Den amerikanske landbrugsministers Food and Nutrition Service (FNS) administrerer programmet gennem tilskud til delstaterne. Programmet administreres i de fleste stater af deres udpegede uddannelsesorgan, f.eks. New Yorks sundhedsministerium. I visse stater administreres programmet af et andet organ, f.eks. statens ministerium for sundhed, familie og/eller sociale ydelser. Efter valg af statens guvernør kan forskellige organer administrere programmets børnepasnings- og voksenomsorgskomponenter, som f.eks. Wildwood C.A.C.C.F.P. i Colorado. I staten Virginia administreres programmet direkte af Food and Nutrition Service Mid-Atlantic Regional Office (MARO).
Den faktiske føderale bistand, der ydes til stater og deres udpegede agenturer, er i form af kontant godtgørelse for serverede måltider og enhver anden donation fra USDA til at levere sådanne måltider. Programmidler stilles til rådighed for staterne gennem kreditskrivelser udstedt under FNS Agency Financial Management System. Delstaterne bruger til gengæld midlerne til at refundere institutionerne for omkostninger i forbindelse med den faktiske drift (f.eks. levering af måltider) og til at dække statens administrationsudgifter. Generelt beregnes statens krav på kontantgodtgørelse fra USDA ved først at bestemme antallet af serverede måltider (efter kategori og type) og multiplicere servicemængden med en betalingssats pr. enhed, også kendt som “godtgørelsessatsen”. Med “type” måltid menes den type måltidsservice, som institutionen søger om godtgørelse for, f.eks. morgenmad, frokost, frokost, snacks, kosttilskud og aftensmad, der serveres. “Kategorien” henviser til typen af økonomisk behov hos det barn eller den voksen, som et måltid serveres for, hvilket kan kategoriseres som “betalte”, “reducerede priser” eller “gratis” måltider.
Børnepasningscentre, voksen-daginstitutioner og centre uden for skoletiden kan opkræve et enkelt gebyr for at dække undervisning, måltider og alle andre dagplejeydelser for at få dækket visse omkostninger; langt de fleste af disse centre driver dog programmer, der ikke er prissat (gratis). Ikke desto mindre skal alle institutioner afgøre, om børn og voksne, der er indskrevet i disse centre (f.eks. børn med lav indkomst, mentalt eller fysisk handicappede osv.) er berettigede til gratis eller nedsatte priser på måltider, fordi sådanne afgørelser om berettigelse påvirker refusionssatserne for de måltider, der serveres for deltagerne. Hjemløse børn, der bor på et deltagende herberg for hjemløse, betragtes som kategorisk berettigede til måltider, der serveres af dette herberg. Efterskoleprogrammer for udsatte børn, nødherberger og familiedagplejehjem må ikke opkræve særskilt betaling for måltider.