Del

Du havde det fint for et minut siden. Nu banker dit hjerte, dine hænder og fødder er blevet følelsesløse, og du føler, at du ikke kan få luft nok.

Det er tydeligt, at du er ved at gå amok. Men hvorfor? Er du ved at få et apanikanfald? Et angstanfald? Er det det samme? Er du ved at blive skør? (Hvorfor kan du ikke stoppe den strøm af spørgsmål?!)

Dybe indåndinger. Den kliniske psykolog Regina Josell, PsyD, forklarer, hvad der sker, når din krop går amok – og hvordan du kan komme tilbage til et sted med ro.

Angst og panikanfald

Meget mange mennesker bruger udtrykkene “angstanfald” og “panikanfald” i flæng, men angst og panikanfald er lidt forskellige bæster, siger Dr. Josell. Hvad er forskellen?

Her er en grundlæggende opdeling:

• Angst er en typisk menneskelig følelse. Store nerver før en stor prøve, at føle sig super-stresset før en præsentation på arbejdet, frygt før en lægeundersøgelse – angst er ubehageligt i øjeblikket, men kan også motivere os og beskytte os mod trusler, siger Dr. Josell. “Alle mennesker oplever angst.”
• Angstlidelser opstår, når angsten begynder at gribe ind i hverdagen. De kan komme i mange former, f.eks. social angst, en fobi for edderkopper eller flyvemaskiner eller generelt at føle sig bekymret og på vagt hele tiden. Hvad angstlidelser har til fælles: Mennesker reagerer på ikke-trusleriske ting med overdreven frygt og ængstelse.
• Angstanfald er teknisk set ikke en ting, i hvert fald ikke i henhold til den medicinske terminologi. Det er en lægmandsbetegnelse for et panikanfald.
• Panikanfald er intense anfald af frygt og angst, der kan opstå uden varsel. De opstår ofte som reaktion på en stressende begivenhed. Men nogle gange slår de til uden nogen åbenlys grund. “Kroppens kamp- eller flugtreaktion bliver udløst, når den ikke burde. Kroppen tror, at den er i fare, men det er den ikke,” siger Dr. Josell. Panikanfald er skræmmende, men ikke farlige og varer normalt kun 15 eller 20 minutter. (Selvom det føles som meget lang tid, når man er midt i et.)
• Panikangst er en form for angstlidelse. Den opstår, når en person har gentagne panikanfald. (Fordi ét ikke er forfærdeligt nok?)

Symptomer på panikanfald

Det er én ting at blive nervøs. Et panikanfald er noget andet. For at det kan betegnes som et panikanfald, skal du opleve fire eller flere af disse symptomer:

• Højere puls.
• Smerter eller ubehag i brystet.
• Svedende sved.
• Trysten eller rysten.
• Følelse af, at du måske er ved at blive kvalt.
• Svimmelhed.
• Frysen eller overophedning.
• Nausea.
• Frygt for, at du er ved at dø eller ved at blive skør.
• Svimmelhed.
• Følelse af, at det, der sker omkring dig, ikke er virkeligt.

Hvis du har ét panikanfald, er det desværre almindeligt, at du får et nyt. Folk bliver ofte så bekymrede for, at det skal ske igen, at det bliver en selvopfyldende profeti, siger Dr. Josell. “Folk begynder nogle gange at undgå visse situationer eller steder, hvor de har haft et panikanfald før. De undgår måske endda at forlade hjemmet,” tilføjer hun.

Men man behøver ikke at blive en eneboer, forsikrer Dr. Josell. “Panikanfald kan behandles i den grad.”

Behandling af panikanfald

1. Mærk det

Når nogen får et panikanfald, tror de ofte, at de får et hjerteanfald eller mister forstanden, siger Dr. Josell. “Det kan være ret intenst og sker ofte ud af det blå.”

Læring om panikanfald og genkendelse af symptomerne hjælper folk med at holde sig sammen, hvis de får et nyt. “Det hjælper, hvis du kan sige til dig selv: “Det er et panikanfald, det vil ikke slå mig ihjel, det vil være ubehageligt – men det vil ende,” siger hun.

2. Hold styr

Før en logbog over dine panikanfald, herunder hvornår og hvor de skete, hvor længe de varede, hvor længe de varede og alt, der kunne have udløst det. Hvis du kan identificere en bestemt udløser, kan du finde specifikke måder at håndtere denne udløser på.

Sporing hjælper dig også med at se, om din nuværende strategi til håndtering af panikanfald virker. “Når folk ser, at deres panikanfald sker sjældnere eller varer kortere tid, giver det dem selvtillid – og det hjælper dem til at få det bedre,” siger Dr. Josell.

3. Træk vejret

Dybe åndedrætsøvelser kan hjælpe med at skrue ned for kroppens panikreaktion og hjælpe dit åndedræt og din puls med at vende tilbage til det normale. Du kan finde åndedrætsøvelser online og i app-butikken.

4. Distraher dig selv

“Jo mere du fokuserer på din panik, jo værre bliver det,” siger Dr. Josell. “Vask dit ansigt, børst dine tænder, klap hunden, duft til noget behageligt – det kan være nyttigt at bruge dine andre sanser, som f.eks. lugt og berøring.”

5. Bed om hjælp

Personale inden for mental sundhed kan hjælpe dig med at finde måder at håndtere angsten på og behandle panikanfald og panikforstyrrelser. For at tackle panikangstangreb bruger de ofte et Jedi-trick, der er kendt som kognitiv omstrukturering. Du lærer at identificere og ændre de tanker, der går hånd i hånd med panikudløsere.

“Når du lærer at håndtere disse tanker i stedet for at frygte dem, har du en tendens til at reducere både intensiteten og hyppigheden af panikanfaldene”, siger Dr. Josell.

Hvis du føler, at panikanfaldene kontrollerer dig, så vend om og begynd at kontrollere dem i stedet. “Hvis panikanfald forstyrrer dit daglige liv, er det et godt tidspunkt til at få hjælp,” siger hun.

Del

Angst angst angstlidelse panikanfald