Ifølge en ny undersøgelse fra Cornell University er det ikke junkfood alene, der er årsag til den eksplosive stigning i fedmefrekvensen i USA. Forskerne konkluderer, at selv om det ikke er tilrådeligt ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt at leve af en kost bestående af cheeseburgere og pommes frites skyllet ned med en Big Gulp, er disse fødevarer alene højst sandsynligt ikke den eneste skyldige, der forårsager fedmeepidemien.
Undersøgelsen fra november 2015, “Fast Food, Soft Drink, and Candy Intake is Unrelated to Body Mass Index for 95% of American Adults,” vises i tidsskriftet Obesity Science & Practice.
For denne undersøgelse gennemgik David Just, ph.d., og Brain Wansink, ph.d., som er meddirektører for Cornell University Food and Brand Lab, et nationalt repræsentativt udsnit af voksne i USA og fandt, at forbruget af sodavand, slik og fastfood ikke er direkte forbundet med Body Mass Index (BMI) for 95 procent af befolkningen. Undtagelsen er personer, der befinder sig i de ekstreme ender af BMI-spektret: personer, der er kronisk undervægtige, og personer, der er svært overvægtige.
Fødevarevidenskab og studiet af ernæring er overraskende komplekst og gådefuldt. Årsagen til, at så mange amerikanere i dag er overvægtige, er også kontroversiel. Der er en løbende debat om, hvorvidt den dramatiske stigning i fedme i højere grad skyldes et overdrevent forbrug af usunde, kalorietætte fødevarer – eller om manglen på fysisk aktivitet i en postindustriel computeralder er den grundlæggende årsag til fedmeepidemien.
Uanset hvad årsagen er, er fedmestatistikkerne alarmerende. Fedtmængden er tredoblet i løbet af de sidste tre årtier. Over en ud af tre amerikanske voksne er i øjeblikket overvægtige. De årlige sundhedsudgifter til fedme blev for nylig anslået til at være hele 147 til 214 milliarder dollars.
Timeless Advice: Motionere mere og spise mindre for at tabe sig
Fedme skyldes fedme højst sandsynligt en kombination af både øget kalorieindtag og mindre fysisk aktivitet. Derfor synes en tostrenget tilgang baseret på øget fysisk aktivitet og samtidig reduktion af kalorieindtaget at være den oplagte måde at vende denne tendens på. Små livsstilsændringer i form af “kalorier ind” og “kalorier ud” kan gøre en stor forskel for en persons BMI over tid. Du behøver ikke at træffe ekstreme foranstaltninger for at tabe dig. Omvendt er det alt for let at tage ekstra kilo på, hvis man ikke passer på, hvad man spiser, og hvis man tilbringer det meste af dagen siddende.
For eksempel, hvis du mener, at 3.500 kalorier svarer til ca. 1 pund fedt, skal du skabe et kalorieunderskud på 3.500 kalorier for at tabe 1 pund fedt. Dybest set, hvis du skærer 250 kalorier fra din typiske kost hver dag og øger dit kalorieforbrug med 250 kalorier, vil du tabe omkring 1 pund fedt om ugen (500 kalorier x 7 dage = 3.500 kalorier).
På den anden side, hvis du indtager bare 500 ekstra kalorier om dagen, mens du forbliver stillesiddende, vil du tage omkring et pund om ugen. Hvordan ser 500 kalorier ud? Fire strimler bacon svarer til ca. 500 kalorier. Fem æbler svarer til ca. 500 kalorier. Et andet eksempel kunne være de to teskefulde sukker, som du måske putter i din morgenkaffe, hvilket svarer til ca. 35 kalorier om dagen. To teskefulde sukker om dagen svarer til 3.500 kalorier (et pund fedt) hver 100. dag og over tre pund på et år.
Evnen til at forbrænde kalorier gennem fysisk aktivitet opsummerer motionens energibalancerende kraft. Du behøver ikke at blive en motionsfanatiker for at forbrænde bare 250 kalorier om dagen gennem fysisk aktivitet. Disse 250 “udkalkede” kalorier om dagen kan give et vægttab på seksogtyve pund på et år! Hvis du øger din muskelmasse ved hjælp af styrketræning, kan du også øge dit samlede stofskifte. I The Athlete’s Way har jeg et kapitel med titlen “The Nutrition Philosphy”. På s. 342 siger jeg,
“Eksperter er overbeviste om, at man ved at træffe de rigtige kostvalg kan forbedre helbredet og beskytte os mod visse sygdomme. Desværre kan ingen tilsyneladende blive enige om, hvad de nøjagtige valg bør være under alle omstændigheder. Når det drejer sig om, hvad folk bør spise, er der mange meninger og kun lidt vished. Ernæring er et potentielt forvirrende og ofte misforstået område.
Det ernæringsforskrift, der er opstillet i dette kapitel, er derfor: Brug din sunde fornuft, spis intuitivt, hold styr på kalorier ind/ud-kalorier, hold dig hydreret og spis varierede fødevarer. Du ønsker også at undgå madmodefænomener. Lad være med at træffe kostvalg på baggrund af avisoverskrifter, og undgå at gøre fødevarer tabubelagte. Det er det i en nøddeskal. Mad skal være en kilde til glæde, ikke en neurose.”
Min ernæringsfilosofi er påvirket af François de La Rochefoucauld, som i 1600-tallet skrev i Réflexions ou Sentences et Maximes Morales: “At beskytte sit helbred på bekostning af en for streng kost er en trættende sygdom.” Jeg føler mig bekræftet af den seneste forskning af Just og Wansink og sætter pris på, at de også understreger vigtigheden af ikke at forbyde fødevarer og overvåge kalorieindtaget.
Jeg ved af personlig erfaring, at portionskontrol og moderat indtagelse af “junkfood” fungerer bedre for mig i det lange løb end en “alt eller intet”-tilgang, som jeg har fundet ud af udløser trang. Hvis jeg siger: “Jeg vil aldrig spise en brownie igen”. Pludselig er det eneste, jeg kan tænke på, at spise en brownie. I stedet spiser jeg en halv brownie en gang imellem, hvilket ophæver enhver potentiel trang og trang til at overspise, fordi jeg føler mig berøvet.
Nedenfor er et billede af Just og Wansinks råd “Så hvad betyder det for dem, der bekæmper fedme?”. For et udvidet link til dette billede klik her.
I betragtning af, at der i sidste ende ikke var nogen signifikant forskel i forbruget af såkaldt junkfood mellem overvægtige og raske personer med sund vægt, konkluderer forskerne, at det overvældende flertal af vægtproblemer ikke skyldes forbruget af sodavand, slik og fastfood alene. I en pressemeddelelse forklarer Dr. Just resultaterne,
“Det betyder, at diæter og sundhedskampagner, der har til formål at reducere og forebygge fedme, kan være på afveje, hvis de er afhængige af at dæmonisere specifikke fødevarer. Hvis vi ønsker en reel ændring, er vi nødt til at se på den samlede kost og fysisk aktivitet. En snæver målretning mod junkfood er ikke blot ineffektiv, den kan være selvødelæggende, da den afleder opmærksomheden fra de virkelige underliggende årsager til fedme.”
Slutning: Overvågning af kalorier ind-kalorier ud er en vanskelig sag
Måling af antallet af kalorier, du indtager hver dag, og antallet af kalorier, du forbrænder gennem motion, vil aldrig være hundrede procent nøjagtig. Derfor er små ændringer i vaner over tid og fortsat bevidsthed om dit kalorieindtag samt moderat aktivitet nøglen til at opretholde en sund vægt.
Cornell-forskerne konkluderer: “Disse resultater tyder på, at klinikere og behandlere, der forsøger at hjælpe enkeltpersoner med at opnå en sund vægt, bør undersøge, hvordan generelle forbrugsmønstre, såsom snacking, og fysisk aktivitet påvirker vægten i stedet for blot at fjerne ‘junkfood’ fra patienternes kost.”
Hvis du gerne vil læse mere om dette emne, kan du læse mine Pyschology Today-blogindlæg,
- “Vil fedme ruinere USA i den nærmeste fremtid?”
- “Skal fedme klassificeres som en sygdom?”
- “Meget små mængder motion kan give store fordele”
- “De 3 mest betydningsfulde risikofaktorer for fedme hos børn”
- “Vil mærkning af fedme som en sygdom give bagslag?”
- “5 måder at beskytte dig selv mod den førende dødsårsag”
- “Irisin: Det “motionshormon” har stærke sundhedsmæssige fordele”
- “Bedre hjernesundhed er mulig uden motionsfanatisme”
- “Er virksomhedspenge ved at påvirke “videnskabeligt baserede” sundhedseksperter?”
- “Endnu en grund til at trække stikket ud af dit fjernsyn”
- “Er overdreven skærmtid langsomt ved at underminere vores modstandskraft?”
- “Hippokrates havde ret: Walking Is the Best Medicine”
- “Aerob aktivitet vs. styrketræning: Hvad forbrænder mere fedt?”
- “Kan et socialt netværk motivere dig til at motionere mere?”