Sidste år udgav Kendrick Lamar sit major label-debutalbum good kid, m.A.A.A.d city, og rap-internettet sked kollektivt i bukserne.
Det var dog ikke kun tynde hvide drenge med en passion for snapbacks, der fandt deres bukser gennemblødte af begejstring. Kritikere, der har et begrænset leksikon, udråbte den som rapens tilbagevenden til formen, mens andre dovent stemplede den som vestkystens Illmatic. Det var en plade så fantastisk, at hvis disse kritikeres indholdsbønder stadig eksisterer om ti år, vil de udarbejde listicles, der fejrer dens jubilæum.
Den anden dag, mens jeg passivt hadede resten af pendlerbefolkningen for at bruge samme transportmiddel som mig selv, fandt jeg mig selv i at lytte til Kendricks mesterværk. Mens jeg lyttede, befandt jeg mig ikke længere i kaffemaskinens jockeys konvoj til kysten; i stedet kørte jeg gennem South Central Los Angeles, plettet af sympati for Kendricks far og hans Dominos. Imens jeg spekulerede på, om Kendricks far nogensinde havde tilfredsstillet sin lyst til at sænke skibe med overpris-pizzabund i et hav af hvidløgs- og krydderurtesauce, spekulerede jeg på, om nogen nogensinde havde samlet GKMC’s fortællende bastion i en letfordøjelig guide.
Hvis nogen nogensinde har gjort det, beklager jeg det. Dette er internettet, og desværre er det ulovligt at superlimme vores praktikanter til bærbare computere for at gennemsøge hver eneste lille rapblog for at finde en omtale af Kendrick Lamar.
For alle andre, lad os starte ved begyndelsen….
Men først – TL:DR – Historien starter ved slutningen. GKMC’s fortælling fokuserer på K.Dot’s overgang til Kendrick Lamar, mens han forsøger at bryde fri fra Compton. Historien er ikke helt kronologisk, da vi får fortalt historier fra K.Dots perspektiv, mens et par Kendrick-tracks krydrer historien hele vejen igennem.
Forspillet – Introduktion til Compton
“Bitch Don’t Kill My Vibe”
“Backseat Freestyle”
GKMC åbner med “Sherane a.k.a Master Splinter’s Daughter”. I forhold til fortællingen er dette dog ikke begyndelsen. Det er ligesom åbningsscenen i Annie Hall. Bortset fra at i stedet for at Woody Allen indkapsler alle de neurotiske aspekter af min personlighed på fem minutter, sætter Kendrick historien om ham og Sherane i gang. Det vender vi dog tilbage til senere.
I stedet starter optakten til historien lige efter “Bitch Don’t Kill My Vibe” med Kendricks venner, der henter ham.
“K.Dot, get in the car nigga. C’mon it’s time to roll out. I’ve got a packet of blacks and a beat CD”
I historien spiller Kendrick karakteren K.Dot, hans egen persona, der er baseret på hans virkelige erfaringer fra sin opvækst i Compton. Størstedelen af pladen fokuserer på K.Dot og hans rejse mod at forvandle sig til Kendrick Lamar. Anyway … fordi en pakke cigarillos og en beat-cd lyder tiltalende, hopper K.Dot ind i sin vens Toyota og kører rundt i byen.
Da jeg tilbragte mine hverdagsaftener klumpet inde i en dampet Vauxhall Corsa, var jeg tilfreds med en skrabet rullet pind af djævelsalat og en tur til Tesco. Men jeg er ikke Kendrick. Jeg er en hvid dreng fra forstæderne, hvor den eneste fare er at komme for sent hjem. I stedet begynder Kendrick at freestyle med et vers, der tilsyneladende repræsenterer mantraet for hans samfund (“Backseat Freestyle”)
“All my life I want money and power / Respect my mind or die from lead shower”
Hvilket fører os til…
The Beginning – K.Dot lægger op til GKMC-fortællingen
“The Art Of Peer Pressure”
“Compton”
“Sherane a.k.a Master Splinter’s Daughter”
Jeg vil tage mit A-niveau i medievidenskab i brug og foreslå, at fortællingen om K.Dots overgang til Kendrick virkelig begynder med “The Art Of Peer Pressure”. Den er klart opdelt i to separate sange. Den første fungerer som en ledende intro, understøttet af Kendricks fortælling – “Everybody sit your bitch ass down and listen to this true motherfuckin’ story told by Kendrick Lamar on Rosecrans” – mens de kører ned ad Rosecrans Avenue.
Indledningen til nummeret, med omtalen af stedet, synes at repræsentere en klar start på historien med en komposition, der ikke lyder ulig en film. Det er som om Kendrick introducerer historien om K.Dot.
Efter “rolling credits” starter hovedparten af nummeret. Vi bliver bragt direkte ud på stedet med K.Dot og hans homies, mens de “roll deep in a White Toyota… on a mission for bad bitches and trouble”. Vi følger dem, mens de bumper igennem Jeezys første album og hotboxer bilen som “George Foreman griller masserne”
Hvis titlen ikke var nok for dig, bliver vi også introduceret til opretholdelsen af gangbangkulturen gennem stærke venskaber. Mens de kører ned ad 405’eren forbi Westchester, tager K.Dot et pust af en blunt.
Han ryger normalt ikke, men, shit. Han er sammen med sine homies. Og som vi erfarer, indebærer det at være sammen med homies i Compton ikke bare at tænde en roll-up. I stedet betyder det at ruske folk i farver og stjæle Nintendos fra huse. Bandekulturen og den livsstil, som den opretholder i hele samfundet, er nok det mest dominerende tema på hele albummet.
Tracket slutter med, at K.Dot’s venner sætter ham af hjemme hos ham, fordi de “ved, at han prøver at kneppe Sherane i aften.”
Vi spoler her hurtigt frem til slutningen af albummet. Lyder forvirrende, ikke sandt? Men i slutningen af “Compton” kan du høre Kendrick spørge, om han må låne sin mors varevogn og fortælle hende, at han “er tilbage om 15 minutter”. Dette falder direkte sammen med “Sherane a.k.a Master Splinter’s Daughter”, hvor vi hører Kendricks mor lægge en voicemail til ham, hvor hun siger: “I’m sitting here waiting on my van, you told me you’d be back here in fifteen minutes!”.
Så der er vi tilbage ved albummets begyndelse, som sidder lige midt i historien. Giver det mening? Så fortællingsmæssigt løber vi igennem fra “The Art Of Peer Pressure”, skittet i slutningen af “Compton” og tilbage til “Sherane”, med skittet i slutningen af “Bitch Don’t Kill my Vibe” og “Backseat Freestyle”, der lægger op til de begivenheder, der førte til, at Kendrick blev afstumpet og tog sin mors bil for at besøge Sherane.
The Middle: Realisering af farerne ved Comptons livsstil
“Poetic Justice”
“Good Kid”
“M.A.A.A.D City”
Hvor “Sherane a.k.a Master Splinter’s Daughter” introducerer os til historien om Sherane, mens Kendrick kører for at møde hende, synes “Poetic Justice” at fungere som den samtidige tankeproces inde i K.Dots hoved. Det giver også mening, at de to numre hænger sammen, for i slutningen af nummeret genoplever vi den instrumental, som vi hørte i “Sherane”. Skittet samler op på historien umiddelbart efter, at K.Dot kører op uden for sit hus og bliver mødt af “two niggas two black hoodies”.
Run-in med gangbangers sparker anden halvdel af historien i gang. Det er ligesom den del i enhver god gangsterhistorie, hvor hovedpersonen indser, at de er nødt til at bryde ud af det dødshærgede samfund, de lever i, før det æder dem levende. På “Good Kid” begynder overgangen fra K.Dot til Kendrick at finde sted.
Kendrick taler om, at han næsten blev dræbt dagen før – “I recognise that I’m easy prey / I got ate alive yesterday” – og grubler over den farvekrig mellem banderne, der truer Compton – “what am I supposed to do / when the topic is red or blue?”
K.Dot’s selvbevidsthed om den situation, som han befinder sig i, fortsætter på tværs af “M.A.A.A.D City”. Han taler om at køre ned ad “Rosecrans” og refererer til den kokainholdige blunt, som han røg i “The Art Of Pressure” og taler om at blive fyret fra sit job for det røveri, som han begik i samme nummer. Vi hører Kendrick fortælle, hvordan han så en person blive dræbt ved en burgerbod. I et gammelt cut, “P&P” og i GKMC-jointet “Money Trees”, ved vi, at Kendricks onkel blev skudt uden for Louis Burger, så det er ret tydeligt, at han taler om sin onkel.
Den endelige overgang fra K.Dot til Kendrick Lamar
“Money Trees”
“Swimming Pools”
“Sing About Me / I’m Dying Of Thirst”
Dette bringer os tilbage rundt til “Money Trees” – et nummer, der optrådte tidligere på albummet. Vi hører Kendrick revurdere, hvad der er sket indtil nu. Han snakker om at kneppe Sherane og at han vil fortælle det til sine bros. Han vurderer også den aktuelle situation i Compton og reflekterer over udødeliggørelsen af hans onkel, efter at han blev skudt.
“Everybody gon’ respect the shooter / But the one in front of the gun lives forever”
Tracket giver mig lyst til at gå rundt i gaderne med “a heater under my dungarees”, udelukkende fordi jeg er englænder, og for mig lyder det bare som om, at jeg ville være dejlig varm. Men for K.Dot forsøger han at komme ud, og Kendrick blinker tilbage til den daværende situation.
I slutningen af nummeret ringer K.Dots mor til ham igen og beder ham om at bringe bilen tilbage. Hans far har efterhånden glemt alt om Domino’s og antyder, at K.Dot har været ude af huset i et stykke tid, hvor han har kørt rundt og forsøgt at finde ud af sit liv, efter at han lige er blevet overfaldet uden for Sheranes hus.
Han mødes derefter med sine venner, og på trods af at han er opvokset med alkoholmisbrug; han begynder at drikke for at få det bedre (“Swimming Pools”.) Til sidst begynder drikken at forgifte Kendricks venner mentalt, da de planlægger at få hævn over de fyre, der overfaldt ham uden for Sheranes hus.
“They stomped the homie out over a bitch… I’mma pop a few shots, they gon’ run, they gon’ run opposite ways.”
Det hele ender dog ret skidt, fordi Dave bliver skudt.
Derpå får vi det måske mest oplyste nummer på albummet, “Sing About Me / I’m Dying Of Thirst”, som er fortalt fra flere perspektiver. Det første fra Daves bror – hvilket fremgår af teksten “You ran outside when you heard my brother cry” – det andet fra Keishas søster – en pige, som Kendrick refererede til på sit debutalbum – og det tredje fra Kendrick.
Dave ønsker, at Kendrick skal synge om ham, og han er stolt af hans passion. Men i slutningen af hans vers bliver han skudt. Han er ikke andet end et produkt af Compton-livets blindgyde. Keishas søster vil ikke have Kendrick involveret i hendes liv mere, og hun vil bestemt ikke have, at han refererer til hendes familie på flere sange.
“And if you have a album date, just make sure I’m not in the song / Cause I don’t need the attention to bring enough of that on my own”
Hun er et produkt af Kendrick Lamar, rapperen, i modsætning til K.Dot, karakteren i GKMC-fortællingen. I det sidste vers begynder Kendricks karakter at tage over, da han undskylder, men også reflekterer over, hvordan musikken begynder at redde ham fra nabolagets uretfærdigheder.
“Your brother was a brother to me / And your sister’s situation was the one that pulled me in a direction to speak of something that’s realier than the TV screen….. Hendes personlige liv, jeg var som “det skal fortælles” / Jeg forbandede livet for 20 generationer efter hendes sjæl / Præcis hvad der ville ske, hvis jeg ikke fortsatte med at rappe.”
I slutningen af nummeret bliver vi præsenteret for K.Dot’s nabo. Hun ser en af K.Dots venner bære en pistol, sandsynligvis for at hævne Daves brødres død – “Er det det, hvad jeg tror, det er? Hvorfor er I unge mænd så vrede?” – og forsøger at opmuntre K.Dot og hans crew og sende dem på en ny vej til oplysning, væk fra synderne i Compton.
Det er i dette øjeblik, at overgangen mellem K.Dot og Kendrick er komplet.
Kendricks konklusion
“Real”
“Compton”
På “Real” er Kendrick helt tryg ved sig selv. Han har smidt karakteren K.Dot og de negative konnotationer af at vokse op i Compton. Han er ægte. Han er ægte. He’s really, really real.
Tracket slutter med, at K.Dots forældre ringer ham op. Hans mor fortæller Kendrick, hvordan hun så deres nabo give ham råd og nævner, at Top Dawg kom forbi for at spørge ham, om han ville komme i studiet. Hun fortæller ham, at han skal tage sin musikforretning alvorligt.
Albummet afsluttes med “Compton”, et nummer, der tydeligvis er fortalt fra en genopstået Kendrick Lamars synspunkt, der er fri af Comptons begrænsninger.
“Now everybody serenade the new faith of Kendrick Lamar / This is king Kendrick Lamar”
Hvor nummeret starter, spoles et bånd tilbage, hvilket cementerer ideen om, at Compton – på trods af at det er historiens sluttekst – er starten på fortællingen. Det er ligesom den del i Donnie Darko, hvor filmen slutter ved begyndelsen, og hvor summen af delene bidrager til, at handlingen kommer rundt i en hel cirkel.
Så til sidst får vi at vide, at GKMC er en historie fortalt af Kendrick Lamar, hvor nogle numre er fortalt gennem hans nyfundne perspektiv og andre gennem K’s perspektiv.Dot, hvilket giver anledning til numre som “Bitch Don’t Kill My Vibe” – som ikke har noget med fortællingen at gøre – og “Money Trees”, der dukker op på et tilfældigt tidspunkt i handlingen. Det giver også grund til den ikke-lineære fortælleteknik med en optakt til albummet og en tilbagevenden til skittet i slutningen af “Compton”
Giver det mening? For at opsummere historien går sådan her…
Opening Credits
“Compton” – Kendrick Lamar
Prelude
“Bitch Don’t Kill My Vibe ” – K.Dot
“Backseat Freestyle” – K.Dot
Introduktion af K.Dot/Sherane/Kendrick-fortælling
“The Art Of Peer Pressure” – K.Dot
“Compton ” – K.Dot
“Sherane” – K.Dot
Klimaks i fortællingen, da Kendrick bliver overfaldet og begynder at sætte spørgsmålstegn ved Compton
“Poetic Justice” – K.Dot
“Good Kid” – K.Dot
“M.A.A.A.D City” – K.Dot
“Money Trees ” – K.Dot
“Swimming Pools” – K.Dot
Conclusion
“Sing About Me / I’m Dying Of Thirst” – K.Dot / Kendrick Lamar
“Real” – Kendrick Lamar
Closing Credits
“Compton” – Kendrick Lamar
Mens “Bitch Don’t Kill My Vibe” og “Money Trees” foregår i nutiden set fra Kendrick Lamars synsvinkel.
Er det rigtigt? Jeg har brugt så lang tid på at skrive dette, at min kranie er blevet til en grød af membraner. Så jeg melder mig ud og går ud og lytter til good kid, m.A.A.A.d city igen. Cya!
Følg Ryan på Twitter @RyanBassil
Kan du lide at læse i dybden om dine yndlingsalbum? Tjek dette ud:
The Conspiracy Theorists Guide To Tyler, The Creator’s ‘Wolf’ Trilogy