Når du modtager information, sender sanserne noget af den videre til din arbejdshukommelse, mens noget bliver ignoreret (du kan ikke opfatte alle detaljer i dit synsfelt!).
Din arbejdshukommelse kan øve informationen for at gøre den klar (eller ej), hvorefter den bliver behandlet (eller kodet) i din langtidshukommelse. Det samme gælder omvendt, når du husker oplysninger, som du ønsker at bruge.
Din arbejdshukommelse fungerer som en portvagt, da den arbejder hårdt for at filtrere alle de oplysninger, den modtager, og beslutter, hvilke der skal bevares.
Det er desværre sådan, at arbejdshukommelsen ikke er så stor (nogle har sagt, at den er som RAM på en computer, mens langtidshukommelsen er som en harddisk). Så arbejdshukommelsen kan pludselig blive en flaskehals, når den rammer sin behandlingsgrænse.
Når vores elever lærer i vores lektioner, er der flere måder, hvorpå vi kan overbelaste deres arbejdshukommelse. Lad os se på de forskellige måder, det kan ske på.
Typer af kognitiv belastning
Sweller bemærkede, at typer af kognitiv belastning falder ind i tre overordnede typer.
Intrinsisk kognitiv belastning
Intrinsisk kognitiv belastning er, hvor kompliceret emnet eller opgaven er. Regning er iboende vanskeligere end simpel addition, og de fleste vil være enige i, at det simple nutid er lettere at forstå end det tredje betingede udtryk. Den intrinsiske belastning er højere i disse opgaver, fordi kompleksiteten er højere.
Extraneous Cognitive Load
Tænk på extraneous cognitive load som ekstra information, der distraherer fra den nøgleinformation, som du ønsker at få overført. For mange oplysninger, for forvirrende eller unødvendige oplysninger.
Vi ser dette i klasseværelset som alt for komplekse eller dårligt udformede materialer eller et støjende miljø (eller endda alt for komplekse lærerinstruktioner).
Germane kognitiv belastning
Germane kognitiv belastning ser på, hvor let det er for eleverne at forbinde deres nuværende viden med de ekstra oplysninger. Det er en del af den behandling, der finder sted, når hjernen koder oplysningerne i langtidshukommelsen.
5 principper til reduktion af kognitiv belastning i klasseværelset
Richard E. Meyer udviklede disse i en artikel fra 2002. Husk dem, når du planlægger din undervisning og i klasseværelset!
Kohærensprincippet
Reducer mængden af information til kun det nødvendige. Hold tingene enkle og klare, og fokuser på klarhed frem for stil.
Dette gælder typisk for to nøgleområder i en klasse:
– Materialer (hvor det er muligt!). Lad være med at skrive unødvendige instruktioner. Sørg for, at billederne er klare og utvetydige.
– Lærersnak (f.eks. ved at give instruktioner). Gradér dit sprog efter deres niveau. Overbelast ikke eleverne med for mange oplysninger, når du taler. Lad der være plads til at tænke, når du stiller dem et spørgsmål.
Top tip: Differentiering er en vigtig strategi til håndtering af intrinsisk kognitiv belastning i klasseværelset.
Signalprincippet
Hæv vigtige oplysninger på en eller anden måde. Gør opmærksom på den. Gælder både for mundtlig og skriftlig information.
Toptip: Når du taler, skal du ændre dit tempo. Hold en dramatisk pause. Uanset hvad du gør, må du ikke tale i en monoton tone hele tiden.
Redundansprincippet
Et klassisk eksempel på dette er at læse informationerne fra en skærm.
Selv om det kan være nødvendigt at præsentere informationerne i forskellige formater for dine elever, så gør det, fordi de måske har brug for det, ikke på grund af doven undervisning.
Toptip: Bliv ikke ved med at gentage instruktioner, når eleverne allerede “forstår det”. Det samme gælder for sproglige punkter, som de allerede mestrer.
Spatial Contiguity
Vis ting, der er relateret til hinanden, tæt på hinanden (eller vis i det mindste, at de hænger sammen).
For materialer, hvis du etiketterer et diagram, så prøv at lade være med at tilføje etiketten tre sider efter billedet. Sørg for, at relaterede elementer er tæt på hinanden.
Top tip: Brug din sunde fornuft til at forbinde elementer og deres betydninger tæt på hinanden!
Temporal Contiguity
Det samme som (4), men med tid i stedet for rum. Så forbinde relaterede begreber tæt sammen, uden at efterlade store tidsmæssige huller imellem dem. I en samtale ville du ikke pludselig springe til et emne fra for 10 minutter siden uden varsel og forvente, at eleverne ville forstå det!
Toptip: Når du præsenterer sprog for eleverne, er det bedre at præsentere sammenkædede elementer (dvs. et billede af en genstand og navnet på denne genstand) sammen, så hurtigt som muligt.
For både tidsmæssige og rumlige aspekter hjælper det at præsentere sproget i en sammenhæng. Det er fantastisk til at hjælpe med den kognitive belastning, da det automatisk knytter oplysningerne til en situation, som man kan relatere til.
Sidste tip
Gør ikke tingene for enkle!
Jeg har set lærere gå til yderligheder og gøre tingene så enkle, at det går ud over klarheden. Materialer, der er for enkle, bliver svære at forstå, fordi de er tvetydige. Et alt for forenklet talesprog kan blive grammatisk ukorrekt eller være en dårlig sprogmodel.
Nøglen er moderation!