af John Oró, MD

Et kort kig på neuroanatomi

Hjernen er omsluttet og beskyttet af et afrundet kranium lavet af stive knogler. Bunden af kraniet indeholder flere åbninger kaldet foramen, hvorigennem nerver og blodkar passerer. Indersiden af kraniet, kaldet det intrakranielle rum, er delvist adskilt i to rum af en teltlignende struktur kaldet tentorium. Det store rum over tentoriet kaldes det supratentoriale rum, og det rum under tentoriet kaldes det infratentoriale rum. (Supra betyder over, og infra betyder under.) De fleste læger kalder det infratentoriale rum for den bageste fossa.

Det supratentoriale rum indeholder de to halvdele af storhjernen, der er kendt som hjernehalvdelene. Hæmisfærerne samles i et dybt centralt område, der kaldes diencephalon. Gennem en åbning foran tentorium forbinder diencephalonet sig med hjernestammen. På bagsiden af hjernestammen sidder lillehjernen (cerebellum). Hjernestammen fortsætter gennem en åbning i bunden af kraniet, kaldet foramen magnum, og forbinder sig med rygmarven. Rygmarven løber i rygmarvskanalen.

Der er fire hulrum fyldt med rygmarvsvæske i hjernen, kaldet ventrikler. To store C-formede ventrikler, kaldet de laterale ventrikler, ligger inden for hjernehalvdelene og er forbundet af to små tunneller (Monros foramen) med den tredje ventrikel. Fra den tredje ventrikel strømmer rygmarvsvæske gennem en lille tunnel, der kaldes Sylvius’ akvædukt, til den fjerde ventrikel, der er placeret mellem hjernestammen og lillehjernen. Spinalvæske strømmer ud af fjerde ventrikel gennem tre åbninger: to åbninger i siden af fjerde ventrikel, kaldet Luschka-fordamen, og en i bunden af fjerde ventrikel, kaldet Magendie-fordamen. Fra disse tre foramina strømmer spinalvæske ud af ventrikelsystemet til hjernens overflade samt ned gennem rygmarvskanalen og op igen. Spinalvæske skabes af en tue af vaskulært væv kaldet choroid plexus, der findes i hvert ventrikel. Ved hvert hjerteslag filtreres blodet, der passerer i plexus choroidus, for at skabe en klar farveløs væske, der ligner vand, og som kaldes cerebral spinalvæske eller CSF. Rygmarvsvæsken flyder ned gennem ventriklerne, kommer ud gennem de tre åbninger i den fjerde ventrikel og flyder rundt i hjernen og rygmarven. Spinalvæsken tages op igen i kredsløbssystemet gennem en stor vene, der ligger øverst i hjernen og kaldes sinus sagittalis. Via særlige forbindelser, kaldet arachnoidgranulationer, løber rygmarvsvæsken ud i sinus sagittalis. Her bliver den en del af det blod, der løber gennem halspulsårerne til hjertet. Ved hvert hjerteslag dannes en lille mængde spinalvæske inde i ventriklerne, samtidig med at en lille mængde optages af venerne, hvilket holder systemet i balance.