikke være nogen aftale, der er uforenelig med pantet.
Lien – et stiltiende pant
Bankerens pant er et generelt pant, der er anerkendt ved lov.
Det generelle pant på bankmanden betragtes som noget mere end et almindeligt pant; det er et stiltiende pant. Denne ret kombineret med rettighederne i henhold til artikel 43 i Negotiable Instruments Act, 1881, gør det muligt for bankmanden, der betragtes som en indehaver af værdi i forhold til det beløb, for hvilket pantet eksisterer, at realisere dem, når de forfalder; men i tilfælde af de andre omsættelige instrumenter, f.eks. ihændehaverobligationer, kuponer og aktieoptioner til ihændehaver, der kommer i bankmandens hænder og dermed bliver omfattet af pantet, giver karakteren af pant bankmanden mulighed for at sælge dem ved misligholdelse, hvis der er fastsat en frist for betaling af forskuddet, eller, hvis der ikke er fastsat nogen frist, efter anmodning om tilbagebetaling og rimeligt varsel om, at han har til hensigt at sælge og anvende provenuet til afvikling af det beløb, han har til gode.Salgsretten omfatter alle ejendomme og værdipapirer, der tilhører en kunde, og som en bankmand har i sin besiddelse, undtagen ejendomsbeviser for fast ejendom, som naturligvis ikke kan sælges.
Loven giver bl.a. bankfolkene et generelt pant – Lloyds Bank v. Administrator General of Burma, AIR 1934 Rangoon 66.
For at gøre krav på et pant skal bankmanden fungere som bankmand i henhold til Section 6 i Banking Regulation Act-State Bank of Travencore v. Bhargavan ,1969 Kerela .572.

Det er nu velafgjort, at bankmandspantet giver en bankmand ret til at beholde sikkerheden i forbindelse med en generel balancekonto. Udtrykket generel saldo henviser til alle beløb, som i øjeblikket er forfaldne og skal betales af kunden, uanset om der er tale om lån, overtræk eller anden kreditfacilitet (Re European Bank (1872) 8 Ch App 41). Med andre ord omfatter pantet alle former for værdipapirer, som er deponeret, og som ikke specifikt er betroet eller skal anvendes.
Case Laws
I sagen Firm Jaikishen Dass Jinda Ram v. Central Bank of India Ltd. AIR 1960 Punj.1,havde to partnerskabsfirmaer med de samme modregnede partnere to separate konti i banken. Domstolen fastslog, at banken var berettiget til at tilegne sig de penge, der tilhørte et firma, til betaling af et andet firmas overtræk. For selv om der er tale om to separate firmaer, er de ikke to separate juridiske enheder og kan ikke “adskilles fra de medlemmer, der udgør dem”. Der var tale om gensidige krav mellem banken på den ene side og de personer, der udgjorde firmaet, på den anden side. Det kunne heller ikke siges, at disse krav ikke eksisterede mellem parterne i samme ret.
Domstolen kan gribe ind i udøvelsen af bankens pant. I sagen Purewal & Associates m.fl. mod Punjab National Bank m.fl. (AIR 1993 SC 954), hvor skyldneren undlod at betale bankens gæld, hvilket resulterede i, at banken nægtede at yde ham bankens tjenester, beordrede Indiens højesteret, at banken skal tillade drift af en løbende konto, som vil være fri for indvirkningen af bankens pant, som banken gør krav på, således at skyldneren kan fortsætte sine daglige forretningstransaktioner osv. og banken fik frihed til at indlede andre procedurer for at inddrive sine fordringer.
State Bank of India v/s Javed Akhtar Hussain blev det fastslået af Domstolen, at bankens handling med at opretholde pant i TDR- og RD-kontiene var ensidig og overdreven, og at det ikke var passende for myndighederne i State Bank of India.Retten henviste til dommen Union Bank of India v/s K.V.Venugopalan, hvor det blev fastslået af retten, at de faste indskud, der er deponeret i banken, udelukkende er et lån til banken. Banken er i forbindelse med de faste indskud en debitor, og indskyderen ophører derfor med at være ejer af pengene i de faste indskud. De nævnte penge bliver bankens penge, som giver banken mulighed for at gøre, hvad den vil, dog med forpligtelsen til at tilbagebetale gælden ved udløb. I samme dom blev det endvidere fastslået, at banken, der er debitor i forbindelse med pengene i de faste indskud, ikke havde ret til at anvende doktrinen om bankens pant og pengene i de faste indskud.

I sagen State Bank of India Kanpur v/s Deepak Malviya (AIR 1996 All 165) blev det fastslået, at det fremgår af lovens § 174, at hvis der ikke foreligger en kontrakt om det modsatte, er panthaveren forpligtet til at tilbagelevere de pantsatte varer for enhver gæld eller ethvert kompromis, som varerne blev pantsat for. Der er tale om en generel bestemmelse om forholdet mellem en panthaver og en pantsætter med hensyn til pantsatte varer. Section 171 i loven, der indeholder bestemmelser om bankens pantret, er en specifik bestemmelse, som har forrang for denne generelle bestemmelse, og som sådan udvides bankens pantret også til at omfatte de pantsatte varer.

Principper, der gælder for bankens pantret

1) Det er blevet fastslået i Chettinad Mercantile Bank Ltd. v/s PL.A.Pichammai Achi AIR 1945 Mad. 445, at bankens tilbageholdelsesret er retten til at beholde ting, der er overdraget til ham som bankmand, hvis og så længe den kunde, som de tilhørte, eller som havde beføjelse til at disponere over dem, da de blev overdraget, har gæld til bankmanden på saldoen på deres indbyrdes konto, forudsat at de omstændigheder, under hvilke bankmanden kom i besiddelse af dem, ikke indebærer, at han har accepteret, at denne ret skal udelukkes.Bankens pantret kan kun opstå med hensyn til de værdipapirer, som banken har i sin besiddelse, idet banken har pant i disse værdipapirer og kan holde dem mod det beløb, som kunden skylder.
2) Det er nødvendigt, at ejendomsretten til en ting, som er i bankens besiddelse, skal ligge hos kunden og opbevares af banken som sikkerhed, ellers kan banken ikke udøve pantret. PNB Ltd. v. Arura Mal Durga Dass (AIR 1960 Pun.632.)
3) En bank kan muligvis ikke udøve pantret i de penge, som kunden har deponeret, da den selv bliver ejer af de deponerede penge, men den har stadig ret til at udligne sådanne beløb med eventuel gæld fra kunden. Formålet med tilbageholdelsesretten i sådanne tilfælde opnås ved at anvende princippet om modregning (AIR 1945 Mad.447).)
4) Bankerpant er underlagt enhver kontrakt om det modsatte, og den, der påberåber sig det, skal bevise eksistensen af en sådan kontrakt.
5) Et indblik i sagen City Union Bank Ltd v/s Thangarajan (2003)46 SCL 237 (Mad) er det relevant at angive visse principper med hensyn til bankpant, som blev observeret.
a) Banken får et generelt pant i alle kundens værdipapirer, herunder omsættelige instrumenter og FDR s, men kun i det omfang, kunden er ansvarlig. Hvis banken undlader at tilbagebetale saldoen, og kunden derved lider et tab, er banken erstatningspligtig over for kunden. I den foreliggende sag har Domstolen baseret sin afgørelse på det princip, at der for at banken kan påberåbe sig et tilbageholdelsesretskrav skal være gensidighed mellem banken og kunden, dvs. når de gensidigt eksisterer mellem de samme parter og mellem dem i samme egenskab. At tilbageholde kundens ejendele ud over kundens ansvar er uautoriseret og vil medføre erstatningsansvar over for banken.

Hvornår er pant ikke tilladt:

Pant er imidlertid ikke tilladt i følgende tilfælde, dvs.
(i) Når der er en udtrykkelig kontrakt, f.eks. i form af en modgaranti, der giver mulighed for tilbagebetaling – Krishna Kishore Kar v. United Commercial Bank, AIR 1982 Cal .62.
(ii) Når der ikke er nogen gensidig fordring mellem bankmanden og kundefirmaet – Jaikishan Dass Jinda Ram v. Central Bank of India,AIR 1960 Punj.1.
(iii) Når værdigenstande modtages til opbevaring – Cuthbert v. Roberts ,(1909)2 Ch.226 (CA) og Bank of Africa and Cohen,(1902)2 Ch.129. (Paget’s law of Banking (11th Edition)
(iv) Når overdragelsen af varer (ejendomsdokumenter) sker til et specifikt formål, der er angivet for bankmanden- Greenhalgh v. Union Bank of Manchester,(1924) 2 K.B.153.
(v) Når deponeringen hos bankmanden er til et bestemt formål, hvis bankmanden har implicit eller udtrykkeligt kendskab til et sådant formål.
(vi) Når værdigenstande eller ejendomsdokumenter overlades i bankmandens hænder ,uforvarende.
(vii) Når bankmanden kun har en eventuel gæld .En eventualgæld er, at “intet beløb er forfaldent på den dato, hvor han ønsker at udøve pantet” Tannans banking Law.
(viii) Når kontoen vedrører en trust.
Banker’s Lien er ikke tilgængelig mod Term Deposit Receipt in Joint Names, når gælden kun skyldes en af indskyderne.
In the matter of State Bank of India v. Javed Akhtar Hussain ,AIR 1993 Bom.87 Efter at der var afsagt et dekret, indbetalte den appellerende bank et beløb på 32 793 Rs. i TDR nr. 856671 hos appellanterne i hans og hans hustrus fælles navn i en anden filial af samme bank i en anden filial af samme bank, hvor de også havde en RD-konto. Den appellerende bank opretholdt pant i begge disse konti uden at have udtømt alle retsmidler over for sagsøger nr. 1. Retten fastslog, at opretholdelsen af pantet var en slags suo muto handling, som banken udøvede selv uden at give meddelelse til sagsøger nr. 2 og hans kone. Sagsøgeren kunne have indbragt sagen for retten med henblik på at få udstedt kendelser vedrørende de beløb, der var investeret på TDR- og RD-konti. Appellantens handling med at opretholde pant i begge disse konti var imidlertid ensidig og egenhændig.
Syndicate Bank v/s Vijay Kumar m.fl., AIR 1992 SC 1066.
Højesteret stadfæstede retten til bankers pant og retten til modregning, idet det fastslog, at disse er en handelsmæssig sædvane og er retligt anerkendt.
Fakta
I den foreliggende sag havde banken på anmodning af domsskyldneren accepteret at stille en bankgaranti til fordel for High Court of Delhi på betingelse af, at domsskyldneren deponerede hele beløbet på 90.000 rupi. Dette blev gjort, og partneren i domsskyldnerfirmaet deponerede to FDRS på henholdsvis 65 000 og 25 000 Rs. efter at have frigjort dem behørigt ved at underskrive på bagsiden af hver FDR.

De to FDR s blev behørigt frigjort ved at underskrive på bagsiden af hver af dem af domsskyldneren og blev afleveret sammen med to følgebreve på bankens sædvanlige trykte formularer den 17.9.1980 på tidspunktet for indhentning af garantien. Den relevante klausul i brevet lød som følger:
“Banken er frit stillet til at foretage justeringer fra provenuet af ovennævnte indlånskvittering/bevis eller fra provenuet af andre kvitteringer/beviser udstedt til fornyelse heraf på et hvilket som helst tidspunkt uden nogen henvisning til os, til den nævnte lån/OD-konto. Vi accepterer, at ovennævnte indskud og fornyelser forbliver i den nævnte bank, så længe der er en fordring til banken fra os for M/s Jullundur Body Builders alene eller i fællesskab med andre.”
Det fastslås, at
Banken har generelt pant i alle former for værdipapirer eller omsættelige instrumenter, der er deponeret af eller på vegne af kunden i forbindelse med den almindelige bankforretning, og at det generelle pant er en værdifuld rettighed for bankmanden, der er retligt anerkendt, og i mangel af en aftale om det modsatte har en bankmand generelt pant i sådanne værdipapirer eller veksler, der er modtaget fra en kunde i forbindelse med den almindelige bankforretning, og har ret til at anvende provenuet i forbindelse med en eventuel saldo, der måtte være skyldig fra kunden, i form af en reduktion af kundens debetsaldo. Hvis banken gav en garanti på grundlag af de to FDR’er, kan det ikke siges, at en bank kun havde et begrænset særligt pant og ikke et generelt pant i de to FDR’er. Bankmanden skal i sin egenskab af udlægshaver, når en meddelelse om udlæg er blevet forkyndt, henvende sig til retten og få passende retningslinjer for at sikre sine interesser.

Hvornår får et generelt udlæg virkning?

Et generelt udlæg opstår på baggrund af en række transaktioner i den almindelige forretningsgang snarere end en enkelt specifik transaktion som f.eks. reparation af et smykke eller en computer. Advokater, bankfolk og Factors har normalt generelle panterettigheder for at sikre, at hans klient vil betale ham for allerede udførte ydelser, en advokat kan beholde besiddelse af sin klients papirer og personlige ejendele, som falder i hans hænder i hans professionelle egenskab. Han har også et udlæg i enhver dom, som han har opnået til fordel for sin klient, for værdien af sine ydelser. En bankmand kan tilbageholde aktier, obligationer eller andre papirer, som han får i hænde fra sin kunde, for en eventuel generel saldo, som kunden skylder. En factor eller kommissionshandler kan tilbageholde alle varer, der er overdraget ham til salg af ejeren af varerne, for enhver skyldig saldo. Købmanden kan sælge varerne for at opfylde sit pant, men han skal aflægge regnskab til ejeren for det overskydende beløb, der er opnået ved salget. Generelle panterettigheder forekommer sjældnere end specifikke panterettigheder.

Hvad er modregning?

Modregningsretten er også kendt som retten til sammenlægning af konti .En bank har ret til at modregne en gæld til en kunde i en gæld, der skyldes ham.
“En juridisk modregning er, når der er gensidig gæld mellem sagsøger og sagsøgte, eller hvis en af parterne sagsøger eller bliver sagsøgt som eksekutor eller administrator, kan den ene gæld modregnes i den anden “(S.13 Insolvent Debtors Relied Act 1728)
Fra et kommercielt synspunkt er en ret til modregning en form for sikkerhed (ret) for en långiver. Det er en attraktiv sikkerhed, fordi dens realisering ikke indebærer salg af et aktiv til tredjemand.
En modregning skal være i form af et modkrav for et likvideret beløb, og den kan kun gøres gældende i forbindelse med et likvideret krav. Både kravet og modregningen skal være gensidige fordringer, der skyldes de samme parter og til de samme parter med samme rettighed En fordring fra en person i repræsentativ egenskab kan ikke modregnes i en personlig fordring. Selv en fordring mod en afdød kundes bo kan ikke modregnes i en gæld, som kunden havde til gode hos sin bankmand i dennes levetid, uanset om der er tale om konti hos et eller flere af bankmandens kontorer, det påvirker ikke materielt stillingen på nogen måde.
En bankmands modregningsret kan ikke udøves, efter at pengene i hans hænder er blevet gyldigt overdraget, eller under alle omstændigheder efter at han er blevet underrettet om, at der er sket en overdragelse. (Official Liquidator ,Hanuman Bank Ltd. v. K.P.T. Nadar m.fl. 26 Comp.Cas .81) Domme, der angiver visse væsentlige betingelser for udøvelse af modregningsretten.
Punjab National Bank v. Arunamal Durgadas ,AIR 1960 Punj.632 State Bank of India v. Javed Akhtar Hussain ,AIR 1993 Bombay ,87, hvor det blev fastslået, at: (1) Gensidighed er afgørende for gyldigheden af en ret til at udøve modregning
(2) Det skal være mellem de samme perioder.

Forholdet mellem panteret og modregning

Bankens ret til at udøve modregning kan knytte sig til pengene, så længe de er øremærkede. Når det er ophørt med at være et sådant særskilt øremærket beløb, har banken ikke modregningsret. ( Radha Raman Choudhary v. Chota Nagpur Banking Association Ltd.(1945) 15 Comp.Cas.4(Pat).
Der er forskel på bankens pantret og bankens ret til modregning. Et pant er begrænset til værdipapirer og ejendom i bankens varetægt. Set-off er i relation til penge og kan opstå i henhold til en kontrakt, handelsbrug eller ved lov.

Forfatteren kan kontaktes på: [email protected] /Print This Article