Ved endometriose vokser væv, der ligner det væv, der beklæder livmoderen, andre steder i kroppen og danner læsioner.
Eggestokkene og bækkenhulen er oftest ramt af endometriose, men endometrioseforandringer kan også forekomme på fjerntliggende steder og i sjældne tilfælde vokse omkring nerver.
Når endometriosevæv vokser på iskiasnervefiberen, normalt i området omkring iskiasknuden i den øverste del af hoftebenet, kan det føre til det, man kalder iskiasendometriose. Iskiasnerven er en meget lang nerve, der begynder i lænden og løber ned langs hvert ben. Endometriøst væv kan lægge pres på iskiasnerven og muligvis beskadige den gennem lokal betændelse.
Symptomer
De symptomer, der er forbundet med iskiasendometriose, begynder normalt lige før menstruation og varer i flere dage. Patienterne oplever almindeligvis smerter i lænden, der kan stråle ud til benet. Følelsesløshed eller kramper, der strækker sig ned i benet, er også et hyppigt symptom.
Ud over smerter kan de ramte kvinder have motoriske underskud og muskelsvaghed, hvilket kan resultere i fodfald (manglende evne til at løfte den forreste del af foden) og gangproblemer.
Diagnose
Smerter, der føles langs iskiasnerverne, betegnes som iskias. Iskias opstår normalt, når en diskusprolaps komprimerer nerven. Symptomerne på iskiasendometriose ligner ofte symptomerne på iskias. Men sammenfaldet af symptomer og menstruationscyklus kan indikere iskiasendometriose.
De fleste kvinder med iskiasendometriose har en fortid med bækkenendometriose. Endometriologiske læsioner omkring iskiasnerven kan dog også forekomme hos kvinder uden tegn på bækkenindblanding, og manglende bækkenindblanding er ikke nogen grund til at udelukke denne tilstand.
Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) kan hjælpe med at diagnosticere iskiasendometriose, da de hæmoragiske læsioner ofte giver karakteristiske signaler omkring iskiasknuden.
Behandling
Hormonelle præventionsmidler hjælper ofte med at lindre symptomerne på endometriose, og kan også hjælpe i tilfælde af iskiasendometriose. Hormonelle behandlinger, der undertrykker produktionen af østrogen, kan blokere væksten af endometriotiske læsioner.
Smertestillende midler såsom ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) kan hjælpe med at reducere smerterne.
Hvis sådanne behandlinger ikke er vellykkede, skal de endometriotiske læsioner fjernes ved operation. Dette sker normalt ved hjælp af laparoskopi, en kirurgisk teknik, der almindeligvis anvendes til at fjerne endometriotiske læsioner. Operationen er potentielt risikabel, fordi den kan beskadige iskiasnerven, hvilket kan resultere i nedsat muskel- og nervefunktion.
***
Endometriosis News er udelukkende et nyheds- og informationswebsted om sygdommen. Det giver ikke medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Dette indhold er ikke ment som en erstatning for professionel lægelig rådgivning, diagnose eller behandling. Søg altid råd hos din læge eller en anden kvalificeret sundhedsperson med alle spørgsmål, du måtte have vedrørende en medicinsk tilstand. Bortse aldrig fra professionel lægelig rådgivning eller forsinke at søge den på grund af noget, du har læst på dette websted.