Air Med “101”
Dette dokument giver en kort oversigt over antallet af helikoptere i den nationale MedEvac-flåde, det omtrentlige antal patienttransporter om året, drivkræfterne for EMS-helikoptere som en del af det overordnede sundhedssystem og en oversigt over de patienttilstande, der oftest er forbundet med MedEvac-transport.

Hyppigt stillede spørgsmål om AAMS og/eller MedEvac-transport

Hvornår blev AAMS grundlagt?
AAMS (Association of Air Medical Services) blev grundlagt i 1980 under det oprindelige navn American Society of Hospital Based EMS Air Medical Services (ASHBEAMS).

Hvorfor blev AAMS grundlagt?
AAMS blev grundlagt for at tjene udbydere af MedEvac-transportsystemer ved at tilskynde og støtte sine medlemmer til at opretholde en præstationsstandard, der afspejler sikker drift og effektiv patientbehandling af høj kvalitet. AAMS er bygget på den idé, at repræsentation fra en række forskellige MedEvac-tjenester og virksomheder kan samles for at dele oplysninger, kollektivt løse problemer og yde lederskab i MedEvac-branchen.

Hvor mange transporter gennemfører MedEvac-branchen hvert år?
Vi anslår, at der er næsten 400.000 rotorvingetransporter om året, med yderligere 150.000 patientflyvninger med fastvingede fly hvert år. (kun USA)

Hvornår blev den første MedEvac-transport gennemført?
I 1926 brugte den amerikanske hærs luftkorps et ombygget DeHaviland-fly til at transportere patienter fra Nicaragua til France Army Base i Panama, 150 miles væk. Den første civile medicinske lufttransport blev gennemført i 1928, da et DeHaviland Fox Moth-fly i tjeneste hos Australiens Royal Flying Doctor Service lettede på sin første mission. Royal Flying Doctor Service har den ære at være det første civile luftmedicinske transportprogram.

Hvilke typer fly anvendes typisk til MedEvac-transport?
Der er ikke noget standardfly, der anvendes til MedEvac-operationer. Flyene (fastvingede fly) varierer i størrelse fra enmotorede turbopropfly som Pilatius PC-12 til to-motorede fly som Cessna Citation, Beech B-200 og Lear 35. De fleste er enten turboprop- eller jetfly, hvilket giver hurtigere og mere alsidige præstationer. Inden for helikopterflyvning er der heller ikke ét mærke eller én model, der er standarden. Helikoptere vælges af et utal af grunde som f.eks. nyttelastkapacitet, rækkevidde, driftsøkonomi og geografisk placering. De mest almindelige helikoptere, der anvendes i medEvac, er Bell 206/407 og Airbus AS-350/EC 130 for enmotorede fly. For flermotorede helikoptere anvender industrien de mellemstore Bell 222/230/412/429, Airbus BO-105/BK-117/EC-135/EC-145/AS-365, Agusta A-109/139 og Sikorsky S-76. Alle fly, der anvendes i medEvac-operationer, har bevist deres værd med tusindvis af sikre transporter.

a. Hvad er fordelene ved to-motorede fly i forhold til enmotorede?
Debatten blandt brugerne fortsætter med dette spørgsmål. Nogle piloter og passagerer har altid ment, at to er bedre end én. På visse niveauer er dette stadig sandt i dag. Enhver, der flyver 100 miles ud for kysten eller over bjergrigt terræn om natten, føler sig bedre tilpas ved at vide, at der er to motorer, der arbejder for ham eller hende. Med fremkomsten af virkelig pålidelige turbinemotorer er sandsynligheden for motorfejl imidlertid stærkt reduceret, hvilket gør den enmotorede helikopter til et sikkert og økonomisk valg. Meget afhænger af den type missioner, der flyves, og af den plads, der kræves for at udføre dem. Alle helikoptere med mellemstor og stor kapacitet er flermotorede, hvilket er nødvendigt for den effekt, der kræves for at løfte nyttelasten.

b. Hvad betyder “IFR”?
“IFR” står for “Instrument Flight Rules”. Det henviser til et sæt regler for flyvning under vejrforhold, hvor navigation efter visuelle flyveregler (VFR) ikke længere er pålidelig. Betingelserne for IFR-flyvning og selve flyvereglerne er indeholdt i FAA’s “Instrument Flying Handbook”. (Advisory Circular 61-27C).”

c. Hvilke vejrforhold kan man flyve i?
Vejrminimumsbetingelserne for sikker flyvning findes i Federal Aviation Regulations. AAMS anbefaler, at medEvac-tjenester, uanset om de er medlem af AAMS eller ej, følger de anbefalede CAMTS-standarder for drift. Besøg venligst www.camts.org for at se de seneste standarder, der er udarbejdet af CAMTS.

Hvornår begyndte man at anvende “Fixed Wing”-fly til medicinsk transport?
Fixed Wing-fly var de første fly, der blev anvendt til medEvac-transport. Allerede den 1. juni 1925 blev der oprettet en medicinsk afdeling af hærens flyvekorps ved hjælp af ombyggede DeHaviland-fly. Helikoptere blev først brugt som medicinske transporter i 1944.

Hvorfor flyves patienter med fixed wing?
Patienter flyves med fixed wing af mange forskellige årsager. Det kan være alt fra den stabile patient, der er involveret i en ulykke, eller som har en langvarig medicinsk tilstand og ønsker at flytte tættere på familien med henblik på rehabiliteringsbehandling, til den kritiske patient med hjertesvigt, der skal overføres til intensiv behandling for at modtage en transplantation. Miljøet med faste vinger adskiller sig fra miljøet med rotorvinger primært ved, at man med faste vinger kan flyve længere, hurtigere og højere. Den faste vinge er primært en transport fra facilitet til facilitet, typisk over lange afstande.

For det andet er der typisk flere valgmuligheder af forskellige flytyper og valg, der er billigere pr. mil og/eller pr. time at drive. Med licens- og akkrediteringsstandarder, der er tilgængelige og let kontrollerbare, er den pleje, der ydes i et fastvinget miljø, den samme som i helikopteren. Den faste vinge er typisk ikke i konkurrence med rotorvinge, idet rotorvingetjenesten typisk er beregnet til at flytte en patient fra et skadested til en primærbehandlingsfacilitet eller en tertiærbehandlingsfacilitet til en primærbehandlingsfacilitet.

Hvad er de forskellige typer af medicinske teamkonfigurationer?
Der er mange, men nogle af de mest almindelige er:

Hvem kan anmode om en MedEvac-transport?
Læger, medicinsk uddannede førstehjælpere på ulykkesstedet eller andet personale, der er bestemt af statslige eller lokale protokoller.

Hvilke typer medicinske tilstande flyves patienter for?
Traumer, medicinske tilstande (krampeanfald, lungesygdomme osv.), rygmarv, forbrændinger, pædiatriske tilstande, replantater, nyfødte, organudtagning, højrisiko fødselshjælp, neurologiske tilstande uden traumer og hjertesygdomme.

Hvad er den typiske missionsprofil for en MedEvac-transport?
54% transporter mellem hospitaler (fra hospital til hospital), 33% indsats på skadestedet og 13% andet (organudtagning/transport)

Reagerer helikoptere på ulykkessteder, eller udfører de kun transporter fra hospital til hospital?
Helikoptere reagerer på ulykkessteder, når en medicinsk uddannet førstehjælpers vurdering af patienten/stedet opfylder de lokale retningslinjer for lufttransport.

Involveres piloterne i den medicinske pleje/behandling af patienten?
Nej. Piloter har til opgave at sikre en sikker og effektiv transport af besætningen og patienten uden hensyntagen til, hvad der sker “bagved”. Ved at isolere piloterne fra patientinddragelse kan de træffe afgørende flyvebeslutninger uden indflydelse.

Hvad er den typiske vagt, der arbejdes (dvs. 8, 12, 24 timers vagter)?
Medicinske besætningsmedlemmer arbejder typisk enten 12 eller 24 timers vagter.

Piloter skal have 10 timers sammenhængende hvile umiddelbart før de melder sig til tjeneste, og er derfor begrænset til 14 timers vagter, selv om 12 timers vagter er almindelige, da varigheden ofte falder sammen med den medicinske besætning.

Hvor flyves patienterne hen (typer af faciliteter)?
Niveau 1-traumecentre, tertiære behandlingscentre og specialsygehuse

Er der et styrende organ over MedEvac-fællesskabet?
Der findes ikke noget enkelt “styrende organ” over MedEvac-tjenesterne. Hver tjeneste er uafhængig, eller kan være en del af en gruppe af lignende programmer. Der er dog flere organer, der kan have licens eller tilsyn med medEvac-tjenester. Hvad angår luftfartskomponenterne, skal medEvac-tjenesterne overholde de regler og bestemmelser, der er fastsat af Federal Aviation Administration (FAA). De er også underlagt regelmæssige inspektioner fra FAA.

Minimale standarder for godtgørelse og/eller licensering kan også fastsættes af tredjepartsbetalere (Medicare, Medicaid, forvaltede plejeorganisationer) eller af lokal lovgivning (stats-, amts- eller bylove). De fleste stater har minimumskrav til licensering af medEvac-personale og tjenesten.

Dertil kommer, at MedEvac-tjenester også kan følge nationale eller regionale standarder. For de tjenester, der er hospitalsbaserede, skal MedEvac-tjenesten også opfylde disse minimumsstandarder, hvis hospitalet er akkrediteret af Joint Commission on Accreditation of Health Care Organizations (JCAHCO) eller andre lignende organisationer, såsom American College of Surgeons til traumeverifikation, hvis hospitalet er akkrediteret af Joint Commission on Accreditation of Health Care Organizations (JCAHCO) eller andre lignende organisationer, såsom American College of Surgeons til traumeverifikation.

a. Hvad er CAMTS-certificering?
Commission on Accreditation of Medical Transport Systems (CAMTS) er et uafhængigt nonprofit-selskab, der består af repræsentanter fra tyve medlemsorganisationer, som hver især repræsenterer en eller anden komponent af luft- og landtransport af medicinske ydelser. Repræsentanterne i CAMTS’ bestyrelse medbringer et væld af erfaring og viden inden for deres fagområde. Bestyrelsen udarbejder og godkender standarder for alle niveauer af medicinsk transport – både luft- og landtransport. Efterhånden som standarderne revideres, deles de med medlemsorganisationerne og fagfolk inden for medicinsk transport i almindelighed for at få deres kommentarer og forslag.

Akkreditering af CAMTS gives til de programmer, der frivilligt ansøger og påviser væsentlig overholdelse af CAMTS-akkrediteringsstandarderne. Dette sker gennem indsendelse af dokumentation samt en undersøgelse på stedet, der udføres af uddannede CAMTS-inspektører, som har en omfattende viden og erfaring inden for medicinsk transport.

b. Hvad er akkrediteringsprocessen for sygetransporttjenester?
Akkreditering begynder med en ansøgningsformular. I formularen anføres det, at tjenesten har til hensigt at gennemføre processen. Tjenesten modtager derefter en programinformationsformular (PIF). PIF’en består af et demografisk afsnit, en liste over baser og en selvevaluering af tjenesten på grundlag af CAMTS-standarderne. Svaret på PIF-selvundersøgelsen kræver også bilag, der omfatter politikker, uddannelsesmateriale, kvalitetsstyring og sikkerhedsprocesser. PIF’en og bilagene indsendes elektronisk inden for et år efter ansøgningen om akkreditering.

Når PIF’en er komplet og returneret til CAMTS-kontoret, gennemgås den af CAMTS-personalet for fuldstændighed og sendes til to bestyrelsesmedlemmer, som gennemgår indholdet for fuldstændighed og for yderligere spørgsmål, som de dokumenterer for inspektørerne på stedet. Der udpeges derefter inspektører på stedet på grundlag af deres erfaring og baggrund i forbindelse med den type tjeneste (luft/jord; fast/rotor; intensiv pleje, ALS/BLS på jorden osv.), som de skal besøge.

Besøget på stedet planlægges derefter på et tidspunkt, der er acceptabelt for både tjenesten og inspektørerne på stedet, og mindst en måned før et bestyrelsesmøde for at blive sat på dagsordenen for en akkrediteringsbeslutning. Når inspektørerne er på stedet, vil de foretage en række interviews med personalet, se på uddannelsesregistreringer, kvalitetsforbedringsprogrammer, sikkerhedspolitikker osv. Deres kommentarer og observationer dokumenteres til de to bestyrelsesmedlemmer, som anonymt præsenterer programmet for den samlede bestyrelse. Programmerne præsenteres altid ved hjælp af et sekscifret nummer – navne og specifikke steder er ikke kendt af den samlede bestyrelse. Hvis et bestyrelsesmedlem har en interessekonflikt – bliver han eller hun undskyldt, mens programmet præsenteres, og bestyrelsen rådfører sig.

Er dette en obligatorisk certificering?
CAMTS-akkreditering er frivillig. Flere stater og nogle statslige organer har dog accepteret eller krævet CAMTS-akkreditering for at opnå licens, kontrakter eller godtgørelser.