Når du beder Jesus om at lede det møde, du deltager i, og forbliver underlagt og opmærksom på hans Ånd, forvandler han fællesskabet og resultaterne af mødet. Det er nøglen til lederskab i tjenesten.

“Vi har ikke tid til at bede”

I 30 års kristen tjeneste for en række forskellige organisationer har jeg været til mange møder. Personalemøder. Pastorale personalemøder. Møder om ministerielle arrangementer. Bestyrelsesmøder. Ældremøder. Mere end jeg vil indrømme, har jeg stønnet: “Ikke endnu et møde!” Hvis du er leder af en tjeneste, har du sikkert haft det på samme måde.

Vi samler, hvad vi håber er kloge, begavede, hårdtarbejdende mennesker i et rum, og vi mødes i en time eller to eller en hel dag. Vi deler visioner. Vi taler om det arbejde, vi hver især udfører for Gud. Vi fastsætter prioriteter og mål. Vi styrer mennesker og projekter. Vi løser problemer. Vi planlægger programmer og arrangementer. Vi afrapporterer programmer og begivenheder.

Og måske husker vi at bede til sidst for at bede Gud velsigne det, vi laver!

I nogle tilfælde er det lidt bedre end dette, og nogen begynder mødet med en kort bøn eller en andagt fra Bibelen. Det kan sætte en Kristus-centreret tone for et møde. Men hvor let adskiller vi dog ikke den forretningsmæssige del af mødet fra bønsdelen. Når vi har sagt “Amen”, glemmer vi måske at blive ved med at lytte til Helligånden, når vi diskuterer emner; vi glemmer måske at stole på Guds visdom og nåde, når vi udarbejder en strategi. Endnu værre er det, at jeg ved flere lejligheder på et kirkemøde endda har hørt nogen sige: “Vi er nødt til at komme til sagen i dag, så vi har ikke tid til at bede.”

Vi har ikke tid til at bede!

Tænk over, hvad vi siger, når vi siger, at vi ikke har tid til at bede. “Vi har for travlt til at tale med Gud under dette møde”. (Måske har vi også for travlt til at bede før mødet.) Men hvad kunne være vigtigere end at inddrage Kristus i et møde, at lytte til hans visdom og stole på hans kærlighed og kraft?

Jeg må desværre sige, at jeg har erfaret fra mange af de præster og ledere, som jeg taler med, at dette scenarie er almindeligt i dag på personale- og bestyrelsesmøder for vores kirker og kristne organisationer. Vi er blevet konditioneret af vores kultur til at operere med menneskelige og ikke guddommelige initiativer. Vi søger at “få tingene til at ske” i stedet for at underkaste os og være afhængige af den opstandne Kristus, som er med os. Jeg kender tendensen til at blive fanget i vores kulturs måde at lede på. Jeg har selv ledet hundredvis af møder med en “få det til at ske”-tankegang – indtil jeg besluttede at bede Jesus om at lede de møder, jeg var ansvarlig for.

Jeg bad Jesus om at lede mødet

Da gik det op for mig, at Jesus var den bedste leder for møder, og jeg kunne blive hans assistent. Jeg havde gjort dette med andre områder af mit liv – hvorfor ikke med mit lederskab af organisatoriske møder? Hvorfor adskilte jeg arbejde fra åndelighed? Hvorfor forstod jeg ikke bøn som udførelse af ting og udførelse af ting som bøn? I en kristen skole. I en kristen klinik. Selv i en kirke! Jeg har ledet mange møder uden bøn.

Da jeg fik min åndelige fornyelse i 2002, blev jeg bevidst om at lære at leve hvert aspekt af mit liv som en lærling til Jesus, idet jeg gør det, jeg gør, sammen med Jesus, så jeg kan få succes med at gøre det for ham. Det første, der blev ændret, var naturligvis at afsætte mere af min fritid til intimitet med Jesus gennem bøn. Men undervejs begyndte jeg at lære at følge Jesu ledelse i den måde, jeg opførte mig på hele tiden – når jeg sad til middag med min familie, talte med en ven, besøgte en hjemløs, rådgav terapiklienter, underviste studerende, ledede retræter, og selv når jeg kørte min bil!

At gøre alt, hvad jeg gør, på den måde, som Jesus selv gjorde tingene – underlagt Gud, uden hastværk, afhængig af nåden, lytte til Ånden, elske dem i min nærhed – er blevet meget vigtigt for mig. Og det har fået mig til at overdrage ledelsen af møderne til Kristus-i-mig-midten. Inspireret, først af min åndelige far Ray Ortlund og derefter af eksemplet fra mine venner og kolleger på Leadership Institute (hvor Kristi og jeg gennemførte et toårigt uddannelsesprogram i åndeligt lederskab), begyndte jeg at bede Jesus om at lede mine møder. Jeg blev overrasket over, hvilken positiv forskel dette gjorde!

• Vi voksede tættere på Kristus og på hinanden
• Det fjernede presset fra mig og andre om at få tingene til at ske
• Teammedlemmerne blev mere deltagende i processen
• Vi var bedre i stand til at se, hvad Gud gjorde i vores samfund og tjeneste og til at slutte os til hans arbejde
• Vi så Gud generere ideer og eventuelle resultater, som ingen havde tænkt på, da de gik ind til mødet!
• Vi glædede os faktisk til vores møder!

Jesus forklarer sin vej

Jesus Kristus er vores mester i alle ting. Han er den perfekte åndelige leder. Hans tjeneste og ledelse af andre kom ud af hans personlige fortrolighed med Faderen. Dette var Jesu livsrytme. Han var altid i underkastelse under Faderen. Alt, hvad Jesus gjorde – hans visdom, hans barmhjertige tjeneste, hans styrke og hans mirakler – var hans deltagelse i det, han så Faderen gøre (Johannes 5:19, 6:38, 12:50).

Den måde, Jesus levede på, er den måde, han lærte os at leve på: “Bliv i min kærlighed, ligesom jeg bliver i Faderens kærlighed, adlyd det, jeg siger, at I skal gøre, ligesom jeg adlyder Faderen” (Johannes 15:10, min omskrivning). Jesus forklarede, at ligesom en gren bærer frugt ved at forblive (eller forblive) i en vinstok, bærer vi frugt ved at forblive forbundet med ham.

Så når du eller jeg leder et møde eller hvad vi end laver, er det vigtigt, at vi gør det som lærlinge til Jesus, idet vi forbinder os med ham i øjeblikket og følger hans ledelse. Jesu invitation til os har dybtgående konsekvenser for, hvordan vi fungerer i tjeneste- og ledersituationer:

Kom til mig… Gå sammen med mig og arbejd sammen med mig – se, hvordan jeg gør det. Lær nådens uformindskede rytmer. Jeg vil ikke lægge noget tungt eller uhensigtsmæssigt på dig. Hold dig sammen med mig, og du vil lære at leve frit og let… Enhver, der har til hensigt at komme med mig, må lade mig lede. Du er ikke i førersædet – det er jeg… Fordyb dig i Guds virkelighed, Guds initiativ, Guds planer. Du vil opdage, at alle dine daglige menneskelige bekymringer vil blive opfyldt. Du skal ikke være bange for at gå glip af noget. I er mine kæreste venner! Faderen ønsker at give jer selve riget (Matthæus 11:28-30, Lukas 9:23, 12:29. MSG).

Apostlenes eksempel

Gakten er blevet kaldt det femte evangelium, fordi det fortæller historien om apostlene, der videreførte Jesu tjeneste, og viser, hvordan kirken voksede som en steppebrand. Hvad gjorde deres tjeneste så succesfuld? Hvordan voksede Guds rige gennem dem?

De var afhængige af, at den opstandne Kristus var til stede for dem og talte til dem i Helligåndens person.

Et nøglevers, der viser, at apostlene lærte at stole på Helligåndens ledelse, er Apostlenes Gerninger 1:2, der angiver, at han i løbet af de 40 dage mellem Jesu opstandelse og himmelfart gav sine disciple instruktioner på to måder: ved at manifestere sig fysisk for dem for at tale med dem (som han havde gjort i de tre år af sin offentlige tjeneste) og “ved at give dem instruktioner gennem Helligånden”. Jesus lærte sine disciple at lytte til sin stille, lille stemme, der blev kommunikeret gennem tanker og indtryk givet af Helligånden.

I hele Apostlenes Gerninger ser vi hele tiden apostlene vente på, lytte til, blive ledet af og være afhængige af den opstandne Kristi kraft, der er usynlig for dem, men faktisk er til stede hos dem gennem Helligånden. Over 50 gange læser vi eksempler på, at apostlene ikke stoler på deres egen intelligens, evner eller kræfter, men på Ånden. De handlede “gennem Helligånden” og “ved Ånden”.”

At blive ledet af Kristi Ånd påvirkede den måde, hvorpå apostlene mødtes, ikke kun til deres gudstjenester, men også når de skulle træffe beslutninger og diskutere problemer. Som en del af det, vi i dag ville kalde “forretningsmøder”, tilbad de, fastede, mediterede over Skriften, bad, lyttede stille til Gud, delte deres hjerter, bad for hinanden, bl.a. med håndspålæggelse, og de blev tvunget af Ånden til at tale og handle (f.eks, ApG 1:24-26, 4:23-31, 13:1-3, 15:12-18, 16:6-10, 20:36).

Vi beder Jesus om at lede Soul Shepherding-bestyrelsesmøderne

På vores halvmånedlige Soul Shepherding-bestyrelsesmøder søger vi at stole på Kristi ånd i vores midte. Vi ser vores organisationsmøder som en tid til åndelig dannelsesfællesskab og til sammen at skelne, hvordan Gud leder vores tjeneste.

Christus-centreret lederskab er meget vigtigt for os, så vi begynder hvert bestyrelsesmøde med at bede Jesus om at lede mødet. (Som formand for Soul Shepherding beder jeg Jesus om at være formand, og jeg fokuserer på at assistere ham med hjælp fra bestyrelsen). Nogle gange efterlader vi endda en åben stol for symbolsk at minde os om, at Jesus er til stede for at lede vores møde.

Hvordan ser det ud, når jeg beder Jesus om at lede mødet? Til at begynde med beder vi som gruppe Jesus om at lede mødet. Faktisk er det sådan, at vi i den første tredjedel til halvdelen af vores to timer lange bestyrelsesmøder holder os i bøn som et fællesskab, hvor vi beder Skriften sammen på forskellige måder. Mens vi mediterer over Guds ord, er vi stille for at lytte til Gud, og derefter deler vi vores hjerter og beder for hinanden. Derefter er det i denne Kristus-centrerede fællesskabskontekst, at vi drøfter de aktuelle ministerielle anliggender og gør vores bedste for at skelne Guds visdom for vores visioner, mål, handlemuligheder og problemløsning. Og så beder vi over disse beslutninger og for behovene i vores tjeneste.

Vi har ikke en “dagsorden”

Vi prioriterer at hjælpe hinanden med at være opmærksomme på den opstandne Kristus sammen med os, hvilket betyder, at vi holder vores dagsorden løst. Faktisk bruger jeg aldrig selv ordet “dagsorden”. Selvfølgelig har vi vigtige punkter at diskutere og beslutninger at træffe! Og det er meget vigtigt for Kristi og mig at kunne tage disse spørgsmål op, mens vi har vores bestyrelsesmedlemmers visdom, gaver og energi samlet i et rum! Men vi overlader vores plan til Herren. For at minde os om, hvem der har ansvaret for vores bestyrelsesmøde, erstatter vi idéen om en “dagsorden” med punkter til skelneevne. Vores mål på hele mødet er at tilbede Gud og lytte til ham.

At bede Jesus om at lede mødet betyder, at vi accepterer, at vi måske ikke får dækket alle emner på et bestemt møde. Gud vil måske bringe andre emner op til overfladen, eller vi har måske brug for ekstra tid til et vigtigt punkt. Eller nogen har måske et personligt behov for bøn, som vi giver mere tid til. Eventuelle uafsluttede punkter kan behandles pr. telefon eller e-mail efter mødet eller udsættes til næste møde.

Vores proces med at lytte stille og roligt til Gud på vores bestyrelsesmøde gør os langsommere – og det har vi lært at sætte pris på. Vi modstår travlhed. Vi modstår at forsøge at få tingene til at ske. Vi modstår at forsøge at gøre for meget! At være sammen med Kristus og lytte til det næste skridt, som han leder os til at tage, er vores prioritet. På overfladen kan det for en udenforstående se ud som om, at vi ikke opnår så meget, som vi kunne. Men et dybere kig ind i vores fællesskab og frugten af at forblive i Kristus i vores liv og i tjenesten Soul Shepherding over tid viser, at vi faktisk ved Guds nåde og visdom udretter mere for Guds rige. For eksempel giver Gud os ideer og muligheder ud af ingenting, som vi aldrig kunne have fundet på, hvis jeg havde styret min dagsorden.

Hvorfor er vi så omhyggelige med vores beslutningsproces og med at lede vores tjeneste? For at blive ved med at underkaste os Gud og bede til ham om sjælehyrdearbejdet. Jeg kan godt lide at sige på vores bestyrelsesmøder: “Hvis dette er alt, hvad vi opnåede i dag, ville det være et godt bestyrelsesmøde!” At stole på Kristi Ånd og ikke kun på vores egne evner betyder alt for vores tjeneste. Bibelens råd er klart: Gud siger gentagne gange til os, at det at udrette noget er: “Ikke ved magt eller ved kraft, men ved min Ånd” (Zakarias 4:6). Det er ved at interagere med og stole på Helligånden i det, vi gør, at vi lever og bevæger os og har vores væsen (ApG 17:28).

Det samme fokus på at forblive i Kristus som et fællesskab for at blive ledet og bemyndiget af Gud, som vi bruger på vores Soul Shepherding Board Meetings, er det samme, som vi bruger, når vi arbejder med personale eller lægtehold fra kirker og andre kristne organisationer. Vores erfaring er, at det er muligt at gøre fremskridt med at lære at integrere åndelighed og forretning i organisatoriske møder. Medarbejderteams, ældreråd og bestyrelser kan gøre dette. Det kaldes åndeligt lederskab, og det er et spørgsmål om at praktisere Jesu Johannes 15-måde at blive sammen i det trinitære fællesskab for at bære frugt – at forherlige Gud ved at elske ham, hinanden og dem, der har brug for det. Kristi og jeg gør det ikke perfekt! Men vi synes, det er sjovt, mens vi lærer at følge Jesus i hans rigeventyr!

Brainstorming i Ånden

Typisk bruger vi som ledere brainstorming-sessioner med vores teams til at udvikle strategiske planer, forberede os på en vigtig begivenhed eller løse problemer. Alle omkring bordet deler deres idéer om, hvad de synes er bedst. Derefter diskuteres idéerne, og der træffes beslutninger. Dette er ikke nogen dårlig fremgangsmåde, da Gud bestemt kan tale gennem mænds og kvinders visdom – husk, at han i Bibelen engang talte gennem et æsel! (4. Mosebog 22:28)

Men min erfaring er, at Gud normalt ikke er central i brainstorming-sessioner, selv når alle de tilstedeværende er kristne. Det skyldes, at vi på vores møder har en tendens til at bruge en kulturel proces, snarere end en bibelsk, Åndsinspireret proces. Men Jesus Kristus er den klogeste person, der nogensinde har levet! Han er den bedste konsulent i ethvert spørgsmål, og han er i rummet med os! Hvorfor spørger vi ham ikke, hvad han mener? Jeg er sikker på, at han har nogle gode ideer!

Et planlægningsmøde ledet af Helligånden er noget helt andet end brainstorming. Vi kunne kalde det Ånd-storming! eller kontemplativ planlægning. Når jeg leder disse møder, begynder vi ikke kun i bøn, men vi vender tilbage til bønnen som en del af processen. Vi integrerer snak og bøn, vi lytter til hinanden og lytter til Gud. Og fordi Gud normalt taler i blide hvisken og subtile indtryk, bruger vi noget tid på at være stille foran ham for at bringe os selv i en position, hvor vi måske kan høre Guds stemme (1 Kong. 19:9-15). Guds visdom til salmisten og til os er: “Vær stille og vid, at jeg er Gud” (Salme 46:10).

I forlængelse af disse linjer har jeg fundet det meget nyttigt for skelneprocessen, når vi kan træde væk fra diskussionen med hinanden og bruge mindst fem minutter på at lytte stille til Gud i stilhed. Hvis det er muligt, er det bedst at afsætte tredive eller endog tres minutter til, at folk forlader bordet og finder et sted, hvor de kan være stille og alene for at lytte til Gud og skrive ned, hvad de fornemmer, at Gud måske siger (du er nødt til at lægge din interne redaktør til side i den periode, hvor du lytter til bønnen). Når alle så kommer tilbage til bordet, hører vi de idéer, som Gud har givet dem, og vi diskuterer, hvordan Gud leder os videre.

Den ideelle ramme for et team til at skelne, hvad Gud siger, er at komme væk fra det normale arbejds- eller tjenestested og tage til et retrætecenter, en kirke (ikke din kirke, hvis det er din arbejdsplads!) eller et hotel, hvor I kan finde et stille rum at mødes i og en tilstødende have, udendørs terrasse eller et andet stort fredeligt område. Uanset hvilken ramme der er tale om, hjælper det, hvis folk rydder deres kalendere, slukker deres mobiltelefoner og holder sig fra deres computere!

Din mulighed

Hvilke møder er du med til at lede i dit hjem, på dit arbejde eller i din kirke? Hvad kunne du gøre for at hjælpe med at gøre dette møde mere Kristus-centreret? Din mulighed er at bede om dette i din særlige ledersammenhæng og derefter vove dig ud med Gud og eksperimentere, efterhånden som Helligånden leder dig og dit team.

Måske er dine omgivelser ikke kristne, eller der er vigtige ledere, som på dette tidspunkt ville være imod fælles meditation over Skriften eller lyttende bøn. Men selv i det tilfælde er der ting, du kan gøre for at gøre en forskel, som f.eks. at bede før mødet, at underkaste din “dagsorden” til Gud, virkelig at lytte til folk og lytte til Gud på samme tid, og at bede hemmeligt for folk og spørgsmål under mødet.

Hvis du er i en kristen familie, virksomhed, tjeneste eller kirke, så har du sikkert plads til at tale med din gruppe om at prøve nogle nye måder at se på Jesus som leder af jeres møder på. At tage et skridt i denne retning kan være nemmere, end du tror.

• Gør som jeg har gjort og begynd mødet med en alvorlig bøn, hvor du hjælper alle til at værdsætte, at den opstandne Kristus er til stede i rummet, og du beder ham om at lede mødet.
• Begynd mødet med en kort andagt, og bed derefter alle om at svare kort på et spørgsmål som: “Hvordan virker Gud i dit liv på dette område?”
• Midt i brainstorming eller planlægning foreslår du, at du tager en pause på fem minutter og beder alle om at holde stilhed for at lytte til, hvad Gud måske siger til dem.
• I stedet for at presse på for at få truffet beslutninger beder du først. Når det gælder vigtige beslutninger, så udsæt en beslutning, indtil alle har haft tid til at bede om spørgsmålet, og kom derefter tilbage med det, de fornemmer, at det er Guds visdom.

Det, du ønsker at vokse hen imod, er at blive den slags person, der naturligt er opmærksom på, lytter til og stoler på Kristi Ånd i dine drømme, beslutningsprocesser og i alt, hvad du gør!