Alle har en forskellig tolerance over for gyserfilm.

Men den ene ting, som selv de let skræmte kan blive enige om, er, at uhyggelige film generelt set kan være underholdende, hvis de er mere sjove og mindre, du ved, uhyggelige.

Det er ikke alting, der behøver at være arveligt uhyggeligt eller omvendt at falde ind under kategorien ekstremt fjollede skræmmebilleder.

De følgende film tilbyder den perfekte balance for dem, der ønsker at dykke ned i genren gennem komedie og uden at bekymre sig om at blive hjemsøgt af mareridt i ugevis.

Happy Death Day (2017)

Happy Death Day er faktisk en fantastisk moderne slasherfilm, der ikke tager sig selv for alvorligt. Den har en veldefineret, sjov fortælling.

College-studerende Tree Gelbman (Jessica Rothe) sidder fast i en tidsløjfe (en trend!), fordi hun bliver ved med at blive dræbt på sin fødselsdag. Med hvert loop forsøger hun at opklare sit eget mord. Tænk på det som en Mean Girls-agtig thriller, men med hjerte.

Fortsættelsen, med titlen Happy Death Day 2U, der udkommer i februar 2019, udvider denne verden. Den er endnu mindre skræmmende, hvilket betyder, at franchisen virkelig ved, hvad den gør for sit publikum.

Fair advarsel: Det vil tilfredsstille dit behov for et par jump scares, men det er den komiske skrivning og Rothes fænomenale arbejde, der vil holde dig investeret, indtil credits roll.

Warm Bodies (2013)

Næsten alle skildringer af zombieapokalypsen fremstiller de udøde som blodige, grusomme skabninger. Ikke mange har en tendens til at stille spørgsmålet “hvad ville der ske, hvis en indadvendt zombie blev forelsket?”.

Svaret, mine venner, er en letbenet gyserfilm kaldet Warm Bodies.

I en post-apokalyptisk verden falder en hjernedød zombie ved navn R (Nicholas Hoult) for mennesket Julie (Teresa Palmer) og redder hende fra sin slags. Jo stærkere hans følelser bliver, jo mere levende føler han sig.

Fair advarsel: Warm Bodies er i bund og grund en “zom-com”, der bevæger sig væk fra de sædvanlige troper. Som følge heraf er det den ideelle film for alle jer, der synes, at The Walking Dead er et rod; bogstaveligt og billedligt talt.

Little Evil (2017)

En stor genganger i paranormale film er unge besatte unger.

Netflix’ Little Evil er et veludført satirisk take på dette tema. Ja, der er en lille dreng, som muligvis er antikrist. Nej, han vil ikke hjemsøge dine drømme, når du er færdig med at se filmen.

Adam Scott klarer sin rolle som Gary, en paranoid stedfar til Lucas (Owen Atlas), der tror, at hans stedsøn er den inkarnerede ondskab. De begynder begge to et underligt skub og træk, hvor de, og jeg laver ikke sjov, forsøger at slå hinanden ihjel.

Fair advarsel: Den er skør, helt sikkert, men den er også sjovere, end man skulle tro, så man kan godt lade sig involvere i noget overnaturligt uden at blive forstyrret.

The Cabin in the Woods (2012)

The Cabin in the Woods har udviklet noget af en kultfilm i årene efter sin udgivelse.

Det er en trippende rejse, der basker på horrorstereotyper med et uventet niveau af humor.

En gruppe venner tror, at de holder ferie i en afsidesliggende hytte. I virkeligheden bliver de kontrolleret som en del af et latterligt eksperiment, der skal afgøre menneskehedens skæbne.

Fair advarsel: Filmen byder på en forvirrende (på den gode måde) blanding af grin og skræk ved at undergrave arketypen af de amerikanske collegestuderendes personligheder som “sportsmanden” eller “nørden” eller “jomfruen”.”

Teeth (2007)

Teeth kan enten være rigtig sjov eller rigtig skræmmende, afhængigt af hvilket køn der ser med. Det er en absurd film, der giver horror et feministisk spin. Men på en måde er den betydningsfuld med sin mission.

Dawn O’Keefe (Jess Weixler) er en abstinent teenager, der har ‘vagina dentata’ aka det perfekte redskab til at kastrere enhver mand, der forsøger at forulempe hende seksuelt. Det er ret genialt som plot. Teeth dykker ned i en masse tragedie som en motivation for Dawn til at søge hævn.

Fair advarsel: Du vil ikke vide, om du skal frygte eller grine af denne films dristighed, så jeg tror, at de har løst deres opgave som horrorkomedie godt.

Krampus (2015)

Hvis den form for mørk humor, du er til, involverer julelegetøj, der kommer til live og går på morderisk hærgen, så er denne film lige noget for dig.

I denne sci-fi-gyserkomedie med juletema terroriserer titeldæmonen Krampus den dysfunktionelle familie Engel, fordi de har mistet deres julestemning.

Det er vel trods alt den mest vidunderlige tid på året.

Fair advarsel: Medmindre monstre virkelig skræmmer dig, har du (for det meste) intet at frygte, bortset fra behovet for at erstatte A Nightmare Before Christmas med Krampus som din årlige juletradition.

Shaun of the Dead (2004)

Shaun of the Dead holder sig selv efter 15 år som en klassiker, og det er der en god grund til. Det er en forbandet god film, med vægt på ordet forbandet.

Filmen foregår i London og følger sælgeren Shaun (Simon Pegg) fra en elektronikforretning, der tror, at det er verdens undergang, at han bliver dumpet. Det er indtil de virkelige verdens endegyldige zombier dukker op i hans by.

Fair advarsel: Jeg har en advarsel: Filmen mangler ikke gratis måder at slå folk ihjel på, tro mig, men den omgår sin goriness med masser af tør britisk humor. Det er det bedste af begge verdener, ærligt talt.

The Final Girls (2015)

Dette er en slasher-komedie, der dekonstruerer forestillingen om en Final Girl aka den kvindelige hovedperson, der på mirakuløs vis altid overlever seriemorderen.

I processen tager den på en morsom måde andre modus operandi i denne genre ned.

En flok venner finder sig selv fanget i en fiktiv 80’er film kaldet Camp Bloodbath. Max (Taissa Farmiga) er udpeget som den sidste pige, fordi hun er jomfru og hendes mor er filmens skuespillerinde.

Fair advarsel: Det er en slasher, så forvent de uventede dødsfald af en machete-svingende morder, men bare rolig, blodbadet er ikke blodigt. I stedet finder The Final Girls sit fodfæste som en spøgelsesfyldt caper.