Diabetisk retinopati omfatter en række ændringer i nethinden, som kan udvikle sig som følge af diabetes (enten type 1 eller type 2). De tidligste tegn er små røde prikker i nethinden kaldet mikroaneurismer, som repræsenterer små poser på de mindste blodkar i nethinden, kaldet kapillærer. Disse mikroaneurismer kan lække væske fra blodbanen (serum) ind i nethinden, hvilket kan føre til hævelse i nethinden (makulaødem). Senere kan der opstå nethindeblødninger og hvide pletter, såkaldte vatpletter, på nethinden. Ved mere fremskreden retinopati kan der udvikles små uregelmæssige kapillærer kaldet intraretinale mikrovaskulære abnormiteter (IRMA) og venøse perler, hvor nethindens vener vil have områder med dilatation ved siden af områder med normal blodkarkaliber. Alle disse ændringer kaldes ikke-proliferativ diabetisk retinopati. Nogle øjne udvikler sig til proliferativ diabetisk retinopati, som er karakteriseret ved udvikling af nye, skrøbelige blodkar på overfladen af synsnerven eller nethinden. Disse unormale blodkar kaldes neovaskularisering og har en tendens til at bløde ind i glaslegemet og forårsage en glaslegemsblødning. Neovaskulariseringen kan også medføre, at der dannes arvæv på nethinden, som kan trække i nethinden, hvilket kan føre til traktionsnethindeløsning. Nogle gange vokser neovaskulariseringen også i øjets forreste del på iris, hvilket kan føre til en meget alvorlig form for glaukom.

Varslingssymptomer på diabetisk retinopati

Mange mennesker med ikke-proliferativ og proliferativ diabetisk retinopati har normalt syn, især hvis glaslegemsblødning eller traktionsnethindeløsning er fraværende. Derfor er det vigtigt med regelmæssige øjenundersøgelser, da behandlingen er mest effektiv, før øjnene mister synet. Sløret syn er det mest almindelige symptom forårsaget af diabetisk retinopati. Et andet vigtigt symptom er pludselig opståede flydere, som kan skyldes en glaslegemsblødning.

Hvad forårsager diabetisk retinopati?

Diabetisk retinopati skyldes primært skader på nethindens blodkar som følge af forhøjede sukkerniveauer (glukose) i blodbanen. De normale retinale blodkar beskadiges af kronisk forhøjede glukoseniveauer og kan begynde at lække væske eller forårsage små blødninger i nethinden. I mere avancerede stadier af diabetisk retinopati bliver nethindens blodkar tilstoppet, hvilket fører til utilstrækkelige iltniveauer i nethinden. Nethinden sender et signal om at vokse nye blodkar, og der dannes unormale kar kaldet neovaskularisering.

Behandling af diabetisk retinopati

Det første mål med behandling af diabetisk retinopati er at kontrollere blodsukkeret. God kontrol af blodsukkeret bidrager til at bremse udviklingen og progressionen af diabetisk retinopati, selv om det ikke forhindrer diabetisk retinopati helt og holdent. Diabetisk makulaødem behandles med laserfotokokoagulation, som placerer små forbrændinger omkring den centrale del af nethinden, kaldet macula, eller med injektioner af lægemidler som ranibizumab, bevacizumab eller steroider i øjet (intravitreale injektioner). Den foretrukne behandling bestemmes af sværhedsgraden og placeringen af makulaødemet. Disse intravitreale injektioner skal ofte gentages for at kontrollere makulaødemet. Proliferativ diabetisk retinopati behandles primært med laserfotokoagulation, hvor laserbrændinger placeres i den perifere nethinde. Dette bidrager til at mindske nethindens iltbehov, hvilket får nethindens og diskens neovaskularisering til at forsvinde eller aftage. Laserprocedurerne og de intravitreale injektioner udføres typisk på kontoret. Nogle øjne, der udvikler glaslegemsblødninger eller traktionsnethindeløsninger, kræver et kirurgisk indgreb kaldet vitrektomi, som udføres på en operationsstue. Nøglen til en vellykket behandling af diabetisk retinopati er tidlig opsporing, så den kan behandles på et tidligere stadie frem for et senere stadie. Ofte kan synstab som følge af diabetisk retinopati forebygges med passende og rettidig behandling.

Klik her for at kontakte os for at få flere oplysninger om diabetisk retinopati