Biblioteksvidenskab, principper og praksis i forbindelse med bibliotekernes drift og administration samt undersøgelse heraf. Biblioteker har eksisteret siden oldtiden, men først i anden halvdel af det 19. århundrede opstod biblioteksvidenskab som et selvstændigt fagområde. Med videneksplosionen i det 20. århundrede blev den gradvist indlemmet under det mere generelle område informationsvidenskab (q.v.).
I anden halvdel af det 19. århundrede havde de vestlige lande oplevet en sådan spredning af bøger af alle slags, at bibliotekarens arbejde var blevet radikalt ændret; at være belæst var ikke længere en tilstrækkelig egenskab for stillingen. Bibliotekaren havde brug for midler til nem og hurtig identifikation samt stærke organisatoriske og administrative evner, og nødvendigheden af en specialiseret uddannelse blev hurtigt tydelig. En af de tidligste pionerer inden for biblioteksuddannelse i USA var Melvil Dewey (se ovenfor), som etablerede det første uddannelsesprogram for bibliotekarer i 1887. Disse uddannelsesprogrammer i USA udviklede sig til graduate programmer i biblioteksuddannelse, der er akkrediteret af American Library Association (ALA; grundlagt 1876).
I det 20. århundrede ændrede fremskridt i midlerne til at indsamle, organisere og hente information bibliotekernes fokus, hvilket gjorde det muligt for en lang række institutioner og organisationer samt enkeltpersoner at foretage deres egne søgninger efter information uden inddragelse af et bibliotek eller bibliotekspersonale. Som følge heraf begyndte universiteterne at tilbyde kombinerede kandidatuddannelser i biblioteksvidenskab og informationsvidenskab. Disse programmer giver normalt en kandidatgrad og kan give mere avancerede grader, herunder doktorgrader. De nærmere bestemmelser om optagelse og kursuskrav varierer fra skole til skole. I USA og Canada sikres det stadig af ALA’s akkreditering, at kandidatuddannelserne i biblioteks- og informationsvidenskab er egnede til at forberede de studerende til at blive professionelle bibliotekarer. I stigende grad finder kandidater fra disse uddannelser sig imidlertid kvalificeret til en række forskellige professionelle stillinger i andre dele af informationsindustrien.
I mange lande fremmes fremme af biblioteksvæsenet og bibliotekssystemerne af nationale og regionale biblioteksforeninger. Den Chicago-baserede ALA har f.eks. ud over at fremme biblioteksservice og biblioteksvæsenet også et omfattende udgivelsesprogram og afholder årlige nationale konferencer. Der findes faglige sammenslutninger af lignende art i hele verden.