Når man taler med nogen, er det nyttigt at vide, hvilken type samtale man er i. Det kan du gøre ud fra samtalens kommunikationsretning (envejs- eller tovejssamtale) og dens tone/formål (konkurrerende eller samarbejdsorienteret).

Hvis du er i en envejssamtale, taler du til nogen, i stedet for med nogen. Hvis man er i en tovejssamtale, lytter deltagerne både og taler. I en konkurrerende samtale er folk mere optaget af deres eget perspektiv, mens deltagerne i en samarbejdsorienteret samtale er interesserede i alle involverede parters perspektiv.

Baseret på retning og tone har jeg grupperet samtaler i fire typer: debat, dialog, diskurs og hetz.

• Debat er en konkurrerende, tovejssamtale. Målet er at vinde et argument eller overbevise nogen, f.eks. den anden deltager eller tredjepartsobservatører.
• Dialog er en samarbejdsorienteret, tovejssamtale. Målet er, at deltagerne udveksler oplysninger og opbygger relationer med hinanden.
• Diskurs er en samarbejdsorienteret, ensrettet samtale. Målet er at levere information fra taleren/skriveren til lytterne/læserne.
• Diatribe er en konkurrerende, envejssamtale. Målet er at udtrykke følelser, browbeat dem, der er uenige med dig, og/eller inspirere dem, der deler samme perspektiv.

For at fremhæve forskellene mellem disse typer samtaler kan vi bruge politik som eksempel:

• Debat: To familiemedlemmer fra hver sin side af det politiske spektrum skændes om politik.
• Dialog: to ubeslutsomme vælgere, der taler med hinanden om kandidaterne og forsøger at finde ud af, hvem de vil stemme på.
• Diskurs: en professor, der holder et foredrag om internationale anliggender.
• Diatribe: en utilfreds vælger, der giver luft for valgets udfald.

Det er vigtigt at vide, hvilken type samtale man befinder sig i, fordi det bestemmer formålet med samtalen. Hvis du kan identificere formålet, kan du bedre tale til samtalens kerne. Men hvis du fejlidentificerer den samtale, du befinder dig i, kan du falde i samtalefælder.

Her er et par eksempler på samtalefælder, som jeg har skrevet om:

• “Talking At, Not With: The Problem of Disconnected Conversations” – nogle gange kan din dialog faktisk være to separate diskurser (eller diatriber) i stedet; vil du erkende det i tide?
• “When Arguing Over Value Issues, Sometimes Facts and Truth Don’t Matter” – nogle gange har folk bare lyst til at tale om det hele; hvad kan du gøre, når det sker, især når du ønsker at have en dialog eller debat?

Hvis nogen ser ud til at være i en konversationsfælde, kan du hjælpe dem med at kravle ud igen. Uanset hvordan man klatrer ud igen, starter løsningen altid med at identificere, hvilket hul man befinder sig i. Man skal først kende problemet, før man kan finde løsningen. Og nogle gange er det nok bare at identificere selve faldgruben for at gøre opmærksom på problemet og rette op på samtalen.

Når du er i en samtale, så tag et øjeblik til at tænke over, hvilken samtale du egentlig er i. Hver af samtaletyperne er meningsløse i sig selv; du giver dem mening i deres brug. Og i sidste ende er det op til dig at beslutte, hvilken type samtale du vil være en del af.