Plantar Fasciitis: En konservativ behandlingsmetode
Plantar fasciitis, en betegnelse for betændelse i fascia plantaris, der omgiver hælen og fodbuen, er en af de mest almindelige arbejds- og sportsrelaterede årsager til fodsmerter.
SYMPTOMER
Den første hovedklager er typisk en skarp smerte i hælen og fodbuen, der især er mærkbar ved de første skridt om morgenen eller efter lange perioder uden vægtbæring. Normalt efter at have gået ca. 10-12 skridt løsner plantar fascia sig, og smerten aftager gradvist. Symptomerne kan dog dukke op igen som dunkende, en mat smerte eller en træthedslignende fornemmelse i fodbuen efter længere tids stående, især på ueftergivelige cementoverflader.
For yderligere oplysninger kan du læse:
- Biomekanik bidrager til behandling af plantar fasciitis
BioMechanics, marts 2007
Achillessene-skader
Achillessene-skader er smertefulde og kan alvorligt hæmme en triatlet i hans eller hendes evne til at træne hensigtsmæssigt. Akillessenen er et stærkt, ikke-elastisk, fibrøst væv på bagsiden af benet, som fastgør gastrocnemius-musklen (Figur 1A) og soleus-musklen (Figur 1B) til calcaneus (hælbenet). Denne sene er omgivet af en paratendon, en tynd, sart kappe. De jordreaktive kræfter i forbindelse med løb kan nå op på 6-8 gange kropsvægten med et gennemsnit på 800 fodslag pr. kilometer. Under normale omstændigheder er akillessenen i stand til at tilpasse sig den øgede arbejdsbelastning i forbindelse med løb på passende vis. Visse risikofaktorer kan imidlertid disponere akillessenen for skader (tabel 1).
For yderligere oplysninger læs venligst:
- Atleter anstrenger sig for at undgå akillesseneproblemer
BioMechanics, august 2005 - Achillessene-skaderUSA Triathlon
Shin Splints
Shin Splints er en skade i underbenet, som ofte rammer atleter. Generelt omfatter symptomerne smerter på de anterolaterale eller posteromediale overflader af skinnebenet. Der er forsket meget i behandling og forebyggelse af skinnebensbetændelse, og på baggrund af omfattende forskning er der blevet foreslået flere hypoteser om dens patofysiologi; den nøjagtige årsag til skinnebensbetændelse er dog fortsat ukendt. I denne artikel forklares underbenets anatomi og biomekanikken ved gangart. Der redegøres for mulige ætiologier og risikofaktorer for skinnebensbetændelse, og der gennemgås muligheder for behandling og forebyggelse. Konklusionen, der er baseret på en omfattende litteraturgennemgang, viser, at de fleste tilfælde af skinnebensbetændelse reagerer positivt på konservativ behandling. En sådan behandling omfatter generelt hjemmetræning, træning og udstyrsændringer samt behandling af en dygtig behandler. I mere avancerede tilfælde kan det dog være nødvendigt med operation.
For yderligere oplysninger kan du læse:
- Træning bringer atleter tilbage efter skinnebenssmerter
BioMechanics, juni 2008
Iliotibial Band Friction Syndrome
Iliotibial Band Friction Syndrome (ITBFS) er en inflammatorisk, ikke-traumatisk, overbelastningsskade i knæet, der hovedsageligt rammer langdistanceløbere. Et hjemmetræningsprogram, der omfatter en fleksibilitets- og styrkekonditioneringsrutine og modificerede træningsanbefalinger, kan hjælpe med at behandle og forebygge yderligere skader. De fleste tilfælde af ITBFS kan behandles med succes med konservativ behandling. I genstridige tilfælde af ITBFS kan det være nødvendigt med andre indgreb som f.eks. kortisoninjektioner og/eller kirurgi.
For yderligere oplysninger kan du læse:
- Konservativ terapi strækker Iliotibialbåndet til genopretning
BioMechanics, april 2006
Hamstringskade
En af de mest almindelige sportsrelaterede skader er et træk eller en forstrækning af hamstringsbåndet. Hamstring, en gruppe af fire muskler på bagsiden af låret, kan mærkes strakt, når man bøjer sig fremad for at røre tæerne. Tre af de fire hamstringmuskler, semitendinosen, semimembranosen og det lange hoved af bicep femoris, krydser både hofte- og knæleddet og er de egentlige hamstringmuskler. Øverst har disse muskler et fælles fæste på ischial tuberosity (en knogle nederst i bækkenet), og nederst fæstner disse musklers sener sig til tibia og fibula (knogler under knæet) (Figur 1). Den anden hamstringmuskel, det korte hoved af bicep femoris, krydser kun knæleddet.
Patellofemoralt syndrom Knæsmerter
Patellofemoralt syndrom (PFS), smerter i den forreste del af knæet, er en af de mest almindelige klager hos sportsfolk og aktive mennesker. PFS er typisk forårsaget af en gentagen belastningsskade eller en enkelt traumatisk hændelse. Gentagne belastningsskader opstår, når mikrorevner i musklerne, senerne og ledbåndene omkring knæleddet opstår hurtigere end vævsreparation, mens en enkeltstående hændelse ofte er et fald eller en anden sportslig påvirkning. PFS er normalt karakteriseret ved en mat, smertende smerte på forsiden, bunden eller toppen af knæet, som undertiden ledsages af hævelse af knæleddet. Hvis denne skade ikke behandles korrekt, kan det føre til øgede smertesymptomer, yderligere skader på de strukturer, der stabiliserer knæleddet, og i sidste ende til, at det skadede knæ ikke længere kan bære kropsvægten.
Skade på det forreste korsbånd
Det forreste korsbånd (ACL) er en hård fiberstruktur, der fastgør tibia
(underbenets knogle) til lårbenet (femur) (lårbenet) (Figur 1). Dette ledbånd er med til at stabilisere knæet ved at forhindre, at skinnebenet bevæger sig for meget fremad på lårbenet. ACL-skader forekommer ofte hos atleter, der deltager i sportsgrene som fodbold, basketball, fodbold og volleyball, hvor der rutinemæssigt udføres bevægelser som f.eks. skæring, drejning, landing med et enkelt ben og hurtige decelerationer. En overrivning af ACL skyldes oftest, at man lander uhensigtsmæssigt eller skærer på et fuldt udstrakt eller let bøjet ben med foden vendt udad (figur 2).
Laterale og syndesmotiske ankelforstuvningsskader
Ankelforstuvninger er de hyppigste skader, som idrætsudøvere pådrager sig. Litteraturen viser, at ankelforstuvninger kan udgøre ca. 20-40 % af alle idrætsskader. Femogfirs procent af ankelforstuvninger er forårsaget af overdreven inversion. Når anklen ruller indad med høj hastighed, kan det føre til strækning eller overrivning af det laterale ligamentkompleks.