Hvordan Panamakanalen fungerer
Den overordnede udformning af Panamakanalen var et kontroversielt og omstridt emne. I begyndelsen af det 20. århundrede mente mange af verdens førende ingeniører, at de mest effektive kanaler var de kanaler, der lå på havniveau, hvilket gjorde det muligt for skibene at passere uden at blive hindret af sluser. De fleste europæiske kanaler samt den berømte Suezkanal blev bygget på havniveau. Amerikanske civile og militære ingeniører havde på den anden side stor erfaring med at designe og bygge sluse- og dæmningssystemer langs USA’s store flodnetværk. Disse systemer brugte sluser til at hæve og sænke skibe op og ned i roligt vand, der blev kontrolleret af dæmninger og overløbsbygværker. Ikke alene var disse kanaler mere regulerede end åbne stræder mellem to store vandmasser, men de reducerede også den nødvendige udgravning. I stedet for at skære unødigt gennem landet løftede sluserne skibene op og over det indre terræn. I Panama støttede hærens ingeniører, en indflydelsesrig gruppe, en slusekanal, der ville hæve skibene 85 fod over havets overflade ind i en enorm menneskeskabt sø, der blev opdæmmet af dæmninger i begge ender. Ved at løfte skibene ind i en sø var det ikke nødvendigt at grave ned til havniveau, hvilket sparede millioner af dollars og mange års arbejde. I sidste ende blev præsident Roosevelt, krigsminister Taft og kongressen enige om, at en slusekanal ville være mere sikker, billigere og hurtigere at bygge end en kanal på havoverfladen.
For at passere Panamakanalen skulle et skib, der kom ind fra Atlanterhavssiden ved Colon, først navigere gennem ca. syv miles af den uddybede kanal på havoverfladen gennem sumpede lavlandsområder. Ved Gatun skal skibet nærme sig den enorme, skrånende jorddæmning, der holder vandet tilbage i Gatun-søen. Derefter skal skibet op gennem en sluse med tre trin og ind i den menneskeskabte sø. Herfra vil de næste 32 sømil af rejsen til Stillehavet foregå på Gatun-søens fredelige vand. Efter at have passeret gennem Culebra Cut ender søen ved Pedro Miguel, hvor skibet går ned gennem en sluse med et trin ned i en lille mellemliggende sø, inden det går de sidste to trin ned til havniveau ved Miraflores. Herfra skal skibet igen sejle gennem yderligere syv sømil af uddybede lavlandsområder, inden det sejler ud i Stillehavet nær Panama City.