Frihed

Free Jazz handler, som navnet antyder, om frihed.

Målet med Free Jazz er at give større frihed til at udtrykke sig gennem fuldstændig fri improvisation. Hver kunstner udtrykker sig naturligvis forskelligt, og det er netop derfor, at Free Jazz er en notorisk svær genre at definere. Den handler ikke om en bestemt karakteristik eller teknik. I stedet kan man kun definere Free Jazz negativt:

Hele tendensen i den moderne jazz går i retning af større frihed i improvisationen. Måden, hvorpå dette blev gjort, var ved at reducere betydningen af akkorder. Det skyldes, at akkorder begrænser din improvisation ved at tvinge dig til at arbejde inden for en given harmonisk ramme eller akkordprogression. Ved at reducere betydningen af akkorder frigør du din evne til at improvisere.

I en tidligere lektion behandlede jeg forskellen mellem tonal- og modalharmonik, men de er kort opsummeret igen nedenfor.

Traditionel (tonal) jazz

• Bruger funktionel harmoni i en bestemt dur- eller mol-toneart med et tonalt centrum
• Der er en streng akkordprogression, som uundgåeligt er fører uvægerligt frem mod tonika-akkorden
• Solistens mål er simpelthen at genfremsætte akkordskiftet ved at ramme ledetoner og undgå undvigende toner

Modal Jazz

• bruger ikkefunktionel harmoni, med eller uden et tonalt centrum (dog normalt med), men er stadig baseret inden for en diatonisk mode
• Dette gav solisten større frihed i improvisationen, fordi der ikke længere er nogen Guide Tones eller Avoid Notes (selvom der stadig er Character Tones)
• Improvisatorens mål er at skabe en interessant melodi inden for den givne mode eller skala
• Så selvom man har mere frihed end i tonalitet, fordi man kunne se bort fra akkordprogression, var man stadig begrænset til en bestemt toneart (som D-dorian).

Free Jazz

• Er ofte atonal, med eller uden et tonalt centrum, og er IKKE i en bestemt diatonisk toneart (i stedet, man kan sige, at den er “kromatisk”)
• Dette giver solisten næsten fuldstændig frihed i improvisationen, fordi man ikke længere behøver at bekymre sig om akkorder eller tonearter eller modes
• Solisten kan bruge alle de 12 toner i vilkårlig rækkefølge – og alle toner er skabt lige!

Tonalitet	Modalitet	Fri jazz
Dur &molltonarter	Alle modes	Ingen toneart (kromatik)
Funktionel harmoni	Ingen funktionel harmoni	Ingen funktionel harmoni	Ingen funktionel harmoni
Med et tonalt centrum	Med eller uden tonalt centrum	Med eller uden tonalt centrum
Improvisation baseret på akkorder	Improvisation baseret på skala/mode	Fri improvisation

Differente Free Jazz-musikere nærmede sig denne idé på forskellige måder, og jeg vil dække nogle af disse nedenfor.

Liberté, Equalité, Fraternité

Den klassiske musik fra det 20. århundrede gjorde også brug af atonalitet. Efter en kort periode med “fri atonalitet” i begyndelsen af 1900-tallet skabte klassiske komponister som Schönberg en meget rigid, struktureret og akademisk måde at spille atonalt på, som blev kaldt 12-tone-serialisme. Målet var at skabe musik, der helt manglede enhver fornemmelse af tonalitet, hvor man bruger hver af de 12 toner (eller ‘tonehøjdeklasser’) uden at gentage nogen, på en sådan måde, at der ikke etableres nogen tonalitet.

Jazzen er langt mindre akademisk omkring atonalitet. Den høje grad af struktur, som findes i serialismen, findes ikke i jazzen. Det skyldes formentlig, at det er for svært at improvisere ved hjælp af så stive og komplekse regler, og fordi det fuldstændig modarbejder formålet med Free Jazz – som er at have større frihed til at improvisere. Der er ingen grund til at bryde de gamle regler bare for at skabe nye. I Free Jazz har du lov til at spille både tonalt og atonalt, det er op til dig.

Men Free Jazz handler selvfølgelig om mere end blot at spille “atonalt”. Som jeg sagde i begyndelsen, er Free Jazz en systematisk forkastelse af musikalske normer. Og der er masser af andre musikalske normer at forkaste.

Traditionel musik	Free Jazz
Tonalitet	Polytonalitet	Atonalitet
Tempo	Polytempo	Atempo
Rytme	Polyrytmisk
Meter	Polymeter	Ameter
Strict Form	Kan være formløs
Rehearsal	Spontan
Smooth	Disjointed

Free Jazz Individualitet

Det er værd at diskutere, hvordan forskellige Free Jazz-musikere nærmede sig atonalitet.

John Coltrane	Ornette Coleman	Cecil Taylor
Modal	Tonal Centers	Tone Clusters

John Coltrane

• John Coltrane tog ikkefunktionelle akkorder (som i Modal Jazz), men improviserede over dem ved hjælp af en masse kromatik, så han ikke bare spillede i en enkelt modus.
• I virkeligheden spillede han mere ‘uden for’ modus end ‘inden for’ modus, så hele den modale ramme kollapsede.
• Moden fungerede blot som et udgangspunkt, hvorfra man kunne afvige til atonalitet.
• Han skabte også ofte ‘støj’ snarere end ‘lyd’ ved at gøre ting som at overblæse sin saxofon.

Ornette Coleman

• Ornette Coleman gik et skridt videre og slap simpelthen helt af med akkorderne.
• Gennem at fjerne alle akkorderne var solisten fri til bogstaveligt talt at spille hvad som helst, fordi der ikke var nogen harmoni at holde sig til. Hvis der ikke er nogen akkorder, er der ingen underliggende harmoni og ingen toneart – så man er fri til at spille, hvad man vil.
• Men interessant nok beholdt Coleman stadig et tonalt centrum – som blev spillet som et pedalpunkt af bassen – selv om han slap af med akkorderne. Dette “tonale center” eller “fokaltone” fungerer som en “base, hvorfra man kan udforske” atonalitet.
• Han kom også med teorien om harmolodics – som i bund og grund er ideen om, at alle musikalske elementer (harmoni, melodi, tempo, rytme, tid og frasering) alle er ligeværdige, og at ingen bør have forrang frem for nogen anden.

Cecil Taylor

• Cecil Taylor er en Free Jazz-pianist, der opgav den modale ramme, som Coltrane brugte, og de tonale centre, som Coleman brugte, og i stedet gjorde bred brug af Tone Clusters for at undgå at spille i en bestemt toneart eller tonalt center.
• En “Tone Cluster” er simpelthen at spille 3 eller flere nabonoder på én gang (altså at mase på tastaturet)
  • Tone Clusters kan være kromatiske, diatoniske eller pentatoniske.
  • Alle tone clusters kan klassificeres som secundale akkorder – det vil sige akkorder bygget op af 2nder (mol, dur eller forstærket)

Og det var det, jeg mente, da jeg sagde, at Free Jazz var svær at klassificere. Tre forskellige Free Jazz-musikere brugte tre forskellige tilgange til fri improvisation og atonalitet – modal, tonalcentreret og tone clustered – og alle er stadig klassificeret som ‘Free Jazz’.

Struktur & Bevægelse

Nu skaber det to problemer at slippe for tonalitet og akkorder – man mister den underliggende ‘struktur &form’ i sangen og den ‘følelse af bevægelse’, som akkorderne giver.

Struktur & Form

• Trods afvisningen af ‘musikalske former’ & akkord, er Free Jazz ikke helt ‘formløs’. Al musik kræver, for at være musik og ikke bare støj, en form for struktur. Så Free Jazz-musikere skabte nye måder at strukturere musikken på.
• Free Jazz fjernede ‘akkorder’ for at fokusere på ‘melodien’, så det giver mening, at de strukturerede sangene omkring melodien. Denne idé kan kaldes ‘tematisk udvikling’ eller ‘motivisk udvikling’ eller ‘motivisk kædeforbindelse’.
• Du tager et motiv, så ændrer du det, og så ændrer du det igen, så spiller du et andet motiv, og ændrer det, så går du tilbage til dit første motiv, og ændrer det igen, og så videre …
  • A → A’ → B → A” → B’ → C → C’ → C’ → B” → A”” → osv.

Så improvisationer var ofte ret strukturerede, selv om de var frie. Ved at forkaste harmonisk struktur brugte free jazz-musikere i stedet melodisk struktur som grundlag for formen i deres numre.

Sense of Motion

• Funktionel harmoni er det, der skaber en følelse af fremadrettet bevægelse & bevægelse (mod tonikaen). Uden den føles det, som om musikken ikke bevæger sig nogen steder hen. Det er fint nok – mange modale sange svæver bare rundt. Men hvis du ønsker at skabe en følelse af fremadrettet bevægelse, skal du i stedet for funktionel harmoni anvende andre teknikker. En idé, som nogle Free Jazz-musikere bruger til at skabe denne fornemmelse af bevægelse, er “energi”.
• Øg energien ved at – spille højere (dynamik), spille hurtigere (tempo), spille højere (register), spille staccato (touch & timbre), spille flere toner (tæthed).
• Bevægelse fra lav energi til høj energi og så tilbage igen skaber en følelse af bevægelse.

Katte

Det er nemt at spille, mens man ignorerer alle akkorder og harmoniregler, men det vil lyde forfærdeligt – som om man laver fejl. Hvad er så forskellen mellem Free Jazz & og en kat, der går hen over klaveret? De lyder faktisk ret ens. Svaret er, at Free Jazz har:

• Non-harmonisk struktur (melodisk struktur og energi – som ovenfor)
• Videnskab og følelser – du skal have noget stærkt og overbevisende til at erstatte akkorderne, du skal spille selvsikkert og følelsesmæssigt.

Free Jazz-sange forsøger ofte at indfange en følelse (ekspressionisme) eller en scene (impressionisme), hvilket som regel er angivet i titlen på sangen – som Peace eller Lonely Woman. Og sange lyder forskelligt alt efter hvilken stemning eller følelse eller hvilket billede man forsøger at male – Free Jazz-improvisation over en sang der hedder “Sadness” bør lyde anderledes end Free Jazz-improvisation over en sang der hedder “Energetic Puppies!’

Free Jazz-teknikker

Nogle af de teknikker & ideer, der ligger til grund for & karakteriserende Free Jazz, er:

• Afvisning af strenge akkordprogressioner eller endog akkorder
• Afvisning af formalisme &omfavnelse af ekspressionisme og impressionisme
  • Melodi/Timbre > Harmoni;
  • Indhold (Emotion) > Form
• Tone Clusters ~ Taylor
• Harmolodics ~ Coleman
• Nye lyde fra instrumenter – overblæsning, mikrotoner, multiphonics
  • Skab støj frem for lyd
  • Udvidede teknikker
• Brug af usædvanlige instrumenter
• Primitivisme
  • Jazzen vender tilbage til sine “rødder” af “uuddannet/forkert folkemusik”, med “call & response” og rå følelser fra blues og tidlig jazz – før den blev gjort akademisk og kommerciel og “europæiseret” med notation og formel harmoni og spil i “tonearter”
• Kollektiv improvisation
  • Alle i bandet improviserer på samme tid uden fast toneart eller tempo eller harmoni. Free Jazz gjorde udstrakt brug af kollektiv improvisation – hvilket igen var en tilbagevenden til den tidlige Dixieland Jazz, som også brugte kollektiv improvisation (dog i en bestemt toneart).
• Fuldstændig ytringsfrihed gennem improvisation frem for alt andet

Kontekst & Argumentation:

• Free Jazz opstod i 1960’erne under borgerrettighedsbevægelsen, så da afroamerikanske mennesker kæmpede for frihed på gaderne, kæmpede de også for frihed i musikken. Så selv navnet ‘Free Jazz’ er et politisk ladet begreb.
• Nogle tvivler på, om ægte atonalitet virkelig kan eksistere – for hvis man lytter godt nok, kan man altid høre en form for tonalt centrum eller hyppige modulationer. Men det er et stridsspørgsmål.
  • Nogle siger, at Ornette Coleman overhovedet IKKE spiller ‘atonalt’, men snarere spiller bebop og blues med et konstant modulerende tonalt centrum. På et vist punkt bliver det akademisk. Er atonalitet virkelig muligt? Eller er hver enkelt tone sit eget tonale centrum, og hvis man derfor spiller alle 12 toner i træk, har man blot spillet fra 12 forskellige tonale centre?

Freedom in Chains

Det ultimative mål for Free Jazz er ‘ytringsfrihed gennem fri improvisation’ – dette blev opnået ved at bryde musikalske ‘regler’. Interessant nok er Free Jazz ikke helt fri – Free Jazz-musikere brugte stadig tonale centre eller tematisk udvikling for at pålægge en vis struktur på deres sang og improvisation. Så måske er fuldstændig frihed ikke ønskværdigt. Som jeg har sagt i tidligere lektioner: Musik uden struktur er støj.

Free Jazz er ikke let at lytte til, og det er heller ikke meningen, at den skal være det. Man er nødt til at vide, hvad man skal lytte til. Free Jazz er som konceptkunst – ideen bag er lige så vigtig som selve musikken. Det er ikke som en Mozart-sang, som i sig selv lyder behageligt. Man er nødt til virkelig at forstå, hvad man lytter til, for at kunne værdsætte det. Og nogle gange vil det lyde som en kat, der går over et klaver. Men andre gange vil det lyde meget kraftfuldt og følelsesladet.

Lyt til

Lyt til følgende album:

• Impressions ~ John Coltrne
• Ascension ~ John Coltrne
• Meditations ~ John Coltrne
• The Shape of Jazz to Come ~ Ornette Coleman
• Centrets forandring ~ Ornette Coleman
• Free Jazz ~ Ornette Coleman
• Indent ~ Cecil Taylor
• Looking Ahead ~ Cecil Taylor