Et af de mest mærkelige, men meget berettigede spørgsmål, som marsvineejere har, er, om deres kæledyr går i dvale eller ej. Dette er en tilstand eller en proces, hvor et dyr ser dødt ud, når det i virkeligheden stadig er i live. Vinterdvale forekommer ofte i vintermånederne, eller når omgivelsestemperaturen når et bestemt punkt, der er lavere end den nedre grænse for dyrets indstillede kropstemperatur. Kan marsvin gå i dvaletilstand? Lad os finde ud af det.

Vinterdvale og varmblodede dyr

Vinterdvale er en tilstand, hvor et dyr udviser metabolisk depression og inaktivitet. Det er en tilstand, der er meget almindelig blandt endoterme organismer eller “varmblodede” dyr. Endoterme dyr er i stand til at opretholde en kropstemperatur, der er gunstig for deres metaboliske behov. Dyrene gør dette ved at udnytte den samme varme, som deres kropsorganer genererer, når de udfører deres metaboliske funktioner. De er ikke afhængige af eksterne varmekilder for at holde deres krop varm. De er meget forskellige fra koldblodede dyr, der har brug for eksterne varmekilder til at regulere deres kropstemperatur.

Da endoterme dyr er afhængige af deres egen evne til at producere varme, er det her, at føde kommer i spil. Al mad indeholder kalorier. En kalorie er intet andet end en måleenhed for energi. Ordbøger definerer kalorie som den energienhed, der vil øge temperaturen af et gram vand med 1 grad Celsius. Med andre ord er en kalorie den varme, der vil hæve vandets temperatur med mindst 1 grad Celsius eller ca. 33,8 grader Fahrenheit.

I naturen har varmblodede dyr ikke en konstant forsyning af føde. De er nødt til at konkurrere med hinanden om de sparsomme fødevareressourcer. Visse tider af året kan også gøre fødevarerne meget knappe. Om vinteren er der f.eks. ikke meget mad til rådighed. Og hvis der er mad, er der stor konkurrence mellem dyrene. Dette gør også, at fødevarerne er meget begrænsede.

Hvis et endotermt dyr ikke kan få sin føde, kan det heller ikke generere varme. Dets krop har brug for føde, for at den kan omdanne den til kemisk energi. Det er denne energi, som dens væv og celler bruger til at opretholde en optimal metabolisk funktion. Uden mad har cellerne ingen energi tilbage til at udføre metaboliske funktioner.

Det er her, at dvaleperioden kommer ind i billedet. Dvale har en beskyttende funktion. Det er et dyrs måde at bevare kropsvarmen på, når der ikke er nok fødevareressourcer. Det, der sker, er, at dyret bremser sine stofskifteprocesser i et forsøg på at bruge så lidt energi som muligt uden at ofre sit liv. Med andre ord forsøger det kun at opretholde den fulde funktion af sine vitale organer. Det betyder, at det måske ser dødt ud, men at dets hjerne, hjerte, lunger og andre meget vigtige organer stadig fungerer, om end på et meget lavt niveau.

Dyr i dvale vil opleve et fald i deres kropstemperatur. F.eks. er det kendt, at arktiske jordegern har en temperatur på 28,4 grader Fahrenheit eller minus 2 grader Celsius, når de går i dvale. De kan holde denne temperatur i mindst 3 uger på et givet tidspunkt. Temperaturen i deres hoved og hals forbliver dog på en mere behagelig temperatur på 32 grader Fahrenheit eller derover.

Til sammenligning kan bjørne kun have et meget beskedent fald i deres kropstemperatur sammenlignet med jordegern. Ægte hibernatorer kan sænke deres kropstemperatur med mindst 89,6 grader Fahrenheit. Bjørne oplever kun et fald i temperaturen på mellem 37,4 og 41 grader Fahrenheit. Det, der får bjørne til at ligne ægte vinterdrivere, er, at de er i stand til at genanvende deres proteiner og urin. Dette gør det muligt for bjørne at undgå muskelatrofi og holde op med at urinere i mange måneder.

Ud over faldet i kropstemperaturen sænker dyret også sin vejrtrækning og hjertefrekvens. Dette er forståeligt, da vejrtrækning indebærer sammentrækning af åndedrætsmusklerne. Hver gang der er tale om muskelsammentrækning, bruger dyret energi. Det er noget, som det ikke har rigeligt af. På samme måde er hjertet en stor muskel, som gør det muligt for det at pumpe mere blod. Hjertets pumpeaktivitet er det, vi ofte kalder for hjerterytme. Hvis man sænker denne, kan man spare på energien. Vidste du, at flagermus kan reducere deres hjertefrekvens fra helt op til 400 til kun 11 slag i minuttet? Hvis vi omregner dette til menneskets hjerterytme på 100 slag i minuttet, vil vores hjerte kun pumpe en gang hvert 27. til 28. sekund.

I det væsentlige er vinterdvale en beskyttelsesmekanisme, der gør det muligt for dyrene at spare energi i nogle af de hårdeste perioder af året.

Så, går marsvin i vinterdvale?

Dette er et meget omdiskuteret emne, der har vakt både nysgerrighed og panik blandt entusiastiske marsvineejere. Folk har den opfattelse, at marsvin ikke går i dvale. På den anden side er der også dem, der mener, at marsvin går i dvale.

For det første er dette et dyr, der har sin oprindelse i Andesbjergene, som danner rygraden i Sydamerika fra Venezuela til Argentina. Når folk tænker på Sydamerika, tænker de altid på det som en varm region – ikke som det sted, som mange mennesker forbinder vintergækker med.

Det er også kendt, at vilde huleboer er som kvæg. De trives på græsslette sletter. Det tyder på, at de deler deres økosystem med køerne i Sydamerika. Dette er en af grundene til, at de fleste mennesker tror, at marsvin ikke går i dvale. Har du set et kvæg gå i dvale før?

Som art har marsvin en normal kropstemperatur, der er en smule højere end menneskers på 101 til 104 grader Fahrenheit. Derfor bør deres omgivelser have en omgivelsestemperatur på mellem 65 og 75 grader Fahrenheit. En ting, vi skal forstå, er, at marsvin er bedre i stand til at tåle kulde end varme. Hvis den omgivende temperatur er over 90 grader Fahrenheit, kan disse dyr få hypertermi og dø. Fugtighedsniveauet kan også spille en rolle for deres overlevelse. Den bør ikke være mindre end 30 procent eller mere end 70 procent.

Ekvator løber gennem en del af Andesbjergene, hvor der lever vilde kavalerier. Man skal dog forstå, at denne bjergkæde topper i ca. 22.838 fods højde. Selv om huleboerne ikke vil leve nær toppen af disse toppe, ligger de græssletter, hvor de trives, også flere hundrede meter over havets overflade. Der findes også kavalerier, der lever i de højere liggende områder af Andesbjergene. Faktisk betragter de indfødte samfund i Andesbjergene marsvin som en vigtig kulinarisk basisvare. Disse grupper lever højt oppe på Andesbjergenes plateauer. Det gør miljøet køligere, end de fleste af os tror. Hvis marsvin kan overleve i disse miljøer, så ved man, at det er muligt for huleboere at gå i dvale.

Generelt er gnavere kendt som obligatoriske vinterdrivere. Det betyder, at de er nødt til at gå i dvale, uanset om der er et fald i omgivelsernes temperaturer eller manglende tilgængelighed af fødevareressourcer. Blandt de mange dyr, som videnskaben har fastslået er obligatoriske vinterdrivere, kan nævnes gnavere, jordegern, europæiske pindsvin, muselemurer, pungdyr, monotreme og insektædere.

Guinea pigs er medlemmer af Rodentia Order, under familien Cavidae. Videnskaben har dog endnu ikke fundet bevis for, at marsvin går i dvale. Men i betragtning af logikken i, at gnavere er obligatoriske vinterdrivere, og at marsvin er gnavere, så er marsvin også obligatoriske vinterdrivere.

Med udgangspunkt i disse observationer og logikken er det muligt for marsvin at gå i vinterdvale. De marsvin, som vi har i vores hjem, er dog ikke som de marsvin, der lever i naturen. Så der er stadig en skygge af tvivl om, hvorvidt disse tamme dyr går i dvale eller ej.

Risici ved dvale

Selv om dvale er en beskyttende mekanisme for dyr til at bevare varmen, mens de holder sig i live, indebærer det en masse risici.

For huleboer er der altid en risiko for at fryse ihjel, hvis den omgivende temperatur bliver lavere end 15 grader Fahrenheit. Hvis temperaturen er under 60 grader Fahrenheit, vil de fleste kavalerier dække sig ind i hø for at beskytte dem mod kulden.

Selv om kavalerier kan tåle kulde, har de det ikke godt med træk og fugt. Disse to faktorer kan sænke deres kropstemperatur meget mere. Dette risikerer at give det lille dyr for meget stress og få det til at blive underafkølet. Det er muligt, at den meget tynde grænse mellem vinterdvale og død bliver overskredet.

I naturen er huleunger, der går i vinterdvale, overladt til snigende rovdyr. Disse store dyr ved, at byttet ofte vil gemme sig om vinteren. Et dyr i dvale vil være inaktivt og ser ud, som om det er dødt. Det gør det mere sårbart over for at blive ædt af et rovdyr. Godt nok behøver man ikke at bekymre sig om sådanne ting hos et “dybsovere” tamme marsvin.

Går marsvin i dvale? Hvis vi skal basere det på vores argumenter, så er det muligt for marsvin at gå i dvaletilstand. Men hvad angår konkrete beviser, er der stadig meget for mennesket og videnskaben at opdage.