“Uddannelse er det mest kraftfulde våben, som du kan bruge til at ændre verden.”

Dette citat af Nelson Mandela er et af de mest berømte ordsprog om værdien af uddannelse. Men hvorfor blev dette citat så berømt, og hvad gør det så gribende?

Atter før vores sidste Cambridge-skolekonference for 2018-19-cyklussen om temaet “at skabe betingelserne for succes” i Cape Town er det passende at reflektere over, hvordan Mandelas tilgang til uddannelse kan inspirere os, når vi skaber betingelserne for, at vores elever kan lykkes.

I et liv præget af ekstremer var uddannelse en konstant

Hvor han døde i 2013 i en alder af 95 år, levede Sydafrikas tidligere præsident et ekstraordinært liv. Fra25 års fængsel til at blive den første demokratisk valgte præsident for sin nation og til i fællesskab at vinde Nobels fredspris.

I sin selvbiografi Long Walk to Freedom fra 1994 beskriver Mandela, hvordan uddannelse flettede de forskellige begivenheder i hans liv sammen.

Han diskuterer den vestlige engelsksprogede uddannelse, som han modtog på missionsskoler som dreng, og hvordan den følelse af utilstrækkelighed, som den gav anledning til i hans folk, resulterede i vrede og endda sociale oprør: “Det var ikke mangel på evner, der begrænsede mit folk, men mangel på muligheder… Vi blev undervist i, at de … bedste mænd var englændere.”

Mandela lagde i hele sit lange liv og selv i sit fængselsophold vægt på at blive ved med at uddanne sig – han så læring som en flugt fra sin indespærring. Selv få dage før den retssag, hvor han kunne være blevet idømt en dødsdom, var han i gang med at skrive opgaver til sin juridiske eksamen.

Han inspirerede endda sine medfanger til at gøre det samme: “Om natten lignede vores celleblok mere en studiehal end et fængsel … Robben Island var kendt som ‘universitetet’ på grund af det, vi lærte af hinanden”.

Begrænsninger ved formel uddannelse

Mandela var ikke desto mindre klar over begrænsningerne ved formel uddannelse. Selv om han opnåede både en bachelor of Arts og senere en juridisk grad, indså han, at de hverken var et pas til karrieremæssig succes eller visdom. Han forbliver ydmyg med hensyn til sine resultater og siger, at på trods af andres manglende formelle uddannelse kunne de være “min overordnede på stort set alle vidensområder”.

Hans ydmyghed har også påvirket hans tankegang om politik og sine medborgeres demokratiske rettigheder: “For en snævert tænkende person er det svært at forklare, at det at være ‘uddannet’ ikke er ensbetydende med at være læst og have en BA, og at en analfabet kan være en langt mere ‘uddannet’ vælger end en person med en videregående uddannelse”.

Uddannelse som en sindstilstand og væremåde

Mandela forstod vigtigheden af at holde sig i form for at bevare et positivt mentalt helbred og begyndte at dyrke langdistanceløb, mens han var skoledreng. Han sagde, at motion gav ham “fred i sindet”: “Jeg har fundet ud af, at jeg arbejdede bedre og tænkte klarere, når jeg var i god fysisk form, og derfor blev træning en af de ufleksible discipliner i mit liv”.

Selv i de perioder af hans liv, hvor han var i skjul, havde han for vane at skifte til løbetøj og jogge på stedet i over en time.

Løb lærte ham også værdien af hårdt arbejde og disciplin i forbindelse med at nå sine mål, idet han sagde, at i langrend tæller træning mere end medfødte evner, og at han kan kompensere for manglende naturlig begavelse med flid og disciplin: “Jeg anvendte dette i alt, hvad jeg gjorde. Selv som studerende så jeg mange unge mænd, der havde store naturlige evner, men som ikke havde selvdisciplin og tålmodighed til at bygge videre på deres evner”.

I de år, han sad i fængsel, fik han kun ringe kontakt med sine børn, men i breve til dem “opfordrede han dem regelmæssigt til at motionere … for at få dem til at glemme alt det, der kunne genere dem”.

Håbets arv

Mandelas arv lever videre på utallige måder – gennem den politik, han gennemførte, de fonde og velgørende organisationer, han skabte, og – for mange – gennem de ord, han talte og skrev.

Men mens vi forbereder os på at drøfte de afgørende faktorer, der gør det muligt for børn at trives og nå deres fulde potentiale, i Cape Town, kan vi alle lade os inspirere af hans visioner, hans værdier og den måde, hvorpå han brugte sin uddannelse og sin holdning til at gøre godt i verden:

“Uddannelse er den store motor for personlig udvikling. Det er gennem uddannelse, at en bondedatter kan blive læge, at en søn af en minearbejder kan blive chef for en minedrift, at et barn af landarbejdere kan blive præsident for en stor nation.Det er det, vi gør ud af det, vi har, og ikke det, vi får, der adskiller et menneske fra et andet”.

Citeret arbejde:

Mandela, N.R. (1994). Long Walk to Freedom. London: Abacus.