Med andre ord forsøger dyrkere af vilde blåbær at skabe betingelser for, at blåbærbuskene kan producere så mange frugter som muligt, og så kommer de ind for at samle dem. I praksis betyder det, at de skal bekæmpe ukrudtet, opretholde en regelmæssig brændecyklus og hente ekstra bier ind for at hjælpe med bestøvningen. Disse strategier har dramatisk øget Maine-høsten fra et årligt gennemsnitligt udbytte på 55 millioner pund fra 1985 til 1995 til et årligt gennemsnit på 93,5 millioner pund i det seneste årti.

På samme tid gennemgik de dyrkede blåbær dog deres eget boom. I 2014 nåede verdensproduktionen op på en milliard pund, og en industrigruppe anslog, at produktionen i Nordamerika alene kunne nå op på en milliard pund i 2020.

Blueberry barrens bliver knaldrøde om efteråret. (Foto: Wild Blueberry Association of North America )

Trods antioxidanterne, trods smoothie-trenden, trods blåbærindustriens bestræbelser på at finde nye måder at bruge blåbær på, er det for mange blåbær. Priserne er faldet; for amerikanske vilde blåbær, som konkurrerer med canadiske afgrøder, gør valutakursen, som betyder, at canadiske landmænd kan tilbyde en endnu lavere pris, også ondt.

Denne sommer valgte USDA at støtte både den dyrkede og vilde blåbærindustri ved at opkøbe en del af disse massive bunker af blåbær. Disse opkøb er en del af et fødevarehjælpsprogram, der finansieres af afgifter på import, og hvert år har USDA en vis skønsmargin med hensyn til, hvad de køber op. Et af formålene med programmet er at støtte landmændene ved at holde priserne fra at hoppe for meget rundt, men industrien skal argumentere over for agenturet for, at den bør være med.

I 2013 lå vilde og dyrkede blåbær f.eks. på fjerde og femtepladsen, målt i dollarbeløb, i programmets uforudsete indkøb (efter kalkun, kyllingeprodukter og kartofler, men foran tranebær, grapefrugtjuice og havkatprodukter). Da industrien for vilde blåbær bad USDA om at købe blåbær i 2015, afslog agenturet dog.

Den vilde blåbærindustri har også fundet nye måder at drage fordel af regeringens indkøb på ved at argumentere for at inkludere frosne blåbær i et program for frisk frugt til skoleluncher. Men disse former for strategier er blevet mere nødvendige, efterhånden som den samlede blåbærproduktion er vokset. “Vi har som råvaregruppe modtaget bonuskøb fra tid til anden siden midten af 2000’erne”, siger Nancy McBrady, administrerende direktør for Wild Blueberry Commission of Maine. “Det har fået en anden farve og en følelse af, at det haster i de sidste par år.”

Har verden nået sin kapacitet for blåbær? Det mener industrien naturligvis ikke. Den dyrkede industri taler om at introducere nye markeder for blåbær. (En rapport fra industrien bemærker: “For ti år siden fik vi at vide, at latinamerikanerne ikke kunne lide blåbær. I dag er Mexico et af vores førende markeder for frosne blåbær. Nu er resten af Amerika – området fra Panamakanalen til Arktis – begyndt at få øjnene op for blåbær!”)

Industrien for vilde blåbær kan lide at tale om, at vilde blåbær har et ekstra højt indhold af antioxidanter, og i vores sundhedsbesatte tidsalder ser det ud til, at det giver pote: Som Eater rapporterede i juli, dukker de op overalt, lige fra hummersalat til Panera scones og Clif bars. Måske er verdens frugtfans bare endnu ikke klar over, hvor mange blåbær de vil have.