Så efter Harry Potter World i fredags tog Aaron og jeg til Downtown Disney for at spise middag. Vi spiste begge to kæmpe hamburgere på Planet Hollywood. Derefter gjorde vi os klar til vores DISNEY DAY på lørdag. Både Aaron og jeg har været i Disney før, så vi besluttede os for at tage i 3 parker og bare køre i vores yndlings ting. Vi startede dagen i Animal Kingdom.

Dagens første tur! The parking lot shuttle 🙂 Bemærk Arons søvnige ansigt.

The Tree of Life.

Ahh. Everest. Sikke et herligt falsk bjerg!

Vi gik rundt i Animal Kingdom og nød seværdighederne, inden vi kørte på de to bedste ting der: Everest og Safari. Kan I huske, da jeg nævnte, at jeg har en meget irrationel frygt for animatronics. Lad mig fortælle dig en historie om Disney World. De har denne dårlige vane med at sætte skræmmende animatronics på forlystelser, der skræmmer mig for livet, og derefter ændre forlystelserne, så de er meget mere lavmælte.

Mest nyligt eksempel: Everest Yeti. Var der nogen, der kørte denne forlystelse, da der var en kæmpe animatronisk Yeti, der sprang ud af bjerget og slog efter din rutsjebanevogn. Skræmmende. Er jeg ligeglad med høje hastigheder og at køre baglæns? Nej. Kan jeg lide det gigantiske monster, der slår efter mig? Nej, for pokker! Så forestil dig, hvor fjollet jeg så ud, da jeg gik og talte om denne dumme Yeti og gik gennem hele forlystelsen i rædselsslagen forventning, for så at se, at den skræmmende animatroniske Yeti er blevet erstattet af en skygge. EN SKYGGE! Jeg blev helt oppe at køre over en skygge. Jeg var så forvirret, at jeg googlede den forlystelse, lige efter vi var stået af. Expedition Everest kører nu åbenbart i B-mode, fordi den oprindelige Yeti havde en “betydelig risiko for katastrofal fejlfunktion”. Og så var der en mand, der døde af et hjerteanfald på denne tur i 2007. Måske er min animatronic-frygt ikke så irrationel alligevel.

Og såmænd. Efter Everest kørte vi safari. Vi så masser af dyr, og jeg fik nogle billeder, men billederne er aldrig lige så gode som at være der selv. Desuden hader jeg at se på andres billeder sådan her, så jeg vil skåne jer. Du får kun det her.

Jeg kan ikke huske, hvad det er, men det var så tæt på, at jeg kunne have rørt det! Haha.

Efter vores safari tog vi over til Hollywood Studios, hvor det eneste billede vi tog var foran det gigantiske juletræ.

Men vent! Jeg har en anden historie om min frygt for animatronics, der får mig til at se latterlig ud. Nogen der har kørt The Great Movie Ride? Ufarligt, ikke? Umm nej. Som barn blev jeg taget med i denne forlystelse for at blive mærket for livet af Alien-afsnittet, hvor rumvæsnet kom ud af hullet i loftet. Jeg spolerede frem til for et par år siden, da jeg tog til Disney World til min venindes fødselsdag.

Der sidder jeg i rædselsslagen forventning om det dumme rumvæsen, der vil angribe mig fra loftet. Som barn var jeg sikker på, at det rumvæsen kom helt ned fra loftet for at få fat i mig. Da jeg holdt mig for øjnene og begravede mit ansigt i personen ved siden af mig, fik jeg at vide, at rumvæsnet faktisk ikke bevæger sig så meget. Og det er faktisk slet ikke så skræmmende. Faktisk, Haley, overreagerer du voldsomt, og små børn griner af dig.

Og i Hollywood Studios kørte vi i Rock ‘n’ Rollercoaster og så Indiana Jones-showet plus et par andre småting. Vi fik ikke set Beauty and the Beast showet, som er en af mine favoritter, men det var ok, fordi jeg har set det så mange gange før. Vi fik lidt frokost i commissary og tog derefter over til Magic Kingdom.

Vi gemte det bedste til sidst!

Vi kørte over på båden lige før det begyndte at regne. I stedet for at skulle forholde os til det besluttede vi os for bare at gå videre og vente på den latterligt lange tid til Space Mountain. Vi fik lov at vente indenfor, og da vi kom ud var det holdt op med at regne. Så havde vi resten af natten (indtil kl. 1 om natten) til at køre ALT!

Teacups!

No Smiling on the Teacups!

Hvorfor elsker jeg Country Bear Jamboree så meget? De trillinger slår mig ihjel hver gang. “Alle de fyre, der tænder mig, vender mig ned.”

Mærk dig, at disse animatronics ikke er skræmmende. Ved du, hvad der plejede at være skræmmende i Magic Kingdom? Et lille show kaldet Alien Encounter, som nu er ændret til Stitch’s great Escape. Jeg er ret sikker på, at Alien Encounter er den oprindelige forlystelse, der startede hele min frygt for animatronics. Jeg kan huske, at jeg bad første gang, jeg var med i den forlystelse, fordi jeg faktisk troede, at jeg skulle dø. Jeg havde rystende ben, da jeg gik ud. Stitch-turen er dog virkelig lam og ulækker.

Her er slottet med julebelysningen tændt. Vi så fyrværkeriet og min yndlingsdel af showet… Klokkeblomst, der kørte ziplining fra toppen af slottet! Seriøst. Sikke et job.

Mere julepynt!

Og da vores dag var ved at være slut, skulle vi finde vej tilbage til bilen. Så ser I… vi parkerede ved Animal Kingdom, fordi vi var der først. Problemet er, at den park lukker tidligst (ca. kl. 8 eller sådan noget), og vi blev i Magic Kingdom til næsten kl. 1:00. Vi vidste, at vi kunne få en bustur tilbage til Animal Kingdom, så vi var ikke så bekymrede. Så vi finder den bus vi skal bruge og sætter os på. Vi er de eneste mennesker i bussen.

Bus chauffør: Hvor skal I hen?

Us: Animal Kingdom.

Bus chauffør: Er din bil der?

Us: Ja.

Bus chauffør: Er det en sort?

Us: Uh. Nej.

Bus Chauffør: Samme forskel. Der er kun en derovre.

Og han lavede ikke sjov. Kan du se den lille plet?

Det er vores bil. Helt alene på parkeringspladsen i Animal Kingdom. Bussen kørte så snart vi steg på, for chaufføren ventede bogstaveligt talt kun på os. Det var så sjovt. Han fortalte os, at han ville have kørt os lige op til vores bil, men der var en eller anden græsklædt midterrabat, som blokerede ham. Det ville have været noget af en service.

Og sådan sluttede vores hvirvelvinddag i Disney.