Af
Phil Barker

Juli 2003

Hvad er skyld? Hvad er skam?

Skyld er en følelse, som alle kender til. Den kan beskrives som “en generet samvittighed” eller “en følelse af skyldfølelse for lovovertrædelser”. Vi føler os skyldige, når vi føler os ansvarlige for en handling, som vi fortryder. Der findes flere typer af skyldfølelse. Folk kan føle sig skamfulde, uværdige eller flove over handlinger, som de er ansvarlige for. I dette tilfælde taler vi om ægte skyld – eller skyld, der er passende. Ægte skyld er dog kun én form for skyld. Folk kan også føle sig skyldige over begivenheder, som de ikke er ansvarlige for. Denne falske skyldfølelse kan være lige så ødelæggende, hvis ikke mere ødelæggende. At føle sig skyldig for begivenheder, som vi ikke har kontrol over, er ofte uproduktivt og skadeligt.

Richard Rubenstein foreslår, at religiøs identitet spiller en særlig rolle i både udtrykket af konflikter og deres løsning.

Og selv om skam er en følelse, der er nært beslægtet med skyld, er det vigtigt at forstå forskellene. Skam kan defineres som “en smertefuld følelse forårsaget af bevidsthed om skyld, mangel eller uhensigtsmæssighed”. Andre har skelnet mellem de to ved at angive, at “Vi føler os skyldige for det, vi gør. Vi føler skam for det, vi er.” Skam er ofte en meget stærkere og mere dybtgående følelse end skyldfølelse. “Skam er, når vi føler os skuffede over noget inde i os selv, vores grundlæggende natur.” Både skam og skyld kan have intensive konsekvenser for vores opfattelse af os selv og vores adfærd over for andre mennesker, især i konfliktsituationer.

Reaktioner på skyld og skam

På grund af forskellene mellem skam og skyld (hvem jeg er versus hvad jeg har gjort) reagerer folk forskelligt på hver følelse. Skyld, fordi den understreger, hvad nogen har gjort forkert, har tendens til at fremkalde mere konstruktive reaktioner, især reaktioner, der søger at rette op på den forvoldte skade. Skyldfølelse er knyttet til overbevisninger om, hvad der er rigtigt og forkert, moralsk og umoralsk. Når vi overtræder en af disse moralske retningslinjer, får det os til at føle os skyldige over vores handlinger og søge at rette op på det, vi har gjort (se kognitiv dissonans). Som følge heraf er skyldfølelse et vigtigt redskab til at opretholde standarder for rigtigt og forkert hos enkeltpersoner og i samfundet som helhed. Som sådan kan skyld ofte bruges som et redskab til at overvinde konflikter.

Skam fremhæver på den anden side det, der er galt med os selv. Den har et langt mere indadvendt fokus og fører som sådan til, at de skamfulde parter føler sig dårligt tilpas med sig selv, snarere end blot med de handlinger, de har foretaget. Resultatet er ofte en indadvendt adfærd – man undgår andre, skjuler sit ansigt, fjerner sig selv fra sociale situationer. Skam kan derfor være problematisk, da den ofte er mindre konstruktiv end skyldfølelse. Faktisk kan skam føre til tilbagetrækning fra sociale situationer og en efterfølgende defensiv, aggressiv og gengældelsesadfærd, som kun forværrer konflikter i stedet for at afhjælpe dem.

Skam kan også føre til andre former for adfærd, hvoraf mange tjener en lille eller ingen konstruktiv rolle. Mennesker håndterer skam på mange måder. Det er dog kun få, der går til den egentlige kilde til følelsen. Følgende er en liste over almindelige adfærdsmønstre drevet af skam:

• Angreb på eller slag mod andre mennesker. I et forsøg på at få det bedre med deres skam vil folk ofte slå ud efter andre i håb om, at de vil blive løftet op ved at bringe andre ned. Selv om denne adfærd kan give kortvarigt lindring af skammen, bliver skammen på lang sigt kun forstærket – hos begge parter – og der gøres intet for at komme til roden af problemet.
• Søgning efter magt og perfektion. Andre forsøger at overvinde deres skam ved at forhindre muligheden for fremtidig skam. En måde, hvorpå de gør dette, er ved at stræbe efter perfektion — en proces, der uundgåeligt mislykkes og skaber flere problemer. En anden måde, hvorpå folk klarer sig, er ved at søge magt, hvilket får dem til at føle sig mere værdifulde.
• Afgivelse af skylden. Ved at give andre skylden for vores fejl eller problemer kan vi undgå skyldfølelse og skamfølelse. Men ligesom de foregående reaktioner undlader man ved at gøre dette at komme til kerneproblemerne, og som følge heraf når man ikke sit formål.
• Være overdrevent flink eller selvopofrende. Folk kompenserer nogle gange for følelser af skam eller uværdighed ved at forsøge at være ekstraordinært søde over for andre. Ved at behage alle andre håber vi at bevise vores værd. Dette indebærer imidlertid uundgåeligt, at vi skal dække over vores sande følelser, hvilket igen er selvdestruktivt.
• Træk sig tilbage. Ved at trække os tilbage fra den virkelige verden kan vi i det væsentlige bedøve os selv over for følelserne af skyld og skam, så vi ikke længere bliver forstyrret af den slags ting. Igen er der ikke gjort noget for at løse problemets kerneproblemer.

Mens hver af disse handlinger kan give midlertidig lindring, er de langsigtede virkninger ofte negative, og resultatet er, at skyld eller skam overføres til andre.

Skyld og skams rolle i konflikter

Som tidligere illustreret kan skyld og skam spille vigtige roller i både skabelsen og lindringen af konflikter. Især kan skam være en vigtig faktor i udviklingen af konflikter. Skamens karakter og de deraf følgende tendenser til at trække sig tilbage og slå ud defensivt kan føre til en eskalering af en allerede anspændt situation. Dette kan resultere i en konfliktcyklus; efterhånden som den ene part slår ud efter den anden, ser begge parter sig selv mindre positivt, hvilket øger skamfølelsen over for alle parter. Dette resulterer igen i fortsat aggressiv adfærd. Tag f.eks. en situation med en etnisk konflikt, især hvor medlemmerne af den ene side er blevet behandlet som mindreværdige mennesker på grund af deres etniske identitet. Den deraf følgende skam over, hvem de er, fører til gengældelsesadfærd og aggressive handlinger. I en skilsmissesituation, hvor den ene eller begge parter af forskellige årsager er blevet gjort til skamme, kan de resulterende reaktioner kun forstærke de negative aspekter af det, der allerede er en ubehagelig oplevelse.

Men selv om skam ofte fører til negativ adfærd, kan skyldfølelse medføre positive og konstruktive ændringer i den måde, folk handler på. Guy Burgess henviser til “skyldmobilisering”, dvs. den handling, hvor man tvinger folk til at erkende modsætningerne mellem det, de siger, og det, de gør. Martin Luther King og andre ikkevoldelige borgerrettighedsledere mobiliserede de hvides skyldfølelse, da de gjorde det klart, at der var uoverensstemmelse mellem hvide amerikaneres dybt rodfæstede tro på frihed og lighed og den måde, som afroamerikanere blev behandlet på i dette land. Da den kollektive skyld blev stærk nok, blev raceadskillelse ulovlig i USA, og der blev indført afhjælpende foranstaltninger, såsom positiv særbehandling, for at forsøge at råde bod.

Anvendelse af skyld som et indflydelsesværktøj kan være meget nyttigt, men skal bruges med forsigtighed. Skyld kan bruges til at påvirke folk til at gøre både godt og skidt – positivt og negativt. Som med alle andre redskaber er det vigtigt, at det bruges hensigtsmæssigt og ansvarligt.

Skyld er også nyttig til at forebygge konflikter i det hele taget. Vi har alle en moralkodeks, eller en idé om, hvad vi mener er rigtigt og forkert. Når vi overvejer at gøre noget, der er i strid med denne moralkodeks, vil vores skyldfølelse ofte sætte ind og forhindre os i at gøre det, før vi overhovedet handler. Som Baumeister, Stillwell og Heatherton anfører, “bidrager skyldfølelse direkte til gode relationer ved at fremme adfærd, der gavner relationerne …” Vi behandler mennesker i overensstemmelse med vores moralkodeks, fordi vi ikke ønsker at føle os skyldige.

For at skyldfølelse kan spille en rolle i konfliktløsning og forebyggelse, skal et individ imidlertid betragte visse handlinger som vigtige. Med andre ord, for at skyld kan forhindre konfliktfremkaldende adfærd, skal folk betragte deres adfærd som forkert og som betydningsfuld. F.eks. vil en person, der kører 65 miles i timen i en 80 miles i timen-zone, kun føle sig skyldig over det, hvis vedkommende betragter hastighedsoverskridelse som en vigtig handling. Det samme gælder for etniske konflikter eller ægteskabelige forhold. For at forhindre etnisk udrensning skal folk betragte denne handling som vigtig at undgå. Ellers vil skyldfølelse ikke være en vigtig faktor.

Hvad den enkelte kan gøre

Både skyldfølelse og skam er vigtige sociale faktorer. Som sådan er de begge iboende bundet til sociale situationer. Vores ideer om skyld og skam (hvad der er rigtigt og forkert) kommer fra sociale situationer – uddannelse, familie, arbejde osv. Derfor er det vigtigt, at pædagoger, forældre, venner og familie arbejder for at sikre, at deres omgivelser (især børn) har en følelse af selvværd. Ved at vise folk empati og omsorg viser vi, at det at gøre noget forkert ikke nødvendigvis afspejler den pågældende person som helhed. Ved at skelne mellem handlingen og aktøren kan vi hjælpe med at forebygge skam og dens negative konnotationer, samtidig med at vi stadig tilskynder til en sund følelse af rigtigt, forkert og skyld, når det er nødvendigt.

Bales, Norman. “Coping with Shame and Guilt” (Håndtering af skam og skyld). http://fbg-church.org/articles/guilt.htm

Tilgængelig på: http://www.webster.com

Tilgængelig på: www.webster.com

Bales, Norman. “Coping with Shame and Guilt.” http://fbg-church.org/articles/guilt.htm

Tilgængelig på: http://fbg-church.org/articles/guilt.htm

http://mentalhelp.net/psyhelp/chap6/chap6i.htm.

Tangney — 120

Tilgængelig på: http://mentalhelp.net/psyhelp/chap6/chap6i.htm.

Tilgængelig på: http://mentalhelp.net/psyhelp/chap6/chap6i.htm: http://www.mentalhelp.net/psyhelp/chap6/chap6i.htm.

Se også essayet om ydmygelse, som er nært beslægtet med skam, men som er forårsaget af eksterne kilder og er en almindelig årsag og virkning af dybt rodfæstede identitetskonflikter.

Personlig samtale, 20. juli 2003.

Brug følgende til at citere denne artikel:
Barker, Phil. “Guilt and Shame”. Beyond Intractability. Eds. Guy Burgess og Heidi Burgess. Conflict Information Consortium, University of Colorado, Boulder. Sendt: juli 2003 <http://www.beyondintractability.org/essay/guilt-shame>.