Snakke fakta: Eosinofil gastritis
Skarpe fakta: Eosinofil gastroenteritis
Skarpe fakta:

Et stigende antal børn og voksne lider af en kronisk og kompleks gruppe af sygdomme, der beskrives som eosinofile (ee-oh-sin-oh-fill-ick) gastrointestinale lidelser (EGID’er). Disse sygdomme er karakteriseret ved at have over normale mængder af eosinofile, en type hvide blodlegemer, et eller flere specifikke steder i fordøjelsessystemet. EGID er yderligere underopdelt i organspecifikke diagnoser. Eosinofil gastritis betyder f.eks., at eosinofile infiltrerer mavesækken. “itis” betyder betændelse. Selv om der ikke altid er visuel inflammation til stede, kan inflammation være tydelig under mikroskopet.

• Eosinofil esofagitis (EoE): højt antal eosinofiler forekommer i spiserøret.
• Eosinofil gastritis (EG): højt antal eosinofiler i mavesækken.
• Eosinofil gastroenteritis (EGE): påvirker mavesækken og tyndtarmen.
• Eosinofil colitis (EC): beskriver forekomsten af et højt antal eosinofile i tyktarmen.

Over normale mængder af eosinofile i fordøjelsessystemet kan eller kan ikke være nok til at diagnosticere en person med en EGID; hvad eosinofilerne gør, mens de er til stede, er lige så vigtigt. I øjeblikket, uden en standardisering af diagnostiske kriterier, bruger medicinske institutioner forskellige variationer af de samme kriterier, herunder: inflammation, antal og aktivitet af eosinofile og symptomer.

Det øgede antal tilstedeværende eosinofile indikerer ikke altid EGID. Andre inflammatoriske celler og andre inflammatoriske forandringer, der omfatter eosinofile, men som ikke udelukkende er eosinofile, er almindelige i andre inflammatoriske sygdomme såsom Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

Frequently Asked Questions

Hvorfor hører vi ikke mere om EG, EGE og EC? Ud over at en anden del af GI-kanalen er påvirket, er sygdomsprocesserne så forskellige? Hvornår kan vi forvente definitioner af de “ikke-EoE” EGID’er? Kan man have EoE OG EGE? Behandles det anderledes end EoE alene?

Overstående række af spørgsmål stilles ofte og er legitime bekymringer. Vi kan nærme os svaret fra flere forskellige vinkler.

Mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen er helt forskellige organer, når man sammenligner dem med hinanden og når man sammenligner dem med spiserøret. Deres funktioner er meget individualiserede, og deres foringslag ser helt forskellige ud under mikroskopet. Arten af det symptom, der opstår, når disse organer er betændte, er forskellig (f.eks. synkebesvær, hvis spiserøret er involveret, diarré eller smerter, hvis tyktarmen er betændt), selv om eosinofile er den fremherskende inflammatoriske celle, der ses i overskud under mikroskopet. Behandlingen er forskellig afhængig af lokalisationen og af, om sygdommen er opstået ved udsættelse for bestemte fødevarer (dvs. fødevareallergi) eller ej. Eosinofile GI-sygdomme, der påvirker maven, tarmen og tyktarmen, er mindre tilbøjelige til at være af allergisk karakter end EoE.

De tilstande, der nu betegnes EG og EC og EGE, diagnosticeres histologisk baseret på patologens erfaring. Det er muligt for flere patologer at gennemgå de samme objektglas og komme med forskellige indtryk eller diagnoser. Man skal være meget omhyggelig, når man får “diagnosen” EG eller EGE eller EC, for at være sikker på, at diagnosen er så korrekt som muligt, når der ikke findes diagnostiske kriterier. Markant eller alvorlig betændelse med eosinofile er ikke vanskelig eller mystisk at diagnosticere – det virkelige problem opstår, når betændelsen er mild eller tæt på det, der betragtes som normalt, fordi forskellen mellem normalt og “sygdom” kan være subtil i mikroskopet. Det spørgsmål, der så opstår, er: Er disse subtile ændringer ansvarlige for symptomet/symptomerne og tegn på sygdom? Svaret på det kommer måske ikke fra biopsien, men fra svaret på en målrettet behandling.

EoE er defineret som eosinofil betændelse begrænset til spiserøret, så man kan ikke have EoE og EGE sammen som separate lidelser. Det er dog almindeligt at have EGE med esophageal involvering, hvilket er én sygdom, ikke to.

Eosinofil esophagitis (EoE) er langt mere almindelig end de eosinofile gastrointestinale lidelser, der påvirker resten af GI-kanalen. Denne enkeltstående kendsgerning gør EoE lettere at undersøge, fordi der er flere patienter til rådighed til at deltage i forskning. For at være gyldige videnskabeligt og statistisk set kræver formelle forskningsundersøgelser generelt et stort antal forsøgspersoner, således at resultaterne både er korrekte og kan anvendes på den bredere befolkning. Forskning i en almindelig sygdom har også den største effekt, fordi flere patienter får gavn af undersøgelsen. Da der findes en formel definition af EoE, som omfatter diagnostiske kriterier, kan forskningsundersøgelser legitimt omfatte patienter, der opfylder denne definition.

Det samme gælder ikke i samme grad for eosinofil gastrointestinal sygdom “syd” for spiserøret. Det relative antal patienter er lille, måske for lille til at lave en videnskabeligt gyldig undersøgelse i et enkelt geografisk område. Da der desuden ikke findes formelle diagnostiske kriterier for EG (f.eks.) som for EoE, kan der meget vel være flere tilstande, som ser ens ud under mikroskopet og som patologen med rette kunne betegne som EG, men som faktisk er forskellige sygdomme. Hvis man medtager patienter, der i virkeligheden har forskellige sygdomme, i den samme undersøgelse, kan det ugyldiggøre undersøgelsen.

Den gode nyhed er, at det er muligt at anvende nogle af de forskningsteknikker, der blev lært for EoE, på maven og tarmene, så vi vil begynde at lære mere om EG/EGE/ECE efterhånden som tiden går (og det bliver gjort, bare ikke offentliggjort endnu). Det vil nødvendigvis tage længere tid at samle tilstrækkeligt mange patienter til at gøre en undersøgelse gyldig, end det har gjort for EoE. Da det er sandsynligt, at sygdommene deler nogle, men ikke alle træk med EoE, vil det sandsynligvis være nødvendigt med yderligere undersøgelser af GI-kanalen for at karakterisere hver tilstand fuldt ud.

Det arbejde, der gøres for at karakterisere EoE, vil hjælpe med at finde ud af EG/EGE/ECE. Der er endnu ikke gjort noget formelt forsøg på at opstille diagnostiske kriterier, som der har været i gang for EoE, men det vil sandsynligvis skulle være det første skridt til at fremme dagsordenen for at gøre EG/EGE/ECE lige så velforstået.

Svar afgivet af Philip E Putnam, MD, professor i pædiatri, Cincinnati Children’s Hospital Medical Center, Medical Director, Cincinnati Center for Eosinophilic Disorders

Mere EGID FAQs

Ressourcer:

• EGID Brochure
• Eosinofil colitis: epidemiology, clinical features, and current management (open access review article)

Videoer:

• Hvad er EGID’er?
• APFED’s Educational Webinar Series