I årevis har vi hørt om de dårlige ting ved Monsantos genmanipulerede Roundup Ready-majs og -sojabønner, men hvad er dicamba, og hvornår begyndte de at udvikle afgrøder til at være resistente over for det? Og for den sags skyld, hvorfor er så mange landmænd i Midtvesten pludselig så vrede?

Hvis du er forvirret over dette seneste kapitel i den igangværende god-mod-onde-debat om genetisk manipulerede afgrøder, er du ikke alene. Videnskaben bag GMO’er – samt de etiske implikationer af, hvordan de anvendes i landbruget – er yderst kompleks. Derfor udgiver redaktørerne her på Modern Farmer med jævne mellemrum en grundbog om forskellige bioteknologiske emner.

I dette særlige tilfælde er de nøgne kendsgerninger ganske forfærdelige, og man kan være tilgivet for at tro, at verdens største frøfirma ikke er den godhjertede fortaler for bæredygtigt landbrug, som de for nylig har forsøgt at omdøbe sig selv til at være. Her er grunden:

Hvad er dicamba?

Dicamba er et herbicid, der selektivt dræber bredbladet ukrudt (i modsætning til græsplanter). Det anvendes almindeligvis sammen med andre herbicider, f.eks. glyphosat, og ifølge National Pesticide Information Center findes det i øjeblikket i ca. 1.100 herbicidprodukter. Det efterligner naturlige plantehormoner, som forårsager unormal vækst og i sidste ende død. Dicamba sælges under en række forskellige handelsnavne, herunder Banvel, Diablo, Oracle og Vanquish, og findes i produkter, der anvendes både i landbruget og i landskaber i hjemmet.

Hvordan adskiller dicamba sig fra glyphosat?

Glyphosat, også kendt under Monsantos handelsnavn Roundup, er et af de mindst giftige af de syntetiske herbicider, der findes i dag, hvilket herbicidfirmaer ofte bruger til at retfærdiggøre dets udbredte anvendelse. Det blev verdens mest populære herbicid, efter at de første glyphosatresistente afgrøder blev tilgængelige i 90’erne, da landmænd kunne bruge det til at dræbe uønsket ukrudt uden at skade deres afgrøder.

Dicamba anses for at være mere giftigt end glyphosat, men mindre giftigt end 2,4-D, som er det tredje mest almindelige herbicid til bredbladede ukrudtsplanter. (Monsanto arbejder også på afgrøder, der er resistente over for 2,4-D.) Men når dicamba anvendes korrekt, anses det kun for at være let giftigt for mennesker, bestøvere, dyreliv og vandorganismer. Der er ikke videnskabelig enighed om, hvorvidt det har kræftfremkaldende egenskaber, selv om EPA siger, at “dicamba sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende for mennesker”.

Så er alle herbicider alligevel giftstoffer, og det store omfang, hvori de anvendes i konventionelt landbrug, giver anledning til bekymring.

Hvorfor udviklede Monsanto dicamba-tolerante sojabønner?

Kort sagt, på grund af den overdrevne afhængighed af glyphosat-tolerante afgrøder. Omkring 80 procent af de 120 millioner hektar med GMO-afgrøder på verdensplan er glyphosat-tolerante sorter, og den konstante sprøjtning har ført til naturligt udviklet resistens over for herbicidet hos mange ukrudtsarter – såkaldt “superukrudt”. I USA, hvor ca. 90 procent eller mere af alle bomulds-, soja- og majsplanteringer er af glyphosat-tolerante GMO-sorter, er arealet landbrugsjord med glyphosat-resistent ukrudt næsten fordoblet mellem 2010 og 2012, fra 32,6 millioner acres til 61,2 millioner acres.

Monsanto har i årevis arbejdet på at udvikle dicamba-tolerante afgrøder ved at indsætte gener fra jordbakterier. De første af disse afgrøder, Roundup Ready 2 Xtend-sojabønner og -bomuld (disse sorter er også glyphosattolerante), blev godkendt til kommerciel udplantning i USA tidligere i år, hvilket giver landmændene endnu et våben til at bekæmpe ukrudt.

Hvad er alt det her i nyhederne om dicamba og pesticidafdrift?

En af de største ulemper ved dicamba sammenlignet med glyphosat er, at det er meget mere “flygtigt”, hvilket betyder, at det let bliver luftbårent og driver væk fra det sted, hvor det anvendes. Historisk set er dicamba i landbruget primært blevet anvendt som et præ-fremspiringsprodukt (der påføres jorden for at dræbe ukrudtsfrø før plantning af en afgrøde), da det ikke kunne anvendes direkte på afgrødeplanter. Men i foråret begyndte landmændene at plante Monsantos nye sojabønner på ca. 1 million hektar i USA og har sprøjtet deres marker med dicamba (for at dræbe en særlig skadelig stamme af glyphosat-resistent svinepest) – som derefter driver rundt med vinden og skader sojabønner på andre landmænds marker, der ikke er resistente over for herbicidet.

Wait, how did this happen?

Hullet er, at Monsantos nye dicamba-resistente afgrøder kun skal sprøjtes med en ny formulering af dicamba, som ikke fordamper så let, og som derfor er mindre tilbøjelig til at drive over på naboarealer. Problemet er, at virksomhedens nye version af dicamba endnu ikke er tilgængelig, fordi EPA ikke har godkendt den (den forventes dog at blive godkendt til brug i vækstsæsonen 2017). Faktisk er det udtrykkeligt forbudt af EPA at sprøjte ældre formuleringer af dicamba på de nye dicamba-resistente afgrøder.

Men alligevel valgte Monsanto at distribuere frøene under den forudsætning, at de gav landbrugerne højere udbytter og andre fordele ud over dicamba-tolerance. Angiveligt instruerede Monsanto landmændene om ikke at sprøjte de nye sojabønner med dicamba, men fristelsen var tilsyneladende for stor: Det anslås, at 200.000 hektar sojabønner i Arkansas, Tennessee og Missouri er blevet ramt af dicamba-drift indtil videre denne sommer. Miriam Paris, US soybean marketing manager for Monsanto, udsendte en erklæring den 4. august, hvori hun insisterede på, at den St. Louis-baserede virksomhed “ikke billiger ulovlig brug af pesticider til noget formål… gjorde en række ting for at minde landmændene om, at dicamba endnu ikke kunne anvendes på sojabønner, herunder træning, uddannelse, markante påmindelser på vores frøposer, breve til forhandlere og landmænd og brug af massemedier.”

Hvad er konsekvenserne?

Der er ikke blevet truffet nogen lovgivningsmæssige foranstaltninger mod Monsanto, og det er heller ikke sandsynligt, da de teknisk set ikke har brudt nogen love. Talrige landmænd er blevet idømt bøder for ulovlig sprøjtning af dicamba, selv om talrige nyhedsrapporter viser, at bøden på 1.000 dollars bliver behandlet som et slag på hånden – ikke en alvorlig nok straf til at ændre adfærd. I mellemtiden forventes landmænd, hvis marker er blevet påvirket af dicamba-drift, at miste mellem 10 og 30 procent af dette års udbytte.

De langsigtede konsekvenser er uklare, selv om mange ukrudtsplanter formentlig vil udvikle resistens over for dicamba, efterhånden som det bliver sprøjtet i større omfang – Monsanto har investeret 1 milliard dollars i produktionen af sin nye dicambaformel og forventer, at 15 millioner hektar vil blive tilplantet med dicamba-resistente frø i 2017 og 55 millioner hektar i 2019. En nylig undersøgelse fra University of Arkansas viste, at svinepest, der blev sprøjtet med lave doser af dicamba, blev resistent over for den fulde lovlige dosis efter blot tre generationer.