Er de “frygtelige to år” virkelige?

At se sit barn vokse op er spændende. Fra det første skæve smil og de første vaklende skridt er du grebet. Søvnløse nætter og beskidte bleer virker som en lille pris at betale for de timers glæde, de giver dig hver dag. Men så bliver de to år. Ud af ingenting er dit barn forvandlet fra glad og fredelig baby til rødt ansigt, skrigende og på krigsstien.

Denne ændring i et barns adfærd kan få selv de mest selvsikre og rolige forældre til at føle, at de må have gjort noget forfærdeligt forkert. Men før du begynder at lede efter mirakelkure, skal du huske på, at for de fleste toårige børn er denne type adfærd – selv om den kan være foruroligende for os forældre – en del af barnets normale udvikling. I denne alder vokser dit barn hurtigt og skal håndtere så mange nye og ofte udfordrende oplevelser, som det nogle gange bare ikke er udviklingsmæssigt klar til at håndtere endnu.

I løbet af de næste par år vil dit barn lære at følge regler, tage tur, være hensynsfuld og hjælpsom, løse problemer og regulere sin egen adfærd – men indtil da er disse færdigheder svære at mestre (selv for nogle voksne!), og slet ikke for toårige børn. Når barnet er to år, er disse færdigheder stadig umodne og glemmes hurtigt eller leveres akavet, så det er næsten uundgåeligt, at dit barn lejlighedsvis (og endda regelmæssigt) vil få “nedsmeltninger” – især når det ikke kan få det, det ønsker, eller når det ikke kan blive forstået.

Disse “nedsmeltninger” kan fortsætte, indtil dit barn har udviklet de færdigheder, der er nødvendige for at håndtere vanskelige situationer. I denne periode vil de have brug for masser af støtte og kontinuitet fra dig og de mennesker, de er tættest på – og selvfølgelig for, at du er yderst tålmodig! Dette indebærer også, at du skal undgå at beskrive dit barn eller dets udviklingsstadie på negative måder – f.eks. “terrible twos” eller “besværligt lille barn” – disse udtryk kan virke harmløse, men meget små børn kan opfatte den negative tone bag dem, og det kan have den utilsigtede bivirkning at forstærke negativ adfærd, da børn kan fortolke det som om, at de er “slemme” eller “uartige” i stedet for blot den uønskede adfærd eller de uønskede handlinger.

Hvad kan jeg gøre ved det?

Mange af disse færdigheder beherskes faktisk først, når dit barn har lært at reflektere og ræsonnere for sig selv. I denne tidlige alder er det langt bedre, hvis du kan vise den adfærd, som du ønsker, at dit barn skal kopiere, f.eks. at være venlig og hensynsfuld over for andre. Prøv at undgå situationer, som er kendt for at skabe problemer med små børn, f.eks. stridigheder om at dele legetøj – sørg for, at der er legetøj nok til alle! Selv om du måske føler, at dette er at undgå problemet, vil dit barn, efterhånden som det vokser, og dets evne til at ræsonnere bliver bedre, være meget bedre i stand til at forstå begreber som “at tage tur” og er derfor mere tilbøjelig til at tage sådanne instruktioner til sig – men kun når det er gammelt nok til virkelig at forstå, hvad du beder det om at gøre. Lad dem udvikle disse færdigheder med tiden og ved at demonstrere, hvordan du ønsker, at dit barn skal opføre sig. Du vil opdage, at efterhånden som de ser dig som model for god opførsel og begynder at forstå mere komplekse idéer, kan du hjælpe dem med at navigere i mere komplekse sociale forventninger og situationer, indtil de er i stand til at gøre det på egen hånd.

Hvad sker der, når det kommer til stykket?

Men hvad nu, hvis du befinder dig i en uundgåelig situation, og dit barn har givet et andet barn et skub for at få en tur med dagens mest populære legetøj? En vis mængde “livlig” kommunikation mellem små børn er god og hjælper dit barn med at begynde at løse problemer og kommunikere mere effektivt, men hvis et forsigtigt skub i virkeligheden var et kraftigt skub, og det andet barn nu hyler, så er det på tide at smøge ærmerne op og gribe ind! Din reaktion på denne og fremtidige hændelser bør altid være velovervejet og konsekvent. Det første, du skal huske, er at bevare roen både i dit tonefald og kropssprog. Trøst det andet barn først, og når du har kontrolleret, at det andet barn er okay, skal du tale med dit eget barn.

Det nytter ikke noget at forsøge at tale med et toårigt barn til fornuft eller fortælle det, at det skal sige undskyld, for det forstår det bare ikke i den alder. At definere, hvad undskyld betyder, er svært for de fleste toårige at forstå, fordi det er et svært begreb at fatte. For at forstå sammenhængen mellem at såre andre, at føle anger og at gøre det godt igen, skal børn blive uselviske og hensynsfulde, og disse færdigheder kommer senere.

Det bedste svar, når dit barn har såret nogen eller gjort noget, som du ikke ønsker, at det skal gøre, er simpelthen at sige nej og give grunden til hvorfor, f.eks. “Nej, du må ikke slå Sammy. Du har gjort ham ondt”. Hvis situationen er blevet meget anspændt, er det nogle gange bedre bare at fjerne dit barn til et mere roligt sted og skifte fokus for at få det til at falde til ro. Når de er ældre og kan forstå, hvad der er sket, kan du bruge denne tid til at hjælpe dem med at reflektere over deres adfærd, og hvad de kunne have gjort anderledes.

Praksis gør mester

Hvad kan du ellers gøre for at styre dit barns adfærd? Hvis du socialiserer dit barn tidligt i livet, vil det helt sikkert hjælpe dit barn med at vænne sig til andre børn og øve sig i alle de vigtige sociale færdigheder. Tag dit barn med til en forældre- og småbørnsgruppe eller på legepladsen, så det kan møde andre børn. Men vær forberedt på at foregribe situationer, som dit barn måske vil finde vanskelige, og tag noget yndlingslegetøj med, som kan give afledning i tide.

Sommetider kan dit barn måske kopiere adfærd, som det har set, så du skal holde øje med andre børns og voksnes adfærd omkring dit barn. Er deres adfærd virkelig den slags adfærd, som du ønsker, at dit barn skal kopiere?

Ofte vil småbørn “opføre sig udadreagerende”, fordi de har svært ved at håndtere stærke følelser, som de er for unge til helt at forstå. Du kan hjælpe dit barn med at udforske og navngive stærke og til tider vanskelige følelser ved at dele bøger med det, f.eks. Not now Bernard (David McKee), Dogger (Shirley Hughes), Noisy Nora (Rosemary Wells) og Where The Wild Things Are (Maurice Sendak). Når du har en idé om, hvilke følelser de kæmper med, kan du give dem nogle blide forslag til at hjælpe dem med at klare det. For eksempel – dit barn er vred, fordi du har fortalt det, at du ikke kan tage det med i parken i dag. Du kan foreslå, at de hjælper dem med at slippe deres vrede følelser ved at løbe rundt, hoppe op og ned, male et vredt billede – alt det, du føler er passende. Dette vil hjælpe dit barn til at forstå, at det er ok at have stærke følelser, og at du kan hjælpe dem med at lære at håndtere disse følelser på en positiv måde.

Hvis du føler, at tingene bliver værre

Hvad sker der, hvis deres adfærd ikke bliver bedre eller endda forværres? Du er nødt til at tænke tilbage på, hvornår adfærden først begyndte. Kan du tænke på en udløsende faktor som f.eks. en ny baby i familien eller en nylig start i børnehave? Alle disse og andre påvirkninger kan have en negativ indvirkning på dit barns adfærd. Hvis der ikke er nogen åbenlys årsag, skal du tale med din sundhedsplejerske, og hvis dit barn er i børnepasning, kan du spørge deres børnepasningssted til råds. Husk, at de fleste børn vokser fra denne adfærd i treårsalderen, men fra tid til anden, når de er sultne eller trætte, vil de vende tilbage til den igen. Husk at bevare roen, fortsætte og frem for alt være konsekvent, for denne fase varer ikke evigt!