Af P. Jerry Pokorsky (bio – artikler – email) | Jun 21, 2017

Der er ingen modsætning mellem tro og fornuft, tro og videnskab. Begge deler den samme Forfatter. Uden modsigelse fatter troen sandheder, der ligger uden for videnskabens rækkevidde.

Der kan f.eks. ikke findes noget jordisk videnskabeligt bevis for Jesu opstandelse, ligesom der heller ikke kan findes noget videnskabeligt bevis for transsubstantiation – troens dogme om, at blot brød og vin bliver til Jesu Kristi dyrebare legeme, blod, sjæl og guddommelighed ved hver messe. Alligevel lærer Kirken ufejlbarligt disse dogmer som troens dogmer. Skal vi forvente, at videnskabsmænd – eller nogen gruppe af videnskabsmænd – har samme karisma af ufejlbarlighed?

Vi har med rette en tendens til at stole på læger, på trods af de mange usikkerheder i lægevidenskaben. De fleste af os lever længere i dag på grund af videnskaben. Videnskaben kan forbedre livskvaliteten betydeligt; men hvis den misbruges, kan videnskaben også bruges til at ødelægge i stor stil. Desuden vil videnskabelige undersøgelser – og brugen af videnskaben – altid være tilbøjelige til at begå fejl, idet de rammer et homerun her og der og slår ud ved andre lejligheder.

Men alligevel har mange mere tiltro til videnskaben end til Guds åbenbaring, selv når erfaringen taler for forsigtighed. I 1960’erne fik vi, som mange sikkert husker det, at vide, at margarine var langt sundere end smør. Nu siges det, at smør er meget sundere end margarine. Tænk engang. Newtons fysikteorier blev opdateret og i nogen grad erstattet af Einsteins relativitetsteori. Nu sætter forskere spørgsmålstegn ved nogle af detaljerne i Einsteins teorier. Når alt kommer til alt, kan “E=mc2” kun forklare virkeligheden i et vist omfang.

Darwins evolutionsteori er for mange fortsat et vedvarende ufejlbarligt dogme inden for videnskaben. Er der virkelig videnskabelige beviser, der støtter teorien? Genetiske DNA-konfigurationer er skrøbelige. Genetiske mutationer er nødvendige for væsentlige ændringer i en organisme. Men de beviser, som nogle forskere har indsamlet, tyder på, at mutationer kun resulterer i deformation og død, ikke i evolution på tværs af arter.

Har evolutionen fundet sted i trinvis? Er nogle racer mere menneskelige end andre? Nazi-Tyskland hævdede at repræsentere “herrefolket”, fordi nazisterne placerede sig selv foran kurven i den evolutionære proces. Er der på den anden side beviser for et udbredt evolutionært spring fra en art (f.eks. aber) en masse til menneskearten? I bekræftende fald, hvad er det videnskabelige bevis herfor?

Vores tro lærer os, at Gud har skabt verden, og at hans skabelse er god. Han skabte jorden og himlen og dyrene. Og min teori er, at Gud skabte aberne og mange andre skabninger til vores fornøjelse og hengivenhed. Dyrene er på mange måder skabt til at være metaforer for menneskelig adfærd og ganske charmerende at se på: tænk på abernes komiske adfærd i en zoologisk have og delfinernes leg i havet. Jeg er klar over, at dette er subjektive og ikke videnskabelige observationer. Men videnskabelige undersøgelser vil aldrig kunne overbevise mig om, at fuglenes vildt sjove næb kun har et funktionelt eller evolutionært formål. Det er i hvert fald min teori – på jagt efter empiriske beviser, som jeg erkender vil være umulige at finde.

I takt med at videnskaben studerer naturen på en autentisk måde, afsløres der mange flere mysterier. De fascinerende videnskabelige rapporter fra Mars Exploration Rover rejser f.eks. flere spørgsmål, end de løser. I sidste ende er videnskab studiet af stadigt voksende og uendelige mysterier. Jeg tror, at enhver ærlig videnskabsmand vil være enig.

Der er dem, der siger, at der ikke er noget videnskabeligt grundlag for den katolske tros dogmer ud over den smule, der kommer fra arkæologiske udgravninger og historiske beretninger. Set ud fra den empiriske videnskabelige metodes synspunkt er dette sandt. Men den kendsgerning, at vores tros mysterier ikke er tilgængelige for videnskaben, betyder ikke, at troen er falsk, eller at den er i modstrid med videnskaben. Et barns smil er vidunderligt og mystisk, uanset hvor mange hjernebølger og ansigtsmuskler der analyseres af videnskaben. Livets mysterium med Gud som dets ophavsmand vil aldrig helt kunne forstås af vores svage menneskelige fornuft.

Men med Guds nåde og med troens øjne kan vi glæde os over Guds åbenbaring og hurtigere forstå betydningen af resultaterne af videnskabelige undersøgelser. Studiet af videnskaben er studiet af Guds håndværk.

Gennem troen på Guds åbenbaring bevæger vi os ud over den fysiske verdens begrænsninger, og med troen insisterer vi på, at Eukaristien er “kilden og toppen” i vores liv. På Jesu egen autoritet bliver Ordet gjort kød ved hver messe, og Kristus nærer os med sit hellige legeme og blod. En videnskabelig analyse kan ikke bevise det indviede brøds og vinens guddommelighed, lige så lidt som en videnskabelig analyse kan bevise eksistensen af vores udødelige sjæle. For at tro har vi brug for en kompetent autoritet til at fortælle os det. Og Gud kan ikke bedrage.

Men læg mærke til, hvad disse “troens kendsgerninger” gør for os: Ordet blev kød for at gøre os “delagtige i den guddommelige natur”. (2 Peter 1-4). “For Guds søn blev menneske, for at vi kunne blive Gud.” (Sankt Athanasius) “Guds enbårne søn, der ønskede at gøre os delagtige i sin guddommelighed, antog vores natur, så at han, der blev menneske, kunne gøre menneskene til guder.” (Sankt Thomas af Aquinas) Og det bedste af alt: “Dette er det brød, der er kommet ned fra himlen. I modsætning til jeres forfædre, som spiste og alligevel døde, vil den, der spiser dette brød, leve for evigt.” (Johannes 6:58)

Den menneskelige fornuft og videnskab bliver ikke udslettet eller modsagt; den menneskelige fornuft og videnskab bliver hævet af troen og Guds nåde. Når vi tror på og elsker Gud, er vi bedre i stand til at elske andre. I foreningen med Kristus bliver vi mere menneskelige i dyd, sådan som Gud har villet det. Det er derfor, vi glæder os over nadveren og bevidner vores tro på det virkelige nærvær.

Vores tro på Jesus og hans virkelige nærvær giver os grunden til den menneskelige fornuft.