Hvad mener vi med adfærd? Adfærd henviser til alt det, som mennesker (og dyr) GØR.

Vi reagerer alle på situationer og kommunikerer gennem vores adfærd.
For mennesker, der har vanskeligheder med andre former for kommunikation, kan adfærd – ting, som de gør – være den mest effektive form for kommunikation.

For at kalde noget for adfærd skal man kunne se det, tælle det og beskrive det.
Så en adfærd (at løbe ud af bygningen) er anderledes end en følelse (at føle sig bange) og også anderledes end en tanke/motivation (“få mig ud herfra!”).

Adfærd kan være positiv, hjælpsom og nyttig for personen.
Vi kalder det nogle gange for adaptiv adfærd, og det kan omfatte færdigheder som at bede om hjælp, vente i en kø, komme videre med arbejdet, udføre huslige opgaver, gå på trampolin for at arbejde energi af, lytte til musik for at falde til ro…….og mange andre ting.

Og adfærd kan imidlertid være problematisk for den enkelte eller for andre mennesker omkring vedkommende.
Dette kaldes undertiden maladaptiv eller udfordrende adfærd.
Såkaldt udfordrende adfærd er ofte mere ekstreme udgaver af helt almindelig adfærd.

Denne adfærd kan opstå første gang ved et tilfælde eller ved at efterligne andre. Personen fortsætter måske adfærden, fordi den forstærkes eller er nyttig for den pågældende. Vi kalder dette for indlært adfærd.

Følgende faktorer har indflydelse på, om en adfærd opfattes som acceptabel/passende eller ej:

• Styrken af adfærden (et kraftigt skub, snarere end et blidt skub; et raserianfald, der varer en time frem for et minut)

• Den situation, hvori den forekommer (at hoppe op og ned og råbe op i en biograf frem for til en fodboldkamp)

• Følgevirkningerne af adfærden (at slå et stykke legetøj mod vinduet frem for at omlægge sofapuderne)

• Graden af tolerance over for andre mennesker – (en baby river dig i håret frem for at du 15-årige datter)

Det følgende diagram (som du kan downloade som pdf, hvis du ønsker det) viser de mange faktorer, der påvirker vores adfærd og de mennesker, vi holder af, og deres adfærd.

Du vil se, at nogle af disse er faste – alder, køn (normalt), livserfaringer f.eks. – men at andre kan ændres – forventninger, fysiske omgivelser, andres adfærd og reaktioner, udløsende faktorer og resultater af adfærd.

Disse faktorer er dem, vi skal bruge til at styre, ændre og støtte adfærd positivt.

Diagrammet nedenfor skitserer de forskellige faser i planlægningen af adfærdsstøtte.

Klik på de grønne felter for at gå til vejledning om den pågældende del af processen.

Hvor man skal starte

Først skal man være klar over adfærden, eller adfærdsformer, som du er bekymret for.
Hvis der er mere end én, kan det være nødvendigt at prioritere og beslutte, hvilken adfærd der skal tackles først.

Hvor det er muligt, skal du bruge ord som “gør” – slå, sparke, spytte, sætte sig ned midt på fortovet og så videre – i stedet for at tænke i termer af at være “aggressiv”, uartig eller “at have et sammenbrud”.

Sæt dig for det andet spørgsmålet – skal denne adfærd ændres?
Adfærd kan være udfordrende, fordi den:

• får dig til at føle dig ude af stand til at håndtere situationen
• er i strid med sociale normer
• forstyrrer hverdagsaktiviteter
• forårsager stress for andre
• hviler meget
• hviler meget
• synes at vare ved i lang tid
• hviler, når det er svært at håndtere – i offentligheden eller på difficult tidspunkter
• er risikabelt og bringer andre i fare

Du kan bruge de følgende spørgsmål til at hjælpe dig med at afgøre/besvare dette spørgsmål:

• Begrænser det hans eller hendes adgang til vigtige oplevelser?
• Hvor meget stress forårsager det og for hvem?
• Hvor hyppigt er det, hvor intenst og hvor længe varer det?
• Er det typisk adfærd for personens udviklingsalder/udviklingsstadie?

Det næste skridt er at udfylde en ABC-registrering.

Du kan downloade et blankt ABC-registreringsskema her.

A – Antecedenter

Antecedenter er ting, der går forud for adfærden/foregår før adfærden eller er medvirkende faktorer.
De kan opdeles i SETTINGS og TRIGGERS.

SETTINGS
Det er ting som omgivelserne …tid/sted/antal mennesker i nærheden, men kan også være ting, der påvirker personen som at være træt eller sulten.

TRIGGERS
Det er mere umiddelbare, midlertidige antecedenter …de ting, der synes at udløse adfærden, eller som sker lige før. Det kan være:

• Lyde
• Et andet barns eller en anden voksen persons adfærd
• Det at blive bedt om at gøre noget
• En aktivitet, der er ved at være slut

B – Nøjagtig beskrivelse af adfærden

• Hvad så du?
• Hvor mange gange?
• Hvor længe?

C – Konsekvenser/resultater: hvad sker der så?

Når vi tænker på konsekvenserne af en adfærd, forsøger vi at finde ud af, hvad der sker som følge af adfærden. Hvad der sker umiddelbart efter, eller hvad der sker, fordi adfærden har fundet sted.

• Får personen opmærksomhed? Får de noget, de måske kan lide? Får de mere plads til sig selv?
• Har adfærden forhindret noget i at ske? Er der en bestemt opgave, aktivitet eller krav, der undgås?
• Hvordan reagerer eller reagerer andre mennesker på adfærden?

Du kan downloade nogle eksempler på ABC-optegnelser her.

Oparbejde, hvad adfærden betyder

Hvor du planlægger, hvad du skal gøre ved en adfærd, du ønsker at ændre, foreslår Positive Behavioural Support, at du skal bruge lidt tid på at tænke og arbejde ud af, hvilken funktion eller hvilket formål denne adfærd tjener for personen.

ABC-optegnelserne bør hjælpe dig med at gøre dette og vil være nyttige til at besvare nogle af nedenstående spørgsmål.

Dette vil hjælpe dig med at finde ud af adfærdens “kommunikative funktion” … med andre ord, hvad forsøger personen at sige, eller hvilket behov ønsker vedkommende at få opfyldt?

Det er også vigtigt at huske, at grunden til, at en adfærd startede i første omgang, måske ikke er grunden til, at den fortsætter.

Dette trin i adfærdsstøtte overses nogle gange, fordi folk er ivrige efter at komme i gang med håndteringsstrategier. Dermed risikerer man at afprøve strategier på forsøgsbasis, som ikke er hensigtsmæssige og derfor ikke vil virke, hvilket fører til frustration og skuffelse.

Det betyder ikke, at der ikke findes nogle generelle “god praksis”-retningslinjer/hints og tips til håndtering af adfærd hos personer med Downs syndrom.

Der vil være behov for en funktionsanalyse, hvis adfærden er mere kompleks, fastlåst eller vanskelig at forstå, hvad der forårsager den og holder den i gang.

Udarbejdelse af en adfærds funktion

Basisfunktioner for adfærd, der udfordrer, omfatter:

En smule mere om funktioner for adfærd

Den samme adfærd kan have forskellige funktioner for forskellige personer eller forskellige funktioner for den samme person på forskellige tidspunkter.

Pamela Lewis giver følgende eksempel:

“Et barn (eller en voksen) skriger måske, fordi hun kan lide lyden. Et andet barn skriger måske, fordi det kan lide den opmærksomhed, der følger med skriget. Et andet barn skriger måske for at udtrykke frustration over det, der bliver krævet af det, uden at det er interesseret i den resulterende lyd eller opmærksomhed. Et barn kan skrige af alle disse grunde på forskellige tidspunkter.” Pamela Lewis, Achieving Best Behavior for Children with Developmental Disabilities (Opnå den bedste adfærd for børn med udviklingshæmning): A Step-by-Step Workbook for Parents and Carers, Jessica Kingsley, 2005.

Nedenfor er anført nogle mere almindelige adfærdsfunktioner – vær opmærksom på, at de kan overlappe hinanden:

• Ubehag – fysiologisk eller miljømæssigt (sult, smerte, temperatur osv.)
• Udviklingsniveau (forventningerne er enten for høje eller for lave)
• Søgning efter belønninger – generelt er dette ofte involveret
• Flygtninge/undgåelse af en opgave eller et krav
• Søgning efter sansestimulering, f.eks. kan lide synet af snurrende genstande eller følelsen af vand
• Undgå sensorisk stimulering, f.eks. kan ikke lide visse lyde eller følelsen af mærker på skjorter
• Svært ved den organisation, der er nødvendig for at igangsætte en passende aktivitet
• Opmærksomhedssøgende/ønsker at interagere og ved ikke, hvordan man gør det på passende vis
• Få en reaktion/virke til at noget sker (funktionen er kontrol, snarere end social opmærksomhed)
• Udtryk for frustration/forargelse
• Udtryk for frygt
• Svært ved at vente
• Udtryk for “Vent! Lad mig blive færdig!”
• Udtryk for “Nej!”
• Andre kommunikation, f.eks. “Jeg har brug for hjælp”, “Jeg forstår ikke”, “Gå væk”

Forståelse af adfærd

Analyse af ABC-skemaerne eller andre optegnelser og overvejelser om de mulige funktioner, der er beskrevet ovenfor, bør hjælpe dig til at få en idé om, hvad der foregår, hvorfor adfærden sker, og hvad den betyder for personen med Downs syndrom.

Ofte er det godt at drøfte dette med andre i familien, eller skolen, andre plejere osv.

Det er også nyttigt at tænke på undtagelser; situationer og omstændigheder, hvor adfærden ikke forekommer, eller hvor personen formår at reagere på udløsende faktorer på en anden måde.

Dette spørgeskema kan bruges som hjælp til at tage stilling til kommunikativ funktion (pdf).

Proaktive og reaktive strategier

Proaktive strategier har til formål at sikre, at personen har fået det, han/hun har brug for og ønsker i det daglige, og omfatter også måder at lære personen passende kommunikations- og livsfærdigheder.

Reaktive strategier har til formål at beskytte personen og dem omkring ham/hende mod at blive skadet. De giver mulighed for at reagere hurtigt i en situation, hvor personen er bekymret eller ængstelig og mere tilbøjelig til at udvise udfordrende adfærd.

En god plan for støtte til adfærd har flere proaktive strategier end reaktive.

Antecedent (forebyggende) strategier

Antecedent strategier er dem, der forhindrer, at adfærden opstår.

Med tiden fører dette til, at ny adfærd praktiseres, og at gammel (udfordrende) adfærd forsvinder, fordi den ikke praktiseres.

Nogle forebyggelsesstrategier, der kan overvejes, omfatter:

• Hold personen beskæftiget med positive aktiviteter.
• Undgå nogle situationer indtil videre, f.eks. travle supermarkeder, overfyldte metrostationer.
• Fjernelse eller undgåelse af udløsende faktorer, f.eks. foretage ændringer i omgivelserne eller håndtere sensorisk input, f.eks. høreværn, brug af stille områder.
• Reduktion af de krav, der stilles til personen.
• Giv mere struktur til dagen.
• Giv klarere forventninger/regler ved hjælp af visuelle hjælpemidler, planlæggere og tidsplaner, “nu” og “næste”, visuelle vejledninger og sociale historier.
• Giv forudgående advarsler og forberedelse.
• Desensibilisering – gradvis støttet eksponering for udløsende faktorer.
• Giv personen mere ros, opmærksomhed og belønninger som en selvfølge.
• Forudbestemt forstærker – at minde personen om de belønninger, der følger, f.eks. en sjov aktivitet.
• Præfereret genstand som distraktor – en opgave eller genstand, der tager fokus væk fra udløseren, f.eks. ansvarlig for at bære noget ind i klassen efter legetid.
• Tilbud om valgmulighed.
• Indsæt den handling, som personen reagerer på eller finder vanskelig, i en sekvens af ting, som du ved, at vedkommende kan lide.
• Indirekte anmodninger … tilbud om samarbejde f.eks. “Lad os gå og…”, “Du først, så mig…”

Erstatningsstrategier (nye færdigheder og adfærd)

For at gøre dette skal vi spørge: “Hvad ønsker vi, at personen skal gøre i stedet?”

Fokus i dette trin er på at hjælpe personen med at lære nye færdigheder og tilskynde til mere acceptabel eller konstruktiv adfærd.

Det er vigtigt at finde ting, som personen kan gøre, som er adaptive, men som også opfylder de samme behov som den udfordrende adfærd (dvs. de opnår det samme resultat).

Her er en foreslået liste over færdigheder, som du kan overveje at undervise personen i for at hjælpe ham/hende med at klare udfordrende situationer:

• Funktionel kommunikationstræning – hjælp/ undslippe/slutte/kedelig/opmærksomhed…
• Færdigheder i at træffe og kommunikere meningsfulde valg.
• Sociale færdigheder – situationer i forhold til andre, gøre ting sammen, venskaber/relationer. Det rigtige at gøre med den rigtige person på det rigtige sted.
• Sensoriske aktiviteter – støtte til at finde alternative måder at få det nødvendige sensoriske input på.
• Legefærdigheder – nye måder at lege på, have det sjovt og holde sig beskæftiget.
• Emotionel literacy – lære at forstå og kommunikere følelser.
• Færdigheder til håndtering og følelsesmæssig regulering – bekymringer/angst, vrede/frustrationer, f.eks. brug af et sikkert sted.

Når man hjælper folk med at udvikle og lære nye færdigheder til at erstatte uønsket adfærd, er det vigtigt at tænke på deres udviklingsalder og udviklingsstadie, forståelsesniveau og kommunikationsfærdigheder.

Husk på, hvordan mennesker med Downs syndrom lærer bedst, så giv masser af visuel støtte, modellering, udvikling af personlige bøger og film med masser af øvelse og gentagelse.

Konsekvensstrategier (ændring af resultaterne)

Anvendelse af belønninger og forstærkning

Belønninger er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har til at ændre adfærd.

På et eller andet niveau er hver af os rettet mod at få flere belønninger/tilfredsstillelse. Hvor længe ville du blive ved med at gå på arbejde, hvis du holdt op med at få løn sidst på måneden? Hvis du smiler og siger hej til din nye nabo, og de vender sig bort og ignorerer dig, er du så tilbøjelig til at gøre det igen?

En belønning er noget, der har en tendens til at øge den adfærd, der går forud for den. Vi ved, at udfordrende adfærd fortsætter med at finde sted, fordi den bliver belønnet på en eller anden måde (selv om vi ikke kan se det med det samme). I positiv adfærdsstøtte kalder vi nogle gange belønning for forstærkning.

Der er to typer af forstærkning – positiv og negativ forstærkning. Begge vil øge sandsynligheden for, at den adfærd, som de følger, forekommer igen i fremtiden. Begge fungerer altså som belønninger for personen og gør det mere sandsynligt, at den pågældende adfærd vil forekomme igen i fremtiden.

Positiv forstærkning er, når noget ønskværdigt (f.eks. mad, drikke, opmærksomhed, aktivitet, stjerne, smiley osv.) ankommer efter adfærden.

Negativ forstærkning er, når noget uønsket (smerte, krav, støj, uønsket social opmærksomhed) fjernes efter adfærden.

For eksempel:

Barnet skriger og slår sit hoved i bordet. Far tager hende op og begynder at kildre hende. Hun holder op med at græde og begynder at fnise.

Barnets adfærd belønnes med en krammer og kildren fra far. (Positiv forstærkning)

Fars adfærd belønnes, da hans datter holder op med at græde og gøre sig selv ondt. (Negativ forstærkning).

For at være effektive skal belønninger være:

• Meningsfulde og ønskværdige for den pågældende person eller motiverende
• Gives ofte, især i begyndelsen
• Gives på det rigtige tidspunkt, umiddelbart efter den ønskede positive adfærd er bedst
• Gives med entusiasme
• Gives med entusiasme
• Ændres, hvis den ophører med at være motiverende eller personens præferencer ændrer sig.

Valg af belønninger

Valg af forstærkere (belønninger):

• Nødvendigt at være individualiseret, meningsfuldt for personen;
• Nødvendigt at være stærkere end dem, der opretholder den udfordrende adfærd;
• Nødvendigt at være let tilgængelige;
• Det skal være overkommeligt – stjerner, klistermærker kan byttes til godbidder som f.eks. en tur til McDonalds eller legetøj eller en tur i en legepark;
• Ofte er ros og opmærksomhed nok, men nogle gange har folk brug for noget mere håndgribeligt; og
• Kan være nødvendigt at ændre nogle gange, da det kan miste sin kraft med tiden.

Formelt kan det være svært at finde ud af, hvad der præcist motiverer en person, især hvis vedkommende har meget begrænsede kommunikationsevner.

Den følgende tjekliste indeholder forslag til alle mulige former for belønninger, der kan bruges. Det er en god idé at udarbejde en “belønningsmenu” over ting, der kan bruges til at motivere en bestemt person med Downs syndrom.

	Klik her eller på billedet for at downloade tjeklisten.
	Eksempel på simpel visuel vejledning
	Eksempel på simpel belønningsskema

Ændring af konsekvenserne (resultaterne) af uønsket adfærd

Samt at lægge mærke til, og give belønninger/forstærkning for positiv adfærd, kan det være vigtigt at ændre det, der sker efter en uønsket adfærd.

Det er vigtigt, at uønsket adfærd ikke belønnes eller forstærkes ved, at vi reagerer, eller at personen får det, den ønsker, eller kommer ud af eller væk fra en opgave eller situation, som den ikke bryder sig om. ABC-optegnelserne bør hjælpe med at vise, om dette sker.

• Fjernelse eller stop af en forstærkende konsekvens fra en adfærd kaldes udryddelse. Hvis adfærden holder op med at “fungere” for personen, vil den til sidst slukke eller forsvinde.
• Planlagt ignorering er en form for udslettelse, som er meget effektiv, hvis vi tror, at adfærden opretholdes af den reaktion, den får, selv om det nogle gange er lettere sagt end gjort!
• “Time Out”, som kan være at bede personen om at sidde et bestemt sted (stol eller trin) uden interaktion i et par minutter, eller at slukke for tv’et i et par minutter, er også en form for udslettelse. Det er at sige til personen “du får ikke noget godt ud af denne adfærd”.
  NB: Det er noget andet end f.eks. at sende en person på sit værelse eller udenfor for at falde til ro. Soveværelser og haver har som regel legetøj/ting at lave i dem. Dette kan være en god strategi til omdirigering (se nedenfor), men det er IKKE Time Out.
• Hvis en adfærd ikke giver det resultat, den plejer at give, vil en person ofte i begyndelsen prøve hårdere for at få resultatet, så du kan se en stigning i adfærden til at begynde med. Dette kaldes et “extinction burst” og vil ikke være nedslående, hvis du er forberedt på det. Så nogle gange kan du forvente, at adfærden bliver værre, før den bliver bedre – det er klart, at dette ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis der er sikkerhedsproblemer, f.eks. at skade sig selv eller stikke af.

Sammensætning af konsekvensstrategierINTERRUPT -IGNORE- REDIRECT- REWARD

Interrupt – Ignore – Redirect- Reward

Den første regel er, at der ikke må ske nogen skade på nogen. Derfor bør aggression, selvskade eller alvorlig destruktiv adfærd ikke få lov til at fortsætte.

Afbrydelse betyder

• Ikke at irettesætte personen
• Der bør ikke gives personen nogen særlig opmærksomhed omkring den problematiske adfærd
• Omdiriger ved første lejlighed med det formål at give belønning for enhver tilnærmelse til den positive/ønskede adfærd
• .
• Underbryd på en “ignorerende” måde så meget som muligt
• Gør det mindste for at håndtere adfærden for at forhindre, at nogen kommer til skade. Dette kan opnås ved at løfte underarmene for at blokere/beskytte sig selv eller stille og roligt ‘skygge’ hænderne på den person, der skader sig selv.

Hvordan man ignorerer

• Der gives ingen konsekvenser, der har direkte relation til adfærden
• Aktiviteterne fortsætter, stop ikke det, du gør
• Ignorér ikke personen, kun adfærden
• Fortsæt som om adfærden ikke har fundet sted

Dets formål er at afværge uønsket adfærd og tage dens magt

Hvordan man omdirigerer

• Redirektion er en opfordring eller et cue til at engagere sig i en adfærd, så der kan gives en belønning
• For at kommunikere alternative måder at interagere på
• Din besked er “GØR DETTE IGEN”
• Sigtet er at tilskynde til deltagelse
• Det kommunikerer denne adfærd, som tidligere stoppede interaktioner eller fik uhensigtsmæssig opmærksomhed, ikke længere er effektiv
• Det er ofte bedre at bruge fysiske og gestiske opfordringer med korte verbale signaler
• Brug ikke-verbale opfordringer som at pege, røre ved materialer, røre ved personens hånd/arme for at fokusere personens opmærksomhed på opgaven
• Accepter enhver deltagelse fra personen og beløn straks denne med en positiv respons (varm verbal kommentar, fysisk kontakt, smil) og fortsætte hjælpen til den ønskede adfærd eller opgave

Læringsstyrker og udfordringer i forbindelse med Downs syndrom

Personer med Downs syndrom har tendens til at lære lettere gennem “visuelt-rumlige” oplysninger og erfaringer. De lærer især godt af at se og gøre ting og har gavn af at få sproglige oplysninger oversat til visuelle oplysninger (f.eks. billeder, tegninger, fotos, visuelt-rumlige gitre/sekvenser, bøger, film, at se andre/en model til at kopiere osv.).

Personer med Downs syndrom har indlæringsudfordringer i forbindelse med udviklingsforsinkelse (indlæringsvanskeligheder) og sprog. For at folk kan ændre deres adfærd, skal de vide og huske, hvad de skal gøre og hvorfor, og de skal være motiverede til at opføre sig på nye eller anderledes måder. De skal være i stand til at tilsidesætte adfærd, som de har lært tidligere. At have et indlæringshandicap og en sproglig forsinkelse gør det endnu vanskeligere at gøre dette.

Vi har alle gavn af støtte til at ændre adfærdsvaner. Støtte kan komme fra de mennesker og omgivelserne omkring os på mange måder. Med støtte kan folk lære nye adfærdsmønstre for at opfylde deres behov. Med tiden bliver disse adfærdsmønstre deres nye “historie” af indlært adfærd.

Genbrug af visuel støtte, at være forberedt og øve sig på ny adfærd i virkelige situationer hjælper mennesker med Downs syndrom med at lære. Hvis man kender til en persons læringsstyrker og motivation og følger trinene i denne ressource ‘Støtte til adfærd’, vil det hjælpe familiemedlemmer, plejere og behandlere med at forstå mulige underliggende årsager til adfærd og føre til vellykkede resultater.

Do’s and Don’ts of behaviour management – General top tips

• Bliv rolig
• Bemærk positiv adfærd
• Ignorér negativ adfærd så meget som muligt
• Brug afledning/afledning
• Vær konsekvent
• Tag hensyn til udvikling snarere
• end kronologisk alder
• Separer umoden adfærd fra bevidst udfordrende adfærd
• Hvis du bliver stresset eller frustreret, så tag en pause/skift person, der tager sig af adfærden, ud (hvis muligt)
• Lil og vær entusiastisk
• Giv positiv ros “Godt gået”, “Godt gået”, “Godt arbejde”
• Få øjenkontakt
• Gå ned på barnets niveau, eller samme niveau for en voksen
• Råb ikke
• Vær tydelig og brug enkle ord

Arbejde sammen om at tackle adfærd, der er udfordrende

	Retningslinjer for formulering og problemløsningsworkshops for at tackle adfærd, der er udfordrende
	Skabelon til positiv adfærdsplan